Penge er ikke alt!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2016
  • Opdateret: 4 sep. 2016
  • Status: Færdig
Jeg råbte og skreg af min lungernes kraft, af angst og frygt, for jeg vidste at det hele er for sent nu og jeg vidste at jeg ikke kunne gøre noget nu, det hele er for sent, jeg fortryder alt, jeg fortryder alt det jeg har gjort. Det sidste jeg kunne huske føre alt blev sort, var at der var ambulancer og en masse politi rundt omkring mig, og en masse af menneskers chokerende ansigt, og især Amandas chokeret og bange ansigt.

1Likes
0Kommentarer
73Visninger
AA

2. Penge er ikke alt!

Jeg råbte og skreg af min lungernes kraft, af angst og frygt, for jeg vidste at det hele er for sent nu og jeg vidste at jeg ikke kunne gøre noget nu, det hele er for sent, jeg fortryder alt, jeg fortryder alt det jeg har gjort. Det sidste jeg kunne huske føre alt blev sort, var at der var ambulancer og en masse politi rundt omkring mig, og en masse af menneskers chokerende ansigt, og især Amandas chokeret og bange ansigt.

 

Det er lørdag morgen og jeg sidder og tygger i et tørt rundstykke. idag skal jeg over til Amanda, vi skal til parken sammen. Amanda er min bedste veninde, vi har på et tidspunkt haft noget sammen, men det gik ikke særlig godt så vi valgt at holde en pause og bare være bedste venner. Det er godt, for jeg ville virkelig ikke miste hende som en veninde. Nå, men efter jeg har spist min kedelige morgenmad, børster jeg mine tænder og skifter fra mit nattøj til nogle mørke jeans og en sort t shirt. Mit hår gøre jeg ikke så meget ved, jeg har mørkebrunt hår og blå øjne.

 

Klokken er 14.30, jeg er sammen med Amanda ud i parken, det er meget hyggeligt. Vi sidder og spiser frokost, hun laver altid de bedste sandwich seriøst de er bare så gode. De har sådan en speciel smag, smagen er virkelig svær at beskrive, for den er så god og special.

 

“Alma?”“Jaar?” “Ville du med til fest i aften?” “Ja, hva kl?” “Klokken 18.30” ‘“Okay, så tager jeg hjem nu, så jeg kan nå at gøre mig klar” “Okay, jeg henter dig kl 18.00 så vi kan følges derned”

 

Tiden gik og gik og endelig blev det tid til at hente Ama, jeg begyndte at gå hen imod hendes hus, hun bor i et stort hvidt hus. Jeg bankede på dørene og Ama åbnede døren, hun stod der med hendes finde rød kjole og de smukkeste blå øjne. Hun så, så smuk ud, at jeg næsten var ved at besvime.

Vi begyndte stille og rolige at gå til festen, ingen af os sagde noget, der var bare en akavede stilhed.

Da vi næsten var der, kunne man tydeligt høre at festen allerede var igang og der bare var gang i den.

 

Da jeg gik ind til festen var den allerede fuld igang. Alle dansede, sang og så var der self nogle der var virkelig fulde, at de næste skulle have hjælp til at tage hjem. Jeg gik hen til min ven Mike, jeg har kendt Mike i noget tid, jeg lærte ham at kende dengang jeg begyndte for første gang at tage narko, okay ja jeg har været besat af narko i langt tid nu, jeg ved nemlig ikke helt hvorfor jeg startede på det, men nu kan jeg indse at det var  det dårligste valg jeg nogensinde har taget. I tænker sikkert på hvorfor jeg ikke ikke bare stopper med at tage narko, men det er bare ikke nemt, jeg er besat af det, jeg har tit prøvet, og det lykkes aldrig. Ja, jeg bruger alle mine penge kun på at købe narko, jeg ved godt det dumt, men jeg kan virkelig ikke gøre noget for det.Jeg har tit taget penge fra Amanda så jeg kunne købe narko, for det ikke altid jeg lige har penge til det. Jeg tror jeg har taget over 1000kr fra hende kun for at bruge dem på narko. Jeg ved godt jeg burde at give hende pengene tilbage, men det kan jeg ikke, jeg har ingen penge og jeg skylder allerede en del penge.

 

“Hva såå Mike?” “Whats up bro, hvordan går det så med Amada? Har du givet hende de penge du skylder hende? “Det går ok med hende, nej for at være helt ærlige har jeg aldrig tid til at få et job og det ikke sikkert jeg skylder hende pengene tilbage. Hun ved jo alligevel ikke jeg har taget penge fra hende, du ved jo godt jeg skal skylde en del andre personer så, det ikke sikkert  jeg kan give hende pengene” “ Du ved godt det betyder at du stjæler fra hende, og bruger hende for at få penge ud af hende?” “Ja okay måske bruger jeg hende, men hvad kan jeg gøre jeg har brug for penge, uden penge er jeg intet!”

