Måske for evigt ? (Ami bog 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 9 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Husk at læse "bare et øjeblik" først da dette er bog 2 i serien) Amelia's sang karriere kører på skinner, det er et halvt år siden hun forlod Zachary da han var hende utro efter et skænderi. Men hun kan ikke helt glemme ham og hver gang hun hører om ham eller tænker på ham får hun et stik i hjertet. Hun bliver tilbudt at rejse til Hollywood og indspille en sang til en ny tv serie, en stor mulighed for en ny sangerinde der gerne vil slå igennem, men i Hollywood bor også manden hun ikke helt kan glemme. Vil hun slå igennem i USA eller må hun tage skuffet hjem til Danmark ? Og hvad med Zachary, kan hun endeligt glemme ham eller vil hun møde ham igen nu de er i samme by ? Og vil det være for evigt denne gang ? Eller vil de igen blive hevet fra hinanden ?

1Likes
0Kommentarer
3680Visninger
AA

5. "Seriøst tudede du ?"


 "Du skyder mig vist en forklaring Jasper, hvorfor har du ikke sagt at alt det her var Zac's ide ? Og hvor længe har du vist det ?" Hun havde kun lige parkeret bilen i parkerings kælderen.
 Jasper så undskyldende på hende. "Sorry søde, Zac ringede til mig for en måneds tid siden, men jeg lovede ikke at nævne hans indblanden, han frygtede at du ville nægte".
 "Det havde han sandsynligvis ret i, men jeg bryder mig ikke om at blive narret". Hun stod ud af bilen og smækkede døren en anelse hårdt.
 Jasper fulgte efter hende hen til elevatoren. "Undskyld søde, men hvad er der egentligt sket mellem jer ? I virkede så glade for hinanden da du indspillede singlen".
 "Uh sådan kort sagt, han var for intens, jeg blev bange, han slog min ex, jeg bad ham gå, han blev fuld og da jeg kom for at undskylde var det en langbenet brunette der åbnede". Hun sukkede og gik ind i elevatoren.
 Jasper fulgte efter, han lagde en hånd på hendes arm. "Det er jeg ked af søde, han virkede eller meget forelsket i dig, næsten for meget".
 "Det var problemet, han var så intens og havde så travlt at det skræmte mig og han følte sig så tilgengæld uelsket". Hun fandt nøglerne frem.
 Jasper fulgte efter hende ud af elevatoren. "Så er han da blind, jeg så den måde du så på ham, jeg troede faktisk at i to ville holde".
 "Sådan skulle det ikke være, jeg er ikke vred på ham, jeg forstår på en måde godt hans reaktion, det var bare ikke meningen at det skulle være mere". Hun tog sine sko af og smed sig på sofaen.
 Jasper satte sig på hug ved siden af hende. "Undskyld jeg pressede på for at du skulle lade ham komme forbi, jeg følte bare i havde noget at snakke ud om".
 "Det er okay, det går nok, som sagt er jeg ikke vred på ham, så vi kan sagtens snakke om sangen". Hun smilte beroligende, men følte sig alt andet end rolig.
 Jasper gjorde sig klar og tog afsted, Amelia vandrede rundt i lejligheden, hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv.
 Da det ringede på døren hoppede hun forskrækket og fortalte så sig selv at hun var en idiot, hvorfor kørte hun sig selv sådan op ? De skulle jo bare snakke om sangen.
 "Hej Zac, kom ind". Hun havde åbnet døren og han smilte sødt til hende, han var helt afslappet i shorts, en T-shirt og en omvendt kasket på hovedet.
 Han hev hende ind i et lidt akavet kram. "Hej igen Ami, det er ellers et lækkert nok sted de har givet dig her".
 "Ja, det er ikke skidt, vil du have et glas hvidvin ?" Hun gik ud i køkkenet og han fulgte efter hende.
 "Jo tak, det siger jeg ikke nej til". Hun fyldte 2 glas og rakte ham det ene, så gik hun ud og satte sig på den stole altan.
 Zachary satte sig over for hende og strakte benen frem foran sig. "Ami jeg føler jeg skylder dig en undskyldning for at sætte alt der her igang bag om din ryg".
