Rose Mudderblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 25 sep. 2016
  • Status: Igang
Rose Price var en normal pige, og havde det der i hendes nye verden ville have været kaldt muggler forældre. Da hun en dag får et brev fra Hogwartz tror hendes far at det er en eller anden form for practikel joke. Derfor får hun ikke lov. Da en ung magiker så dukker op, bliver det straks noget andet, og snart ændres Roses verden sig for evigt. For selv om hun er udset til at redde den magiske verden, er hun stadig den eneste med muggler forældre i femten år på Hogwartz. Og det giver ikke så lidt problemer.

1Likes
0Kommentarer
425Visninger
AA

10. Dødens rige

Præcis tre dage efter Halloween gik jeg igen forbi den mur. Man skulle tro den var lukket, men det var den ikke. Den bølgede stadig. Jeg ved ikke hvor længe jeg stirrede på den, før en eller anden viftede en hånd foran mine øjne.

"Rose? Er du okay Rose?" Lyden trængte endelig ind i mit hoved. Jeg rystede på hovedet og så på Chase.

"Ja. Undskyld. Jeg forsvandt vist lige ind i mine egne tanker," sagde jeg. Han så undersøgende på mig.

"Er du...?" begyndte han.

"Ses på den anden side, Rose Mudderblod," sagde Jack og skubbede til mig. Jeg snublede og faldt gennem muren.

Det næste jeg husker var at jeg stod i et mørk rige, fuldt af gennemsigtige mennesker, der svævede rundt. Spøgelser, rettede jeg. De er spøgelser.

"Aha, et menneske i Dødens Rige. Det er ikke noget man ser hver dag," sagde en til højre for mig. Jeg drejede hovedet og så en dreng der må have været på min alder, da han døde. Han havde kort hår, og et kækt smil. Han mente tydeligvis, at han var bedre end mig.

"Det var ikke mit valg. Den idiot til Malfoy skubbede mig bogstaveligt talt i døden," snerrede jeg. Drengen grinede.

"Det tror jeg gerne. Alle der hedder Malfoy er lede og ondskabsfulde. Da jeg gik på Hogwarts, var der også en Malfoy. Han kaldte mig mudderblod, hver gang han fik chancen, og en Halloween åbnede indgangen sig, og han skubbede mig herind," sagde drengen. "Det er halvtreds år siden."

"Virkelig? Er der ingen der er kommet igennem siden?" spurgte jeg.

"Porten åbner kun hvert halvtredsende år. I mellem tiden kan ingen komme ind eller ud. Mit navn er for resten Carl," sagde han.

"Hvordan kommer jeg hjem?" spurgte jeg. Han så på mig, og fik et bedrøvet ansigtsudtryk.

"Det er lige netop det. Man kommer ikke væk herfra," sagde han. Det var som om hele min verden gik under, da ordene forlod hans læber. Jeg ville ikke komme hjem. Jeg ville ikke blive færdig på Hogwarts. Jeg ville ikke få Claire, Samuel, Dean eller Sarah at se igen.

Eller Chase.

Jeg ville aldrig se mine forældre igen. Aldrig blive voksen. Aldrig smage Pizza igen! (Det var nok det mindst vigtige, men jeg savnede allerede Pizza) Jeg lagde en hånd mod muren.

"Vil jeg virkelig aldrig kunne komme hjem?" spurgte jeg.

"Nej. Ikke med mindre du tilfældigvis er hende fra Profetien," sagde Carl. Jeg rettede mig op med et sæt. Så gentog jeg den profeti, James havde fortalt mig.

"Ja den. Hvor kender du den fra?" spurgte han. Jeg smilede til ham.

"Ifølge den nuværende rektor på skolen, er jeg hende fra profetien!" sagde jeg.

"I så fald må du bruge besværgelsen Bringues Balius med det samme. Den burde bringe dig tilbage," sagde han.

Jeg trak min tryllestav op af min støvle.

"Farvel Carl. Og tak for alt. Bringues Balius."

Jeg svingede tryllestaven mod mig selv, og i næste nu, faldt jeg ud af muren. Jeg landede lige oveni Chase, der havde stået og forsøgt at få muren til at åbne sig igen.

"Det virkede! Jeg kom ud igen," udbrød jeg. Han så overrasket på mig.

"Var det ikke mig der fik dig ud?" spurgte han.

"Næh. Carl - et spøgelse jeg mødte på den anden side - hjalp mig ud," sagde jeg. Han nikkede. Så smilede han et af sine sjældne smil.

"Godt du er tilbage," sagde han.

"Virkelig?"

"Ja. Hvem skulle jeg ellers drille, Mudderblod!" Han sagde det for at irritere mig, men en ting stod klart nu. Uanset hvor lidt han brød sig om det, bekymrede Chase sig faktisk for mig.

"Så siger vi det, halvblods," sagde jeg tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...