New memories » L.T.

| 2'er til New family | Efter Maya kom til skade på sin motocross-cykel, fik hun hukommelsestab. Der er få ting hun husker, og der er nogle ting hun ikke husker; hun kan ikke huske, at hun var blevet kæreste med sin stedbrors bedste ven, Louis Tomlinson. Så Mayas far og Anne får den idé, at hun tager med One Direction til Europa, hvor hun kan bruge mere tid sammen med Louis, og måske åbne op for tabet på hendes tanker og hendes minder. En dag kommer Maya i tanke om den første gang hun mødte Louis, men hvad så med alle følelserne Louis render rundt med, kan han holde dem skjult?

40Likes
30Kommentarer
3310Visninger
AA

4. 2 | Bustur

Mayas synsvinkel

Jeg stod her backstage og så med til koncerten. Jeg havde aldrig været til deres koncert. Jeg vidste faktisk ikke, om jeg havde inden ulykken, men ellers var det her min første. Det var så hyggeligt, og de gjorde det godt alle sammen. Harry gjorde nogle underlige ting, men det var ikke noget nyt. Han gjorde tit nogle underlige ting. 

Jeg havde aldrig set dem med så meget energi og passion på samme tid. Man kunne tydeligt se, hvor meget de elskede at stå på scenen og synge for alle deres fans. Det var den sidste koncert i Paris, hvilket ville sige, at vi skulle videre efter koncerten. Jeg var ikke med til koncerten i går, fordi jeg hellere ville være på hotelværelset, men det havde de ikke noget i mod, jeg behøvede slet ikke at tage med til koncerterne. 

Jeg var ikke med i går, fordi der var nogle af fansene, der havde betalt mega meget, for at se dem efter koncerten, og det var mest det, jeg ikke havde lyst til. Jeg havde ikke lyst til at blive overfaldet, eller at vente på at de andre blev overfaldet af pigerne. 

Louis sagde dog til mig, at det betød meget for ham, hvis jeg ville tage med et par gange. Jeg vidste ikke, hvorfor det betød så meget for ham, men når han næsten var som en bror for mig, så kunne jeg ikke skuffe ham. Han var så sød mod mig, så jeg kunne ikke andet end at være sød ved ham og tage med. 

"Hygger du dig?" spurgte Louis pludselig. Jeg kiggede underligt på ham, da jeg slet ikke havde set ham komme ud. 

"Ja, er I allerede færdig?" spurgte jeg, men han rystede på hovedet. 

"Jeg skal bare lige skifte tøj, det er ret klamt at blive i dette sæt tøj gennem hele koncerten," fortalte han, og det var først der, jeg opdagede, at han stod i bar mave og var i gang med at skifte bukser. Jeg nikkede og kiggede lidt genert væk. Jeg skyndte mig at kigge væk, men det fik Louis til at grine. "Du må nu ellers gerne kigge, jeg er van til det," grinede han. 

Jeg kiggede denne gang på ham med en forvirret udtryk i ansigtet. Jeg vidste slet ikke, hvad han mente. Hvorfor ville han have, at jeg skulle kigge på ham? Det gav ingen mening, når vi havde det forhold vi havde. Jeg vidste godt, at han ikke var min bror, men han kunne godt opføre sig som en bror, ligesom Harry kunne, men Harry var nu bedre til det end Louis, men det gjorde ikke noget. Louis var ret attraktiv, det kunne jeg ikke benægte. 

"Burde du ikke være på scenen?" spurgte jeg bare, og prøvede ikke at gøre det mere akavet end det var. Han mumlede noget, hvorefter han hurtigt fik en ny t-shirt over hovedet, stukket en mikrofon i hånden, hvorefter han løb ud på scenen. 

Jeg kiggede på skærmen, hvor jeg kunne se drengene, og så at Louis kom løbende ud, mens Harry stod og snakkede med Niall. Jeg havde ikke fulgt med i deres samtale, og det havde Louis tydeligvis heller ikke. Liam tog noget at drikke, og der gik ikke længe, før de gik i gang med endnu en sang. 

Den passion de drenge har, ville jeg ønske, jeg også havde over for noget. Jeg havde fået fortalt, at jeg elskede at køre på motocross, men det var også dens skyld, at jeg nu havde hukommelsestab, og derfor ikke kunne huske så meget, men det ville komme tilbage. Jeg kunne slet ikke se mig selv, som en pige der kørte motocross. Det sagde mig slet ikke noget nu, og det var jeg sikker på, at det ikke ville, selv når jeg huskede det. 

En halv times tid mere og drengene var færdige med koncerten. De kom alle fire løbende ud, mens de havde store smil på læberne og så ud til at have alt for meget energi. De fik afleveret deres mikrofoner og deres earplucks, eller hvad det nu var de hed. Harry havde fortalt mig det tidligere, men jeg huskede ikke så godt. 

"Jeg håber du er hurtig Maya," sagde Niall og klappede mig på skulderen, da han havde fået afleveret sine ting. 

"Det må vi få at se," sagde jeg blot og sendte ham et smil. "Hvad skal vi da?" spurgte jeg. 

"Løbe," sagde Louis og begyndte at løbe. Harry løb efter. 

"Kom så Maya, lad os se om du løber hurtigere end Liam!" råbte Harry, hvilket fik mig til at sætte i løb og løb efter Harry, Louis og Niall. Liam havde først lige fået afleveret sine ting, så han satte i løb lidt efter mig. Jeg vidste slet ikke, at vi skulle løbe ud eller skynde os så meget, at vi skulle løbe. 

