Måske for evigt ? (Ami bog 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 9 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Husk at læse "bare et øjeblik" først da dette er bog 2 i serien) Amelia's sang karriere kører på skinner, det er et halvt år siden hun forlod Zachary da han var hende utro efter et skænderi. Men hun kan ikke helt glemme ham og hver gang hun hører om ham eller tænker på ham får hun et stik i hjertet. Hun bliver tilbudt at rejse til Hollywood og indspille en sang til en ny tv serie, en stor mulighed for en ny sangerinde der gerne vil slå igennem, men i Hollywood bor også manden hun ikke helt kan glemme. Vil hun slå igennem i USA eller må hun tage skuffet hjem til Danmark ? Og hvad med Zachary, kan hun endeligt glemme ham eller vil hun møde ham igen nu de er i samme by ? Og vil det være for evigt denne gang ? Eller vil de igen blive hevet fra hinanden ?

1Likes
0Kommentarer
3689Visninger
AA

1. "Tak fordi i har troet på mig"


 "Det var super Ami, simpelthen fantastiskt". Jasper smilte stort og gav hende et kram.
 Hun gengældte både kram og smil. "Tak søde, det var utroligt at stå der ude, tak fordi i har troet på mig".
 Hun havde lige holdt sin første store koncert efter udgivelsen af hendes første album, og det var fuldstændigt utroligt.
 Amelia havde stadig svært ved at tro at det var hende der levede det her eventyr, det var som om alt bare gik i opfyldelse nu.
 Hendes single havde været et hit, hendes cd tegnede til at blive et endnu større hit og alle koncerter var udsolgt.
 Jasper var begyndt at snakke om at få hendes cd ud i resten af europa, de var sikre på at hun ville blive det helt nye store hit.
 Hun var så taknemmelig for alt der var sket for hende og automatisk gled hendes tanker til ham og hun følte et lille stik af smerte i venstre side af brystet.
 Der var gået et halvt år siden hun forlod ham på hotel værelset, efter at han havde været hende utro og tanken om ham kunne stadig gøre ondt.
 Men hun burde have vidst det ville ende galt, det havde gået for stærkt, været for meget, det havde været dømt til at ende i en katastrofe, hvad var det man sagde, den flamme der brænder klarest brænder hurtigst ud.
 Udaftil spillede hun stærk og viste ikke hvor knust hun var, men de første 2 måneder havde hun grædt sig selv i søvn hver eneste aften, mens hun knugede den T-shirt han havde glemt hos hende.
 Derefter var det langsomt blevet bedre, og der var blevet længere imellem tude turene, men hun undgik stadig alt der mindede hende om ham, såret var stadig øm.
 Linda havde et par gange prøvet at bringe det på banen, hentydet at hun måske burde kontakte ham, men Amelia havde afvist det, deres forhold var slut og der var ingen grund til at pine sig selv.
 Veninden kunne dog ikke dy sig for ind imellem at lade en kommentar falde om hvad han lavede lige nu og hvor i verden han var og at han stadig var singel.
 Heldigvis havde Amelia travlt, meget travlt og hun havde ikke tid til at falde hen i melankoli ret ofte.
 "Ami er du her stadig ?" Jasper viftede hånden foran hendes ansigt og grinede drillende.
 Hun blinkede og så på sin agent og gode ven. "Undskyld, jeg stod og faldt lidt i staver her, lad os komme afsted".
 De gik ud bag ved, så hun kunne skifte til sit eget tøj, inden hun ville gå ud og skrive autografer.
 Hun var virkeligt glad for at hendes og Zacharys forhold aldrig var blevet offentligt kendt, for hun havde ikke kunnet håndtere at skulle gennem et offentligt brud.
 Når journalister spurgte ind til hendes kærligheds liv fortalte hun at hun var single lige nu og egentlig var tilfred med det, hun havde ikke tid til et forhold alligevel.
 Da hun havde skiftet gik hun ud for at hilse på sine fans over hegnet og skrive autografer, hun prøvede ikke at overse en eneste, uden dem ville hun stadig være servetrice, så hun skyldte dem alt.
 Især gav hun sig tid til de yngre fans, det betød enormt meget for hende at se deres glade ansigter.
 Da hun en uge tid efter var ved at ligge sit tøj på plads efter 9 koncerter på 7 dage rundt omkring i jylland, faldt hun over Zacharys T-shirt.
 Hun bed sig i læben og følte igen det der lille stik af smerte, hun burde smide den ud, den duftede ikke engang af ham mere, men hun kunne ikke få sig selv til det, hvor fjollet det end virkede at beholde den.
 Amelia foldede den pænt sammen og lagde den ind bagerst i hendes skab, en dag engang i fremtiden ville hun nok blive klar til at smide den ud, nok omkring det tidspunkt hvor hun blev klar til at overveje at date igen.
 Det var ikke fordi hun som sådan havde haft problemer med at få mænds opmærksomhed før, men nu hvor flere og flere kendte hende var det åndssvag.
 Hun havde helt opgivet at gå i byen, andet end til private eller lukkede fester, for hun orkede ikke fyre der lagde an på hende og slet ikke når det kun var på grund af at de henkendte hende.
 Og selv Linda vidste bedre end at presse hende til at begynde at date igen, hun havde brug for tid.
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...