Måske for evigt ? (Ami bog 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 9 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Husk at læse "bare et øjeblik" først da dette er bog 2 i serien) Amelia's sang karriere kører på skinner, det er et halvt år siden hun forlod Zachary da han var hende utro efter et skænderi. Men hun kan ikke helt glemme ham og hver gang hun hører om ham eller tænker på ham får hun et stik i hjertet. Hun bliver tilbudt at rejse til Hollywood og indspille en sang til en ny tv serie, en stor mulighed for en ny sangerinde der gerne vil slå igennem, men i Hollywood bor også manden hun ikke helt kan glemme. Vil hun slå igennem i USA eller må hun tage skuffet hjem til Danmark ? Og hvad med Zachary, kan hun endeligt glemme ham eller vil hun møde ham igen nu de er i samme by ? Og vil det være for evigt denne gang ? Eller vil de igen blive hevet fra hinanden ?

1Likes
0Kommentarer
3794Visninger
AA

8. "Jeg er glad for at vi kan være venner"


 "Hvad synes du som om LA indtil nu ?" Zachary skævede til hende mens han manøvrede bilen gennem trafikken på motorvejen.
 Amelia kiggede ud af vinduet. "Jeg har jo ikke set så meget endnu, men indtil videre elsker jeg det".
 "Du må bare sige hvis jeg skal vise dig rundt, jeg har jo boet her i mange år, jeg kender alle de kendte og ukendte steder". Han sendte hende et lille smil.
 Hun var glad for at det virkede så nemt for dem at være venner efter det der var sket, hun havde frygtet at det ville være akavet imellem dem. "Det lyder hyggeligt".
 "Hvem ved, måske du bliver så glad for at være her, at du ikke har lyst til at rejse igen". Han drejede af motorvejen, de var tæt på stranden.
 Amelia følte sin mave slå en koldbøtte igen, og fortalte sig selv at det var noget pjat. "Tjah, nu må vi se, det kommer jo også an på hvordan det hele forløber, om jeg kan slå igennem her over".
 "Det er jeg sikker på du kan, du har virkeligt en fantastisk stemme". Han drejede ind foran en lille restaurent og parkerede.
 Hun smilte til ham da han åbnede døren for hende. "Tak Zac, desværre skal der mere til at slå igennem her over".
 Zachary tog hendes hånd, men det virkede afslappet og naturligt og hun fulgte bare med ham ind på restaurenten.
 De fik et bord på den store terrasse med udsigt over stranden, han holdt galant hendes stol ud for hende, inden han selv satte sig.
 "Hvad har du ellers lavet de sidste 6 måneder ? Du har vel haft travlt med koncerter, optagelser og alt det der ?" Zachary så nyskerrigt på hende.
 Hun nikkede og tog imod et menukort fra servetricen. "Ja, jeg har nærmest ikke haft tid til andet, jeg har næsten ikke set Linda eller mine forældre".
 "Nej det kan være stressende ind imellem, men det er det jo værd for det meste". Han så på hende over menukortet.
 Hun nikkede. "Ja, man ved jo at det er hårdt især i starten, men det er fantastisk når man står på scenen eller ser glæden i en 10 årigs øjne over at man bruger tid på at snakke med dem".
 "Og hvad med de lidt ældre fans ? Du kan vel næppe gå nogle steder uden at mænd kaster sig for dine fødder, har du mødt nogen speciel ?" Han kiggede meget fokuseret i menukortet.
 Hun bed sig i læben og rystede på hovedet. "Nej jeg har ikke mødt nogen og det ville ikke være nemt, jeg føler lidt folk ikke helt ser mig mere, men kun ser den de tror jeg er".
 "Det er jeg ked af, de går virkeligt glip af en fantastik person, men jeg kender godt problemet". Han så op på hende med et lille skævt smil.
 Hun lagde menukortet fra sig. "Jeg troede jeg forstod dig dengang, hvorfor du ikke afslørede hvem du var, men jeg tror faktisk først jeg rigtig forstår det nu, det må have været sådan en lettelse at jeg ikke vidste hvem du var".
 I det samme kom servetricen for at tage imod deres bestilling, og Amelia besluttede sig for at skifte emne. "Hvordan har Joel det ?"
 "Han har det super, han er lige kommet hjem fra optagelser i Canada og han har fået en kæreste". Svarede han og tog en tår af den øl servetricen lige var kommet med.
 Hun smilte. "Det er jeg glad for at høre, jeg håber han har fundet en sød kæreste, det fortjener han, du må hilse ham".
 "Hun er sød, og det skal jeg nok, men mon ikke du kommer til at se ham mens du er her". Svarede han smilende.
 Hun vidste gentlig ikke hvorfor hun spurgte. "Og hvad med dig ? Har du mødt nogen søde kvinder ?"
 "Ja masser, men hvis du spørger om jeg har en kæreste så nej! Jeg har ventet på at den rigtige skulle dukke op". Svarede han i en drillende tone.
 Et eller andet ved måden han sagde det på fik hendes mave til at krampe sig sammen og hendes kinder til at blive varme og hun var taknemmelig for at servetricen kom med deres mad lige der.
 De spiste lidt i stilhed og det slog hende at det var som om en stor del af den nervøse energi var væk, som om han ligesom hvilede meget mere i sig selv.
 "Jeg håber ikke det er for nærgående et spørgsmål, men hvad er der sket ? Det virker som om du har fundet en helt anden ro". Hun så spørgende på ham.
 Hans øjne fangede hendes, lige nu var de en næsten ubeskrivelig blanding af brune og grønne nuancer. "Jeg har taget noget tid til at læse indaf i mit hjerte, finde ud af hvad jeg virkeligt ønsker og hvad Guds plan for mig er".
 "Og hvad fandt du så ud af ?" Spurgte hun nyskerrigt, hun blev igen overrasket over hvor åben og ærlig han talte om sådanne ting.
 Han smilte bare et varmt og roligt smil. "Det holder jeg for mig selv indtil videre".
 De snakkede i næsten to timer, før han så på uret. "Vi må nok også hellere se at komme afsted, jeg har en aftale i aften".
 "En date ?" Det fløj ud af hende før hun nåede at tænke over det, det vedkom jo ikke hende.
 Han smilte et lille underfundigt smil. "Nej, bare roligt, forretninger, temmeligt kedeligt sandsynligvis".
 Hun følte sine kinder blive varme og skyndte sig ud til bilen, bare hun nu ikke havde givet ham den forkerte ide.
 "Tak for idag, det var hyggeligt". Han stoppede ude foran hendes lejlighed og så på hende.
 Hun nikkede og smilte til ham. "Ja det var det, jeg er glad for at vi kan være venner".
 "Jeg tænkte på, hvis du har lyst om du kommer forbi studiet i morgen og ser på optagelserne, altså for at få en forståelse for serien og sådan". Hans hånd kørte gennem håret og bragte det i uorden.
 Hun åbnede døren for at stige ud. "Gerne, jeg har aldrig set hvordan sådan noget foregår, det lyder spændende".
 "Super, bare kom ved 10 tiden så burde vi være klar til optagelser". Han lænede sig over og gav hende et let kys på kinden.
 Hun steg ud og vinkede til ham inden han kørte væk og hun gik ind i bygningen for at tage elevatoren op til lejligheden.
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...