Vi sad nu i bussen og var på vej videre til det næste land. Vi skulle videre til Spanien, som vi skulle køre til. Jeg vidste slet ikke, hvordan de kunne holde ud til at være i en bus så længe af gangen. Jeg havde fået at vide, at vi skulle køre i ti timer, så det vil sige, vi kan sove hele vejen frem. Så vidt jeg kunne forstå, var der en koncert i Barcelona og en i Madrid, derefter skulle vi køre til Portugal og så fløj vi vidst til Rom i Italien. 

Jeg havde ikke rigtig fået mere info. Jeg havde ikke søgt rundt, for at finde ud af, hvilke koncerter der var, og hvor de var henne. Jeg tog det som det kom. Jeg var heller ikke helt inde i, hvornår vi skulle sove i bussen eller på et hotel - udover at vi skulle sove i bussen nu til i morgen. 

Jeg sad med hovedet og Harrys skulder og var ved at været træt. Det var godt nok ikke mig, der lige havde stået på scenen i næsten to timer, men jeg var stadig den, der var mest udmattet. 

"Er du træt Maya?" spurgte Niall og så på mig med et smil. Jeg nikkede og lukkede mine øjne. 

"Der er altså en seng, så du ikke skal sove op af Harry," lød det fra Louis. Jeg åbnede øjnene lidt og fik øje på Liam, som kiggede på mig med et smil, hvorefter han pegede hen på nogle køjer. Jeg blinkede et par gange med øjnene og rejste mig op, men satte mig hurtigt ned igen, da det viste sig, at bussen drejede. 

"Nårh ja, vi kører stadig Maya," grinede Harry og slog mig blidt på låret. Jeg tog en dyb indånding og lænede mig tilbage. Jeg var så træt, at jeg ikke magtede at sige noget eller rejse mig op igen, men jeg måtte blive nød til det. 

**

Jeg vågende senere ved at høre nogle grine. Her var mørkt, da jeg slog øjnene op og jeg vidste slet ikke, hvor jeg var. Jeg satte mig op, men slog hovedet op i noget, der var over mig. Var det en køje? 

"Av!" mumlede jeg. Jeg kunne høre at stemmerne dæmpede sig. Jeg satte mig op, men kunne ikke sidde ret op, for ellers ville jeg slå hovedet op i noget igen. Jeg ømmede mig, hvorefter jeg rejste mig op og stillede mig på gulvet. Jeg kiggede rundt og opdagede, at jeg stadig var i bussen, men jeg var åbenbart kommet ind i en køje, og det huskede jeg ellers ikke noget om. 

Jeg rystede på hovedet og strakte mig, inden jeg valgte at gå i mod lydene. Jeg åbnede døren og kunne fornemme, at de holdte deres mund, og da jeg kom helt ud kiggede de på mig. Den eneste som ikke var der, var Niall, som sikkert også lå og sov. 

"Har du fået sovet?" spurgte Harry. Jeg nikkede og satte mig ned ved siden af Liam, hvor jeg lagde mit hoved på hans skulder. 

"Jeg slog mit hoved op i noget," mumlede jeg og masserede mig selv i panden, hvor det gjorde ondt. "Men jeg drømte faktisk noget, som I skal hjælpe mig med," 

"Kom med det," sagde Louis og klappede hænderne sammen. Jeg kiggede på Harry, som sad med et smil. 

"Jeg drømte, at vi to," jeg pegede på Louis og jeg. "At vi var meget tætte, ikke på den måde, som jeg er med dig, Harry, men på en anderledes måde. Kan det være rigtigt?" De kiggede på hinanden, og så ret tøvende ud, indtil at de svarede. 

"Dig og Louis var tætte på en lidt anden måde," sagde Liam stille og roligt. 

"en lidt anden måde? Det er måske forkert at sige," sagde Harry ret højrystet, hvilket fik mig til at kigge forvirret på ham, hvorefter jeg kiggede på Louis. "I var meget tætte, I var faktisk bedste venner. Du har været mere sammen med Louis end med mig, men det har jeg jo fortalt dig," Jeg nikkede og satte mig tilbage i sofaen, så jeg ikke hang på Liam, det syntes han sikkert også, var irriterende. 

Jeg kunne godt huske, at Harry havde fortalt mig, at lige da jeg var flyttet fra Danmark til England, kunne jeg slet ikke lide Harry, fordi jeg ikke ville have nogle søskende, og blev hurtig venner med Louis og brugte mere tid med Louis end med Harry, men jeg syntes slet ikke, det gav nogen mening. 

"Hvad er klokken egentlig? Det ser ret mørkt ud," konstaterede jeg. 

"Den er fire om morgen," 

"Og I har ikke sovet endnu?" De rystede alle sammen på hovedet. 

"Vi har lidt problemer med at sove disse timer efter en koncert, så det var underligt for os alle sammen, da Niall gik ind og lagde sig. Men vi sover nok nogle timer på hotellet," jeg nikkede og sagde ikke mere. Jeg kunne heller ikke sove nu, så jeg ville også vente til vi var på hotellet. 

___________________________________________________

Undskyld for den meget lange ventetid! Og jeg er ked af det lidt kedelige kapitel 

Jeg havde på en måde lidt glemt min historie! Det håber jeg ikke sker igen, men min inspiration var lidt langt nede, men jeg håber den er kommet igen. 

Jeg er dog igang med en anden fan fiction, kun med Harry, som I også gerne må kigge på. Der er allerede 8 kapitler ude, og der ved jeg allerede, hvad der sket i hvert eneste kapitel, så det er bare med at få det skrevet, hvilket jeg ikke har til denne her, fordi det bare kommer til mig. 

Efterlad endelig en kommentar :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...