 "Men hvorfor Zac ? Hvorfor bruge så meget energi på at få dem til at vælge mig ? Når der med garanti er mange lige så gode sangerinder tæt på". Hun tog en tår af sin vin.
 Han tygge tænksomt på sin læbe. "Jeg ved det faktisk ikke helt, jeg mente det oprigtig da jeg sagde at jeg synes sangen er perfekt til dig, og jeg syntes jeg skyldte dig muligheden".
 "Zac du skylder mig ikke noget, men jeg er da selvfølgelig glad for muligheden, så tak". Hun smilte svagt til ham.
 Hans øjne fangede hendes, de var grønne lige nu, men en rar og varm grøn. "Men det gør jeg Ami jeg skylder dig en masse, især en undskyldning eller mange, jeg var virkeligt en idiot".
 "Ja det var du, men du var ikke alene om det, der var mange ting jeg skulle have gjort anderledes". Hun trak på skuldrene.
 Han tog en tår af sit glas og så ud mod havet. "Jeg forstår ikke du holdt mig ud så længe, jeg må have været forfærdelig at være sammen med, jeg er ked af det, jeg tror ikke jeg helt var klar til et nyt forhold efter skilsmissen og jeg havde ikke forventet at mine følelser skulle slå benen væk under mig, jeg gik i panik".
 "Du var lidt en prøvelse ind imellem, det indrømmer jeg gerne, men når du så ikke var, så var du så forbandet perfekt, at jeg blev ved at tro at resten nok skulle gå". Hun rejste sig og hentede vin flasken i køkkenet.
 Da hun kom tilbage så Zachary ud til at sidde i sine egne tanker, men så sagde han. "Jeg tror jeg vidste det ville gå galt lige meget hvad, så jeg tog den lette vej ud i håb om at blive mindst muligt såret".
 "Du har nok ret, alting var bare imod det og jeg tror ikke nogen af os var klar til det, vi havde aldrig klaret adskillelsen". Hun fyldte hans tomme glas igen.
 Han nikkede. "Men det jeg gjorde var utilgiveligt alligevel, det var det absolut værste jeg kunne gøre imod dig alt det med Daniel taget i betragtning".
 "Det her lyder nok forkert, men måske var det alligevel det bedste, for jeg kunne ikke længere finde på undskyldninger og tro på at det nok skulle gå". Hun havde egentligt ikke tænkt over det før.
 Han sendte hende et lille skævt smil. "Jeg er stadig virkeligt ked af det, jeg har aldrig fortrudt noget mere i mit liv, og jeg tror også hun fortrød, jeg tudede vist det meste af tiden".
 "Seriøst, tudede du ? Mens i havde sex ?  Zac for pokker, undskyld men jeg kan lige forestille mig hvad hun har tænkt". Hun kunne ikke lade være med at grine.
 Han rystede på hovedet. "Åh tro mig, hun nøjedes ikke med at tænke det, hun fortalte mig temmeligt tydeligt hvor skuffet hun var og hvor latterlig hun syntes jeg var".
 "Shit, ej undskyld, det er virkeligt ikke pænt at grine, men det er altså lidt sjovt". Hun bed sig i læben for ikke at grine højt, hun havde faktisk næsten ondt af ham.
 Han smilte et lidt trist smil. "Det er nok lidt sjovt, i hvert fald tragi komisk, det var nok karma og i hvert fald fuldt fortjent".
 Det var som om isen var brudt og de snakkede afslappet sammen, som gamle venner, bedre end de nogensinde havde snakket sammen da de var kærester.
 "Hej, nå her er i". Jasper kom ud på altanen, han var kommet tilbage fra sit møde.
 De så begge to op på ham, de havde slet ikke opdaget at klokken var blevet så mange, Zachary rejste sig. "Jeg må nok også hellere komme hjem, vi har jo arbejde at lave i morgen".
 "Jeg følger dig ud". Amelia stillede sit glas fra sig og rejste sig, Zachary sagde godnat til Jasper og fulgte hende ud til døren.
 Han trak hende ind i sine arme og krammede hende varmt. "Jeg er virkeligt glad for at vi fik snakket Ami".
 "Det er jeg også Zac og vi ses i morgen ikke ? Sov godt". Hun strakte sig på tæerne og kyssede ham på kinden.
 Han smilte et af hans små søde smil. "Ja vi ses i morgen og du må også sove godt".
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...