Måske for evigt ? (Ami bog 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 9 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Husk at læse "bare et øjeblik" først da dette er bog 2 i serien) Amelia's sang karriere kører på skinner, det er et halvt år siden hun forlod Zachary da han var hende utro efter et skænderi. Men hun kan ikke helt glemme ham og hver gang hun hører om ham eller tænker på ham får hun et stik i hjertet. Hun bliver tilbudt at rejse til Hollywood og indspille en sang til en ny tv serie, en stor mulighed for en ny sangerinde der gerne vil slå igennem, men i Hollywood bor også manden hun ikke helt kan glemme. Vil hun slå igennem i USA eller må hun tage skuffet hjem til Danmark ? Og hvad med Zachary, kan hun endeligt glemme ham eller vil hun møde ham igen nu de er i samme by ? Og vil det være for evigt denne gang ? Eller vil de igen blive hevet fra hinanden ?

1Likes
0Kommentarer
3674Visninger
AA

26. "Det er alt jeg behøver vide skat"


 Amelia havde mest lyst til at rulle sig sammen og tude eller tage hen til studiet og kaste sig i Zacharys arme, så han kunne fortælle hende at alt ville blive godt.
 Men det kunne kun ikke, lige nu var hun nød til at handle, der var en masse ting hun skulle ordne, så kunne hun bryde sammen bagefter.
 Hun ringede til et rejseselvskab og fik en billet til Danmark samme aften, så tog hun ud til sin lejlighed og pakkede.
 Hun gik stille fra rum til rum, tårene trillede langsomt ned af hendes kinder, var dette virkeligt enden på hendes drøm ? 
 De ting hun fandt af Zacharys i hendes lejlighed puttede hun i en pose, som hun ville køre forbi hans hus med på vej til lufthavnen, med undtagelse af en enkelt T-shirt, den duftede af ham og hun pakkede den i sin egen kuffert.
 Hun gik en sidste runde for at tjekke at hun havde fået alt med, inden hun lukkede og låste efter sig, hun havde efterladt bil nøglerne på bordet og tog en taxi til Zacharys hus.
 Der samlede Amelie dem af hendes ting hun kunne finde, hun stillede posen med Zacharys ting, sammen med hans nøgler og nøglerne til hendes lejlighed.
 Hun havde konstant diskuteret med sig selv hvad hun skulle sige til Zacahry og hvordan, hun kunne ikke sige sandheden og hun kunne ikke sige det ansigt til ansigt, for hun vidste hun ikke kunne gennemføre det så.
 Hun endte med at skrive et brev til ham og ligge det et sted han ikke kunne undgå at se det som det første når han kom hjem.

         > Kære Zachary
            Jeg er ked af at måtte gøre det sådan her, men jeg vil 
            ikke forstyrre dig midtni optagelserne og hvis jeg skal 
            være ærlig er jeg for meget kylling til at se dig i øjnene.
            Jeg er nød til at vende hjem til Danmark, der er noget jeg
            er nød til at tage mig af, jeg er virkeligt ked af det.
            Jeg ved ikke hvor længe det kommer til at tage, men 
            jeg får brug for fred og ro for at få styr på det her, jeg 
            håber du forstår.
            Det har intet med dig at gøre Zac, du er den mest fantastiske
            mand i verden og jeg elsker dig uendeligt højt, det er mig 
            der er noget galt med.
            Jeg håber du kan tilgive mig og jeg forventer intet af dig,
            du er fri til at fortsætte dit liv.
            Din Ami <

 Hun havde det rigtig skidt med at gøre det på den måde, men det var det eneste hun var istand til at gennemføre.
 Hun ville ikke trække ham med sig ned, hun kunne ikke lade ham finde ud af hun ikke var så perfekt som han troede, hun ville ikke kunne klare at se skuffelsen imhans øjne hvis han opdagede det.
 Hun ringede efter en ny taxi og tog ud til lufthavnen, heldigvis var der ingen der genkendte hende og stillede spørgsmål.
 Da hun sad i buiness loungen sendte hun en besked til Jasper. > Undskyld, er på vej hjem til DK, kontakter dig når jeg er hjemme <
 Da hendes telefon lidt efter ringede troede hun det var Jasper og hun tog den uden at tjekke.
 "Ami hvad sker der ? Hvor er du skat ?". Det var Zachary, han var åbenbart kommet tidligere hjem end forventet.
 Hun havde mest lyst til at smide på, men det kunne hun ikke få sig selv til. "Undskyld Zac, jeg er i luftehavnen, jeg er ked af det, men jeg kan ikke fortælle dig hvad der sker, det er noget personligt".
 "Du ved du kan fortælle mig alt ikke ? Der er intet der ville kunne ændre mine følelser skat". Hans stemme knækkede let og hun vidste han var tæt på at græde.
 Hun rystede på hovedet, han skulle ikke blandes ind i det. "Det ved jeg, men jeg kan ikke snakke om det her, jeg er virkeligt ked det".
 "Men hvad med os ? Har det noget med os at gøre ? Er vi.. Forlader du mig igen ?" Hans stemme var hæs og han kæmpede tydeligt med følelserne.
 Hun kunne ikke knuse ham på den måde, hun vidste han ikke ville kunne klare sandheden lige nu, det var forkert at lyve, men han havde brug for at vænne sig til tanken, til at få det lidt af gangen.
 "Zac det har intet med os at gøre, men jeg ved ikke hvor langt tid det har tager, jeg ved ikke hvornår jeg kan komme tilbage, så jeg vil ikke kræve du venter". Hun bed sig hårdt i kinden, det hjalp ikke hvis hun også brød sammen.
 Han sukkede og trak vejret dybt et par gange. "Ami, jeg har bare brug for at vide en ting, elsker du mig stadig ?"
 "Ja Zac, jeg elsker dig mere end noget andet, det har på ingen måde ændret sig, det vil nok aldrig ændre sig". Hun kunne mærke tårerne strømme ned af hendes kinder.
 Hun kunne høre lettelsen i hans stemme. "Det er alt jeg behøver vide skat, jeg venter på dig, uanset hvor langt tid det tager, uanset hvad det er du er nød til at gøre og jeg elsker også dig".
 "Jeg er nød til at gå nu Zac, pas godt på dig selv ikke, farvel". Hun lagde på og slukkede sin telefon, hun måtte kæmpe hårdt for ikke at bryde sammen lige der.
 Kort efter gik hun ned til gaten for at boarde flyet, og flyve hjem til et meget hårdt valg.
            

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...