Måske for evigt ? (Ami bog 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 9 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Husk at læse "bare et øjeblik" først da dette er bog 2 i serien) Amelia's sang karriere kører på skinner, det er et halvt år siden hun forlod Zachary da han var hende utro efter et skænderi. Men hun kan ikke helt glemme ham og hver gang hun hører om ham eller tænker på ham får hun et stik i hjertet. Hun bliver tilbudt at rejse til Hollywood og indspille en sang til en ny tv serie, en stor mulighed for en ny sangerinde der gerne vil slå igennem, men i Hollywood bor også manden hun ikke helt kan glemme. Vil hun slå igennem i USA eller må hun tage skuffet hjem til Danmark ? Og hvad med Zachary, kan hun endeligt glemme ham eller vil hun møde ham igen nu de er i samme by ? Og vil det være for evigt denne gang ? Eller vil de igen blive hevet fra hinanden ?

1Likes
0Kommentarer
3662Visninger
AA

7. "Jeg skal da vide hvem jeg skal være jaloux på"


 "Morgen Jasper, nu holdt du hende vel ikke oppe hele natten". Zachary gav Jasper et hurtigt kram.
 Jasper gengældte krammet og sagde grinende. "Nope, hun havde alt for travlt med at komme ind og drømme om en eller anden fyr".
 "Og igen Jasper, jeg hader dig". Amelia sendte ham et ondt blik, så vendte hun sig imod Zachary. "Morgen Zac".
 Han lagde trak hende ind til sig i et varmt knus, hun lukkede øjnene et øjeblik og nød fornæmmelsen af at blive trykket imod hans krop og indåndede duften af ham.
 "Hvem er det du går og drømmer om ?" Hviskede han i hendes øre og hun mærkede sig selv rødme.
 Hun trak vejret dybt og gjorde sig fri fra ham, da hun vidste hun så normal ud igen. "Nå så det kunne du lide at vide ?"
 "Ja da, jeg skal da vide hvem jeg skal være jaloux på ?" Han blinkede grinende til hende og gik over mod indgangen.
 Jasper sendte hende et sigende blik og hun slog ud efter ham, det var bare sådan noget Zachary sagde, han mente det jo ikke.
 De mødtes med komponisten, den yngre mand fra dagen før, han hed Nathan og virkede flink men også meget perfektionistisk og Amelia var nervøs for om hun kunne leve op til hans krav.
 Han forklarede dem hvad det var han ønskede og bagefter gik de ned i studiet, han bad dem hver synge et stykke alene for at se om de forstod hans ønsker.
 Zachary sang først og Amelia stod og betragtede ham gennem ruden, han stod med lukkede øjne og virkede dybt koncentreret.
 "Den bluse der, er det kun mig den giver uartige tanker eller er der en grund til at du står her og savler". Jasper lænede sig ind mod hende og hviskede i hendes øre.
 Hun slog ham på skulderen. "Jeg savler ikke, jeg prøver at fokusere på at jeg skal ind og synge om lidt, men jo den klæder ham da".
 Han havde en langærmet dybt blå T-shirt på, farven var perfekt på ham og den sad lige præcis så stramt at hun kunne ane hans arm og brystmuskler når han bevægede sig, hun kunne skimte lidt mærkt hår i blusens V udskæring.
 Og nu hvor Jasper havde nævnt det, ja så kunne hun selvfølgelig næsten ikke fokusere på andet, den fik hende til at tænke på hvordan det føltes at lade hænderne glide hen over hans brystkasse.
 Hun rystede på hovedet og lukkede øjnene, hun havde brug for at fokusere på noget andet, men så begyndte han at synge og det fik hendes tanker tilbage på sporet.
 Amelia lyttede til hans stemme, han havde en måde at synge på, der gjorde at man virkeligt følte det, som om han virkeligt mente hvert et ord og hun fik kuldegysninger.
 Nathan var godt tilfreds med Zacharys måde at synge sangen på og havde kun nogle meget små rettelser.
 "Bare slap af Ami, du er fantastisk, ingen grund til at være nervøs". Zachary hviskede til hende, han de passerede hinanden, hans hand strejfede blidt hendes.
 Hun følte ufrivilligt hendes mave slå en koldbøtte. "Tak Zac, du var helt utrolig".
 Han sendte hende et af de der helt fantastiske smil, der fik hele hans ansigt til at lyse op og hun mærkede sig selv slappe meget mere af.
 Hun syntes faktisk selv det gik ganske godt, men hun følte alligevel sine kinder blive røde da Nathans stemme lød gennem højtaleren. "Tak Ami, det var perfekt".
 De snakkede lidt mere og aftalte at mødes til de første optagelser to dage senere, for dagen efter skulle Zachary filme det meste af dagen.
 "Har du planer ? Ellers tænkte jeg om du måske ville spise frokost med mig ?" Zachary så spørgende på hende da de var på vej ud fra studiet.
 Amelia bed sig i læben. "Uhh ikke rigtig nogle planer, men jeg skal jo køre Jasper hjem".
 "Jasper kan køre sig selv hjem, gå ud og hyg jer unger, jeg er sikker på at Zac gerne kører dig hjem bagefter". Sagde Jasper sødt og snuppede bil nøglen fra hende.
 Hun sukkede, frokost var vel okay, venner spiste frokost. "Jamen det ser ikke ud til at jeg har et valg, så ja det vil jeg vel".
 "Super, vær så god smukke". Han åbnede bil døren for hende og lukkede døren, da hun var hoppet ind, så sendte han Jasper et smil og en thumbs up.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...