Måske for evigt ? (Ami bog 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 9 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Husk at læse "bare et øjeblik" først da dette er bog 2 i serien) Amelia's sang karriere kører på skinner, det er et halvt år siden hun forlod Zachary da han var hende utro efter et skænderi. Men hun kan ikke helt glemme ham og hver gang hun hører om ham eller tænker på ham får hun et stik i hjertet. Hun bliver tilbudt at rejse til Hollywood og indspille en sang til en ny tv serie, en stor mulighed for en ny sangerinde der gerne vil slå igennem, men i Hollywood bor også manden hun ikke helt kan glemme. Vil hun slå igennem i USA eller må hun tage skuffet hjem til Danmark ? Og hvad med Zachary, kan hun endeligt glemme ham eller vil hun møde ham igen nu de er i samme by ? Og vil det være for evigt denne gang ? Eller vil de igen blive hevet fra hinanden ?

1Likes
0Kommentarer
3702Visninger
AA

4. "Men er det ikke min T-shirt ?"


 "Hej Ami, jeg kan se du stadig ikke har lært at se hvor du går". Zacharys stemme lød glad og en smule drillende.
 Hun så op på ham og mødte de øjne, øjne man ikke kunne se væk fra og som skiftede farve efter lyset og hans humør, lige nu var de en varm brun med små grønne glimt i.
 Hun sukkede, hun havde slet ikke overvejet muligheden, eller havde i hvert fald skubbet den væk, bagerst i hendes bevisthed. "Og jeg kan se du stadig er god til at imitere en mur".
 Han grinede og trak hende ind i et kram. "Hvor er det godt at se dig igen Ami, du ser fantastisk ud, men er det der ikke min T-shirt ?"
 "Tak, er det det ? Jeg fandt den bare i mit skab". Hun kunne mærke at hendes kinder blev en anelse røde.
   Han slap hende og hilste på Jasper og Ami hilste på de to mænd fra studiet, en ældre herre og en yngre omkring hendes egen alder, de virkede begge flinke.
 De gik ind i møde lokalet og satte sig ned i de polstrede stole for at snakke om optagelserne af sangen og muligheden for at hun skulle medvirke som sig selv i et afsnit af serien.
 Hun prøvede at opføre sig normalt, men hendes hjerte hamrede vildt og hun følte sig svimmel, hun havde vidst at der var en risiko for at løbe ind i Zachary, men havde ikke regnet med at gøre det så bogstaveligt.
 Det var svært at følge med i samtalen, men heldigvis  klarede Jasper det meste af snakken.
 Hun kunne ikke finde ud af hvad hun følte lige nu og hun kunne ikke lade være med at skæve til Zachary, han sad afslappet i sin stol og lyttede, de lange ben strakt frem foran ham.
 Han så endnu bedre ud end hun huskede, som om det havde været umuligt helt at huske detaljerne ved ham, hans hår var lidt kortere på toppen og skægget holdt helt kort, sikkert til rollen.
 Havde han vidst hun kom ? Han havde ikke virket overrasket, hvordan mon han havde det med at skulle arbejde sammen med hende ? Hvordan mon han følte for hende nu 6 måneder efter ?
 Pludseligt så han op, nærmest som om hun havde sagt hans navn, deres øjne mødtes og han sendte hende et lille nærmest undskyldende smil.
 "Ja Ami, det var jo Zac her der foreslog at vi skulle kontakte dig, da vi manglede en kvindelig sanger". Sagde den ældre mand, der var producer på serien.
 Hun sendte Jasper et blik, hvor længe mon han havde vist at Zachary var indblandet. "Åh jamen tak".
 "Det var bestemt så lidt, da jeg så sangen vidste jeg bare at den var perfekt til din stemme". Zachary bed sig i underlæben og lignede en der følte sig afsløret i noget ingen skulle have set.
 Så det var ham der havde skaffet hende muligheden, lige som han havde skaffet hende muligheden for at blive opdaget i sin tid, men hvorfor havde han gjort det ?
 De afsluttede mødet og aftalte at hun skulle komme ind og gennemgå sangen med komponisten den næste dag, så sagde de farvel.
 Men lige før de nåede bilen hørte hun Zacharys stemme kalde sit navn og hun vente sig og så ham komme små løbende.
 "Hvad er der Zac ?" Hun så usikkert på Jasper, men han satte sig bare ind i bilen, så så hun på Zachary.
 Han trak vejret dybt og kørte en hånd gennem håret, noget hun vidste betød at han var usikker. "Ami jeg tænkte på om vi ikke kunne mødes og snakke sengen igennem og måske andre ting".
 "Zac jeg er ikke så sikker på det er en god ide, jeg er træt efter turen og vil helst bare slappe af hjemme". Hun ønsked ikke at han skulle misforstå noget.
 Zachary så ud som om han skulle til at sige noget, men så brød Jasper ind. "Jeg skal ud og spise med nogle musik producenter som måske er interesseret i at lancere dig her over, så Zac kunne jo bare komme et smut forbi der hjemme, så skal du ikke tænke på at skulle ud". 
 "Sagtens, det er også nemmere at snakke når vi ikke skal frygte nogen hører os, hvad siger du til klokken 19 ?" Zachary så bedende på hende.
 Hun sukkede, det lod til at hun ikke kunne blive fri. "Okay da, klokken 19 så, men kun for at snakke om sangen okay ?"
 Han nikkede og hun gav ham adressen, inden hun hoppede ind i bilen og startede den.
 "Og du skal ikke tro jeg ikke har en høne at plukke med dig når vi er tilbage i lejligheden". Sagde hun en smule spidst til Jasper, der nøjedes med at sende hende et sødt smil.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...