New memories » L.T.

| 2'er til New family | Efter Maya kom til skade på sin motocross-cykel, fik hun hukommelsestab. Der er få ting hun husker, og der er nogle ting hun ikke husker; hun kan ikke huske, at hun var blevet kæreste med sin stedbrors bedste ven, Louis Tomlinson. Så Mayas far og Anne får den idé, at hun tager med One Direction til Europa, hvor hun kan bruge mere tid sammen med Louis, og måske åbne op for tabet på hendes tanker og hendes minder. En dag kommer Maya i tanke om den første gang hun mødte Louis, men hvad så med alle følelserne Louis render rundt med, kan han holde dem skjult?

40Likes
30Kommentarer
3315Visninger
AA

2. Prolog

Louis' synsvinkel

Det var forfærdeligt, at hun stadig var på hospitalet. Hun havde nu ligget der i en måned, og jeg var kommet så tit jeg kunne. Jeg var virkelig nervøs, hver eneste gang jeg kom. Jeg håbede hele tiden på, at hun ville kunne huske det hele, men det kunne hun ikke. Hun huskede mig som hendes storebror, og det skar lige i hjertet. Det gjorde ondt, at hun slet ikke kunne huske noget omkring os. 

Selvom hun lå på hospitalet, prøvede hun så godt hun kunne at følge med på gymnasiet, men hun sagde, at det var svært. For nogen gang slog hun hen i dansk, uden hun selv vidste det, og troede at alle os andre også kunne forstå det. Det var svært at være hos hende, når vi både skulle være i studiet, og når jeg vidste, at hun slet ikke huskede mig som før. Jeg prøvede at være hård, og ikke ligne en det tog hårdt på, men det gjorde det. 

Jeg havde efterhånden taget migselv i at græde, når jeg stod i badet og tænkte på hende. Det lød måske underligt, men hun betød så meget for mig, og hun betød også en del for Harry, men han var da heldig, at hun faktisk huskede ham. Det var noget andet med mig. 

"Hvad syntes du Lou?" lød det, hvilket fik mig til at kigge forvirret på Niall, Liam og Harry. 

"Han syntes, det er en god idé," sagde Harry og puffede til mig. Jeg vidste ikke, hvad de snakkede om, for jeg sad efterhånden ret tit i mine egne tanker. Jeg tænkte meget på Maya, selvom hun sagde, at hun var okay, og snart kom ud fra hospitalet, for sygeplejerskerne og lægerne kunne ikke gøre mere. Vi havde fået en pause, ellers havde vi ellers været i studiet hele dagen, og skulle snart hjem. 

"Hvad snakker vi om?" Jeg kiggede fra Harry og hen på de andre. 

"Maya," sagde Niall, og så var jeg på dupperne. 

"Hvad med hende?" 

"Hendes far og Anne spurgte, om hun måtte komme med på europa tournéen, da den ligger i hendes sommerferie. Det ville være godt for hende at lave noget andet, at opleve noget andet, når hun nu har lagt på hospitalet i en måned," fortalte Liam, hvilket fik mig til at nikke. Jeg havde intet i mod, at hun skulle med. 

"Jeg har ikke noget i mod det," sagde jeg og lagde armene over kors, og kiggede seriøst på drengene. 

"Selvfølgelig har du ikke det" sagde Harry, men jeg rystede på hovedet, da han begyndte at grine. "Org hold op Lou. Vi kan alle se på dig, hvordan du har det, hver gang du har besøgt hende, eller når du tænker på hende" Jeg sukkede og kiggede på Harry. 

"Prøv du at have det sådan her. Din kæreste husker dig slet ikke som din kæreste, men som din storebror!" vrissede jeg af ham. Jeg var ikke sur på ham, det irriterede mig bare, at han nogle gange skulle køre rundt i det. Han vidste, hvor lidt jeg ville snakke om det, så det gjorde bare endnu mere ondt, når han blev ved med at snakke om det. 