 

Mens jeg står og snakker med Mike, er der en eller anden der slår mig en kæmpe lussing. Jeg kigger op for at se hvem det er og der ser jeg at det er Amada, hun står der med en masse tåre på kinden “Fuck dig, jeg hader dig! Glem alt om mig Idiot” råbte hun føre hun løb væk.

 

Jeg begyndte at løbe efter hende men hun var langt foran mig så jeg tog en eller andens motercykel og kørte efter hende. Jeg har aldrig kørt på en motorcykel føre så det er min første gang. Jeg prøver at køre så hurtigt jeg kunne efter hende, da jeg næsten var tæt på hende gik det hele galt.

Jeg åbner stille og rolig mine øjne, jeg kan mærke at jeg ingen kræfter har. Alt var hvidt omkring mig, døren gik op og der stod Amanda, med våde øjne. Hun kom ind og satte sig ved siden af mig

“Undskyld Amanda, undskyld for alt det jeg har gjort, jeg fortryder det virkelige. Tak fordi du kom, tak. Jeg håber virkelig vi kan være venner, jeg håber virkelig du gerne ville tilgive mig, selvom det jeg har gjort er forkert. jeg ville virkelig ikke miste dig, bare fordi jeg var så dum, jeg lover jeg nok skal arbejde hårdt for at give dig pengene igen!” “ Vi snakker om det senere, du skal vilde dig nu”

 

Jeg nikkede og kiggede ud af vinduet, jeg så på det smukke solnedgang, det er så langt til sidst jeg sidst har set på solnedgang, det var så fantastisk og smukt, jeg kom i tanke om alle de gode minder jeg har haft sammen med Amanda, og dengang vi var ude sammen for første gang. Mine øjne begyndte stille og rolige at lukke i, og jeg faldt hurtigt i søvn.

 

Jeg vågner med et sæt. Mit hjerte bankede hurtiger end den plejede, det begyndte at gøre ondt ved hjertet. og i min arm. Jeg begyndte at skrige af angst og frygt.Der begyndte at løbe en masse sygehus plejersker og nogle læger ind. Alt begyndte at slør for mig, mit hoved begyndte at dunke til sidst blev alt sort.

 

Jeg åbnede stille og rolige mine øjne, alt var hvidt omkring mig, min arm gjort ondt, det var som om jeg ikke havde armen. Jeg kiggede stille og rolige på den side hvor min arm skulle være, men den var der ikke.

Jeg fik et chok, jeg var mundlam, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre eller sige. Jeg ville skrige men det kunne jeg ikke, min stemme er væk. Jeg prøvede at sige et eller andet men jeg var stum. Mit liv er ødelagt, alt er ødelagt.

 

Nogle uger efter....

 

Endelig er jeg blevet udskrevet, jeg har glædet mig til at komme hjem. Lægerne havde fundet ud af at jeg havde hjerneblødning og jeg har mistede alt mit sprog. Så jeg skal have sådan en special undervisning så jeg kan få mit sprog igen. Jeg fortryder self at jeg har stjålet en masse penge og ting fra mine venner og lovede dem at give dem pengene og tingene tilbage.

 

Jeg ville arbejde hårdt for at give pengene tilbage, jeg ville starte mit liv forfra. Penge er ikke alt, penge er ikke lykken som jeg altid har troet. Jeg troede engang at man ikke kunne leve uden penge og livet uden penge er intet, men jeg fortryder det nu. Pengene har gjort mig egoistisk og dum.

 

Jeg har tænkt mig at skrive en bog om min historie og fortælle alle at penge ikke er alt og at man ikke skal begå den sammen fejl som mig. Jeg ville udgive bogen og fortælle hele verden min historie.

 

Jeg begyndte at gå til sprogundervisning for at få mit sprog tilbage så jeg kunne begynde at skrive min historie. Jeg begyndte at arbejde hårdt på at få mit sprog tilbage, hverdag øvede jeg mig på at sige nogle sætninger og ord. Jeg begyndte stille og rolige at kunne skrive, og for hverdag forbedrede jeg mig og gjort mit bedste.

 

Mit liv begyndte at forberede sig, mig og Amanda blev bedste venner igen, hun støttede mig og hjalp mig så godt hun kunne igennem alt. Hele mit liv er bedre nu.

 

I tænker sikkert, hvad med din arm? hvordan går der med den?

Ja, jeg har ikke en arm, da det kunne være meget farligt at beholde den. Så lægerne valgte at fjerne den, nu lever jeg med et plastik arm og har det godt.

 

1 år senere ........


Jeg har fået udgivet min bog, Amanda hjalp mig med at skrive den, da mit sprog ikke er helt på plads i nu. Jeg er glad for at min bog endelig er udgivet. Jeg har glædet mig til at få den udgivet, for jeg ville have at alle skal lære af min fejl og ikke gentage den sammen fejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...