Mit efterår

Bare en lille tekst

0Likes
0Kommentarer
66Visninger
AA

1. Kapitel et, det eneste

Efteråret er på vej.
Det betyder orange blade, kulde og regn. En voldsomt mængde regn. Det betyder også mørket er på vej, de korte dage, lange nætter og en uendelig stilhed.
Den stilhed der breder sig over gaden i midt oktober fordi det er for koldt til at gå ude i sommerjakken og for stadig en anelse for varmt til skibukserne og vinterhuen.
Jeg glæder mig til mørket. Til de sene aftner i sengen med popcorn og gode film, til store bløder tæpper der bliver trukket ned fra loftet og hyggen ved at høre regnen mod min rude om morgenen når jeg åbner mine øjne i det varme værelse.
Men jeg glæder mig ikke til den tunge følelse når jeg slæber mig selv hjem om eftermiddagen, efter skole og ansvar. Hjem til det mørke lille hus hvor jeg møder låste døre og gardiner trukket for.
Huset hvor jeg sider alene i flere timer, og venter.
Jeg venter på familien jeg skal imødekomme med åbne arme og hilse på med varme når de kommer fra efterårsregn og mørke. Møde dem med smil og glæde, så deres de kan mærke husets varme og kærlighed.
 

I efteråret bliver der så stille. Ingen familiehygge med stearinlys i vindueskarmen og fredags gåture i gadens hyggelig stemning. Det er tiden for græskar og vind, og ingen vil forlade deres trygge hjem for at gå ud i vejret der trodser.

Men jeg glæder mig. Jeg sider og venter på mit efterår, mit kære efterår. Som jeg husker fra i fjor, jeg husker hygge under dyne og bag ruder.
Jeg mindes billeder med orange blade og kastanje dyr. Min verden er et efterårs paradis. Med gode bøger, varme drikke, tykke sweatre og uglede fletninger. Ude at gå i efterårsregn, i søgen på den perfekte kastanje.
Minder fra min barndom, og fra i fjor. Tider der altid skal huskes på en dårlig dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...