søvngængen

Lige siden jeg som 7 årig bliv plasteret, på fule-birk børnehjem, har jeg gådet i søvne. jeg står under den samme hegne birk, dens lange grene skjuler mig næsten. da jeg bliv 9 sendte min mor mig et ur. jeg hade ikke set hinde i lang tid, og var henrygt over gaven. jeg tog det aldrig af, heller ikke når jeg skulle sove. jeg vågner altid 24:00, neden uder hengebirken, halv sjult. og natten til min 10 års føselsdag, vågnede jeg hengene. advarsel: dette er en gyser denne historie er med i konkurrencen, om de sælsomt børn. valdmulighed nummer 2.

3Likes
9Kommentarer
114Visninger
AA

1. Drengen i hengebirken

Lige siden jeg som 7 årig bliv plasteret, på fule-birk børnehjem, har jeg gådet i søvne. jeg står under den samme hegne birk, dens lange grene skjuler mig næsten. da jeg bliv 9 sendte min mor mig et ur. jeg hade ikke set hinde i lang tid, og var henrygt over gaven. jeg tog det aldrig af, heller ikke når jeg skulle sove. jeg vågner altid 24:00, neden uder hengebirken, halv sjult. og natten til min 10 års føselsdag, vågnede jeg hengene.

jeg hang i bege mine arme, på en eller anden måde hade jeg truket mig op. jeg skreg ikke. det var koldt. kolder end det nogensene hade været. det var som om mine hender var froset fast. selvom jeg ikke hade krafter til at holde mig selv, ville mine hænder ikke give slip. min mund hade froset sig fast. selvom jeg var redselsslaget og ville skrige kunne jeg ikke. 

det gik op for mig at jeg nu var skjult af hengebirken. ingen ville komme og finde mig. jeg hang skjult. jeg ville grade men kunne ikke. minne tåre var froset fast. jeg hang bare og stired tomt ud i ingenting. uden at blinke. 

det var føst der at jeg bliv ridtig bange. jeg var ikke den eneste der hang der. men dette barn hang i noget andet. og dette barn trak tydeligvis ikke været. aligevel løftede han hovet, og stired på mig.

vi hang længe og stired på hindanen. jeg var redselslagen, og han stirede bare. blagt, med øjne hvor alt liv, forlængst var rejst bort. 

jeg er ikke hel siker på hvordan, men på en eller anden måde, slap jeg hengebiken og faldt ned på jorend. drengen hang i et tov. det var vikled om hans hals. jeg stired, hans læber bevered. han begynte langsomt at forandte sig sig. hans hud, skalede af. kødet rådnet, og skileted bliv til støv. en usynelig kniv skar rebet over.

jeg hade aldrig før lagt mærke til den lille stump flosed reb, der stædig hang der. drengens siste ord bliv boret væk af en usynlig vend. "hjælp, han hang mig"

et pa dage efter, fik jeg mønstred nok mod, til at undersøge det. og det sjove var,at på gange hang et avis udklip. jeg genkente drenge på biled. det var sort hvid. han var iført skole uniform. det viste sig at han for lang tid siden forsvant, netop fra dette børnehjem. man fant ham først år sender, da hans skilet gav efter og faldt ned fra hengebirken. han hade gengt sig selv. avisudklipet hang der til mende om ham. 

 

det korte af det lange. natten til min 10 års føselsdage møte jeg en død. han talte til mig, og jeg så ham forsvinde. 

jeg fant ud af at jeg kunne se dem ingen andre kunne se. jeg var anderledes. dengan viste jeg ikke om det var godt eller dorligt. men det mysteriom vil blive opklaret med tide. og drengen, han fik fred. 

 

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...