Rose Mudderblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 25 sep. 2016
  • Status: Igang
Rose Price var en normal pige, og havde det der i hendes nye verden ville have været kaldt muggler forældre. Da hun en dag får et brev fra Hogwartz tror hendes far at det er en eller anden form for practikel joke. Derfor får hun ikke lov. Da en ung magiker så dukker op, bliver det straks noget andet, og snart ændres Roses verden sig for evigt. For selv om hun er udset til at redde den magiske verden, er hun stadig den eneste med muggler forældre i femten år på Hogwartz. Og det giver ikke så lidt problemer.

1Likes
0Kommentarer
422Visninger
AA

14. En overraskende ven i nøden

Gryffindor vandt sin Quidditch kamp på Ravenclaw, og Slytherin vandt sin ene mod Ravenclaw, mens Hufflepuff tabte da Ravenclaw slog dem. Tre kampe i dette semester og Tre kampe i næste. Jeg burde være glad for at Gryffindor lå på en delt førsteplads, men det var jeg ikke. Ærligt talt var der ingen der gad være sammen med mig, efter at jeg havde kaldt Samuel for løgner. Hver gang jeg henvendte mig til dem, mumlede de at de skulle væk. Bagefter hørte jeg dem mumle, Rose Mudderblod, til hinanden. Det var ret irriterende og Malfoy gjorde det ikke bedre. Han drillede endnu mere end normalt, og det fortsatte i flere uger. Heldigvis tog han hjem i juleferien som de fleste andre. De eneste der blev var mig, Claire, Chase, Sarah, Dean, og nogle få fra de andre kollegier. Da der ikke var noget undervisning måtte vi stort set gøre som vi ville.

"Rose, må jeg tale med dig?" spurgte Chase et par timer efter morgenmaden den første dag. Jeg så på ham.

"Hvorfor kalder du mig ikke Rose Mudderblod som alle andre, Halvblod?" spurgte jeg. Jeg var begyndt at kalde ham det efter min tur til dødsriget. I starten havde det været venskabeligt, men nu? Nu var det nærmest fjendtligt. Han havde jo også ignoreret mig. Han sukkede.

"Rose, jeg... Jeg er kommet for at sige undskyld," sagde han. Jeg så overrasket på ham.

"Undskyld? For at du er en ligeså stor nar som alle andre? For at du kalder mig Rose Mudderblod og er tilhænger af Malfoy?" spurgte jeg. Han trådte truende frem og pegede på mig.

"Jeg er mange ting, men jeg er IKKE tilhænger af Malfoy!" sagde han.

"Så du er en nar, irriterende og..." jeg nåede ikke længere før han lagde sin hånd oven på min mund.

"Du behøver ikke påpege alt hvad jeg er," sagde han. Jeg så på ham.

"Jeg vil sige undskyld for at jeg ignorerede dig og behandlede dig som jeg gjorde. Jeg er ikke spor bedre end Malfoy," sagde han.

"Det kan du have ret i. Du kaldte mig Rose Mudderblod som alle andre. Du ved vel at Mudderblod er det ondeste man kan kalde en mugglerfødt, ikke?" spurgte jeg. Han nikkede.

"Ja, jeg gør. Og det er ikke i orden. Slet ikke. Jeg vil bare have at du ved, at hvis du kommer i alvorlige problemer kan du komme til mig. Uanset hvad jeg kalder dig. Jeg mener det ikke," sagde han.

"Hvorfor siger du det så?"

"Fordi jeg ikke har noget valg," sagde han. "Malfoy, han..."

Han kom ikke længere. Det var som om han ikke kunne.

"Han... af... af..." prøvede han.

"Han afpresser dig?" Han nikkede. Jeg så på ham.

"Men hvorfor? Hvad har han på dig?" spurgte jeg. Han så ned i jorden og mumlede noget jeg ikke hørte.

"Hvad?"

"Jeg er animagus," sagde han. Animagus? Var det ikke når en troldmand eller heks kunne forvandle sig til dyr?

"Men er der ikke et register hvor alle animagusser er?" spurgte jeg.

"Jo, men jeg er ikke registreret. Og det vil jeg heller ikke. Så ville jeg have problemer med at gå her," sagde han.

"Hvorfor?" Han grinede.

"Hvorfor? Alle ville stille spørgsmål, pege og mobbe. Præcis som de gør mod dig. Jeg kan ikke klare det. Jeg kan ikke klare at blive mobbet. Jeg har altid haft problemer med det," sagde han. Jeg så ham lige i øjnene.

"Jeg mobber dig da ikke," sagde jeg. "Ved du hvad? Nu hvor du har fortalt mig en hemmelighed, vil jeg fortælle dig en."

"Jeg sværger at jeg ikke vil fortælle den videre," lovede han. "Ved mit liv!"

"Jeg er udvalgt til at redde den magiske verden, og jeg er overbevist - efter en meget skræmmende drøm der tilsyneladende var en vision sendt af en eller anden - at Samuel og hans søster er ude på at slå mig ihjel, så jeg ikke kan forpurre deres planer," sagde jeg. Han stirrede på mig.

"Jeg tror dig. Jeg skal nok hjælpe med at beskytte dig," sagde han. Jeg smilede til ham.

"Er vi så venner nu?" spurgte jeg.

"Klart. Men kun hvis du hjælper mig med at få Malfoy til at stoppe med at afpresse mig," sagde han.

"Det lover jeg."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...