Rose Mudderblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 25 sep. 2016
  • Status: Igang
Rose Price var en normal pige, og havde det der i hendes nye verden ville have været kaldt muggler forældre. Da hun en dag får et brev fra Hogwartz tror hendes far at det er en eller anden form for practikel joke. Derfor får hun ikke lov. Da en ung magiker så dukker op, bliver det straks noget andet, og snart ændres Roses verden sig for evigt. For selv om hun er udset til at redde den magiske verden, er hun stadig den eneste med muggler forældre i femten år på Hogwartz. Og det giver ikke så lidt problemer.

1Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

5. Fordelingshatten

En ung kvinde kom ud til os, mens vi stod og ventede.

"Hej Alexia," sagde den store mand.

"Hej George. Jeg overtager dem nu," sagde kvinden, som åbenbart hed Alexia. Gad vide om hun var vores vicerector.

"Jeg er fru Potter til jer. Nye elever, følg venligst med. Fordelingshatten skal sætte jer på et af de fire kollegier. Hufflepuff, Ravenclaw, Gryffindor eller Slytherin," sagde hun og vendte om. Vi fulgte alle efter hende, ind i en stor spisesal hvor der var fem borde. Elever sad ved fire af dem og det sidste stod på langs og vendte ud mod bordende. Der var en stol med en hat på, oppe ved lærernes bord, og en talerstol var bagved den. Over vores hoveder var der genspejlet vejret udenfor, og man kunne se direkte ud. Hatten åbnede munden og gav sig til at synge:

"Du syn's måske, jeg er en bør,

men døm ej bare, hvad du ser.

Jeg vil æde mig selv, hvis du finder,

en hat med min karakter.

Behold du blot din høje hat,

din sorte, blanke bowler,

for jeg er Hogwarts bedste skat:

en rigtig smart fordelingshat.

Jeg ser alt, hvad du i ho'edt skjuler,

intet undgår mit falkeblik.

Så tag mig på og få besked

om dit nye tilholdssted.

Måske du skal til Gryffindor,

hvis du har løvehjerte.

Det er her de tapre bor,

hvor handlingen og handlekraften hersker.

I Hufflepuff du kan få plads,

hvis du er en stræber:

loyal og god, og venners ven

er nok, hvad huset kræver.

Eller hvad med hamle Ravenclaw

til den, hvis visdom spirer,

for lærdom og fordybelse

resultater altid giver.

Endelig kan Slytherin

den rette hylde blive

til den, som ingen midler skyer

for sine mål at gribe.

Så tøv nu ikke, sæt mig på

uden fumlerier.

Stol trygt på mig, det skal nok gå

med mine tryllerier."

Hele salen begyndte at klappe og juble. Jeg gjorde det samme, for helt ærligt. Det var jo imponerende. En syngene hat! Den havde jeg ikke set komme. Det havde jeg virkelig ikke.

"Nå, Rose Mudderblod. Hvordan går det med at være den eneste muggler herinde?" spurgte Jack Malfoy.

"Jeg er ikke den eneste," sagde jeg. Han grinede.

"Hawk tvillingerne er kun halvt mugglere. Du er hundrede procent," sagde han og gik væk igen. Jeg vendte mig om og så på Chase og Claire.

"Passer det?" spurgte jeg. Claire sank en klump og Chase kiggede koldt på mig.

"U... undskyld. De sagde det ville være nemmere for dig, hvis du troede du ikke var den eneste Mugglerfødte. Vi er halvblods magikere," sagde Claire skamfuldt.

"Og? Vi vil stadig blive drillet med det. Det er ingen skam at være halvblods," sagde Chase.

Jeg stirrede vredt på dem. Tænk at de bare havde løget sådan overfor mig. Hatten var gået i gang med at råbe kollegier, men jeg lagde først mærke til det da nogen råbte:

"Hawk, Chase!"

Chase gik op og satte sig på stolen. Der gik et øjeblik før der blev råbt noget.

"GRYFFINDOR!" Jeg stirrede forbløffet. Jeg havde forventet Slytherin.

"Hawk, Claire!"

Claire gik op og der gik lige så lang tid.

"GRYFFINDOR!

Hun fulgte efter sin bror ned til Gryffindor bordet, mens hun så undskyldende på mig. Jeg faldt hen igen, indtil der blev råbt:

"Longbottom, Samuel!"

Han kom på Gryffindor. Malfoy kom på Slytherin. Sarah kom på Gryffindor, alle så overraskede ud, og så blev det min tur. Der blev helt stille, da jeg gik derop. Jeg hørte Jack råbe Rose Mudderblod, hele tiden, som om han heppede på mig. Hatten blev placeret på mit hoved.

"Hmm. Lad os se. En mugglerfødt. Sådan en har jeg ikke set i femten år. Det er faktisk rart at møde en igen. Jeres slags har det med at blive de bedste magikere. Syndt at de droppede reglen. Men nu er du her jo, og du er endda en del af profetien. Dit hjerte indgyder tydeligvis mod, og du er fornuftig og en stræber. Du er loyal og snu. Gad vide hvor jeg skal placere dig. Der er kun et sted du vil høre til. GRYFFINDOR!"

Jeg rejste mig og kom hurtigt ned til bordet. Claire smilede til mig, mens jeg fik nogle hånlige blikke fra nogle af de andre. Jeg holdt øje med fordelingerne. Nogle endte på Ravenclaw, et par stykker på Hufflepuff og en masse på Slytherin. Dean endte hos os på Gryffindor som den eneste efter mig.

Så dukkede maden op, og en mand trådte frem til talerstolen. Han lignede Jonathan og Sarah en del. Han var sikkert deres far, James Potter.

"Goddag elever. Mit navn er James Potter. Det er mig en ære at byde jer velkommen til et nyt år på Hogwarts. Jeres præfekter vil uddele skemaer, og på torsdag vil der være udtagelse til Quidditch. Den eneste der stadig har en plads på holdet er anføreren. Alle andre må gå til udtagelse igen. I år vil kamp og forsvars magi blive undervist af ingen andre end Charles Weasley. (en ung fyr rejste sig op. Han lignede både Dean og den Weasley vi havde mødt på togstationen) Botanik er Kim Snape. Eliksir er Hannah Mumps. Magiens historie er Annie McGonagall. Mørk magi er Thomas Snape," han nævnte også nogle andre fag og lærere. Pedellen hed åbenbart Hans Filch, og Georgs efternavn var Hagrid. Vores flyvelærer hed Georgina Whisp. Så var det jeg lagde mærke til spøgelserne. Især da et af dem fløj helt hen til mig.

"Den første muggler i femten år! Det må da være stort for dig," sagde det.

"Helt ærligt. Den Blodrøde Baron. Lad dog pigen være. Hun har aldrig gjort dig noget!" sagde et andet spøgelse. Den Blodrøde Baron gryntede og smuttede tilbage til Slytherin bordet. Jeg så på det andet spøgelse.

"Goddag frøken. Jeg er Gryffindors spøgelse, Sir Nicholas de Mimsy-Porpington," præsenterede det sig.

"Vent, er du ikke næsten-hovedløse-Nick?" spurgte Dean. Nicholas sukkede.

"Endnu en Weasley gætter jeg på," sagde han. Dean nikkede og Nick forsvandt.

Alle blev færdige med at spise, og inden alle gik hvert til sit, bad James Potter alle om at synge skole sangen. Derefter rejste alle sig og gik mod sovesalene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...