"Louis vær glad for, at hun i det hele taget kan huske dig. Hun kan jo slet ikke huske os," sagde Niall så, og jeg så hen på ham. "Hun husker ikke mig eller Liam. Hun ved ikke, hvem vi er og hun ved slet ikke, at vi er et band. Hun tror bare, at vi er bedste venner," Jeg tænkter over det, han sagde, og det var egentlig rigtig nok. Jeg skulle bare være glad for, at hun i det hele taget kunne huske mig. 

"Min mor er glad for, at vi vil have hende med," sagde Harry så. Jeg kiggede forvirret hen på ham. "Har du også fået hukommelsestab? Jeg skrev da til min mor, at hun godt måtte komme med" sagde Harry og fik Liam og Niall til at grine. 

**

Jeg sad nu alene i min lejlighed og ventede på, at Harry skrev, at han kørte fra ham af. Vi havde aftalt at køre hjem til hans mor og stedfar, for at hente Maya, da det var i dag, vi skulle afsted til Europa. Vi skulle spille i Sverige i morgen, så vi ville gerne afsted i dag, og Maya skulle jo med til Europa. 

Der gik ikke længe, før jeg fik en sms fra Harry, som sagde, at han var på vej hen til mig, så jeg begyndte at tage sko på og lagde min jakke på min kuffert. Det var varmt i dag, så jeg behøvede ikke at tage jakke på. Jeg gik hurtigt rundt og fik slukket al strøm og lys, hvorefter jeg tog fat i min kuffert, og kiggede rundt en gang. 

Jeg fik taget mine mobil i lommen, tog mine nøgler og gik ud, hvor Harry højst sansynligt ville vente på mig. Jeg fik låst min dør, og gik ned af de få trapper, der var og gik ned og så Harrys bil md det samme. Jeg fik smidt kufferten ind bagved og satte mig ind ved siden af ham. 

"Nå er du klar til at møde din kæreste?" spurgte han med et grin, og begyndte at køre. 

"Hold op med det der, Haz" sagde jeg og fik selen på. Jeg var helt klar til at møde Maya igen og være sammen med hende næsten hele tiden i Europa. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg skulle gøre med hensyn til Mayas hukommelsestab. Jeg kunne ikke bare fortælle hende, at jeg var hendes kæreste, jeg måtte få hende til at huske det helt selv. Jeg måtte prøve at få hende til at huske mig på sin egen måde. 

"Hvorfor fortæller du hende ikke bare, at I var kærester?" spurgte Harry, men jeg sukkede. 

"Det kan jeg da ikke bare, det er underligt" mumlede jeg og kiggede ud af ruden og så på alle menneskerne, vi kørte forbi. Turen ville blive lang, hvis vi kun skulle snakke om Maya og mig. 

"Det ville da ikke være underligt, hun vil måske første ikke tro på dig, men det vil komme, det ved jeg. Vi har efterhånden kendt hende i lang tid nu, og når hun først har fået det at vide, så skal hun nok huske det på et tidpunkt," 

"Det er ikke så let, som du får det til at lyde. Du ved ikke, hvor ondt det gør," jeg gad egentlig ikke fortælle ham, hvor ondt det gjorde, men han var min bedste ven, og vidste efterhånden alt om mig. Han ville kunne se på mig, hvis jeg ikke havde det godt, derfor sad jeg og fortalte ham det. "Men lad vær med at snakke om det, og du skal ikke sige det til hende, jeg finder selv ud af det," sagde jeg og kiggede på ham, inden jeg kiggede ud af forruden igen. 

"Slap af Lou, vi skal nok finde ud af det! Og hvis du får brug for hjælp, har du vores alles støtte," jeg kunne ikke lade vær med at smile af, det han sagde. Vi skulle nu afsted på europa tourné, og Maya skulle med. Vi skulle nok finde ud af det, det skulle vi helst, ellers vidste jeg ikke, hvad meningen med denne idé var. 

_____________________________________________

Det er ved at være længe siden, jeg har skrevet og udgivet noget, men jeg håber I vil følge med. 
Jeg må erkende, at jeg skriver ikke kapitler forud, men jeg vil prøve at skrive, når jeg kan - for da jeg har fået et job, tager det også min tid, men jeg håber at høre fra jer, og at I vil følge med :) 

Godt nytår 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...