Roselil's Akademi for Særlige Unge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Igang
Lige siden at Rosa og Josephine blev fjernet fra hinanden som 5-årige, har de været fanget i en evig spiral, de er blevet flyttet fra institution til institution fra plejefamilie til plejefamilie, men de har aldrig følt sig velkomne. Der var ingen der forstod dem, ingen der tænkte hvad de tænkte, så hvad de så, hørte hvad de hørte, der var ingen, der var som dem. Jeg har valgt valgmulighed 2.

1Likes
0Kommentarer
58Visninger
AA

1. Prolog

Rosa

Yay, sidste måned i dette Helvede. Sidste måned på "Hjemmet for børn med særlige behov", endelig! Jeg kunne ikke have været mere glad, væk fra de klamme sengelus, væk fra pædagogerne, væk fra alle de normale kedelige børn, ha, og de skulle foregive at have problemer? Så må jeg jo nærmest være et giga-enormt-problembarn. Men det værste af det hele er, at jeg Rosa Karen Jørgensen overhovedet ikke kan blive sammenlignet med de andre her, de er alle normale, hvorimod jeg er den mærkelige, indelukkede pige, som alle holder sig fra. Det er forfærdeligt. Jeg har jo ikke gjort noget, jeg virker bare anderledes, jeg har ikke den kontrol over min krop som de andre har, jeg kan f.eks. læse folks tanker og se ind i fremtiden. Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, men en ting er sikkert, jeg er overhovedet ikke normal og ingen vil have noget med mig at gøre. It sucks. De tillod sig endda at diagnosticere mig med skizofreni, fedt, så har man da også lige den trukket ned over hovedet. 

Alle snakker selvfølgelig, så rygterne går. Det første rygte går på, at jeg er som jeg er, fordi at mine forældre forlod mig og min "ukendte tvillingesøster" som bittesmå rollinger. Det andet går på, at jeg er den ekstremt spirituelle type, der går og tror at jeg er en slags Gud. Det tredje går på, at jeg simpelthen har slået hovedet gevaldigt, dengang jeg var spæd. Ingen af disse rygter er troværdige, eller, det første er nok det, som kan nærme sig sandheden mest. Jeg kender dog heller ikke sandheden selv så for Guds skyld spørg mig ikke. Men ja, nu skal den sidste måned bare overstås og det kan ikke gå for langsomt! 

 

Josephine

Så er der kun en uge til, at jeg skal sige farvel til min plejefamilie. Denne familie er ellers utrolig sød og omsorgsfuld, men man kan ikke både ha' en lykkelig familie, og finde ud af hvorfor man er, som man er. Det er en ting, som jeg dog har fundet ud af i mit 15 år lange liv. Ja, hvad skal jeg sige om mig selv? Jeg og min "ukendte tvillingesøster" blev forladt af vores forældre, da vi var 5 år gamle, vi er efterfølgende blev skilt ad, og jeg har desværre ingen stærke erindringer om hende, men jeg ved så meget, at vi er enæggede. Men gad vide om hun er ligeså anderledes som jeg? Jeg har været anderledes lige siden, at jeg var lille. Jeg kan høre og se genfærd - hvilket er skrækindjagende -, jeg kan berolige og sanse andres følelser i sådan en grad, at jeg er blevet diagnosticeret hypersensitiv. Jeg kan også få ting til at ske, ved at tænke på noget og rokke med min lillefinger, det er alt sammen mega sært, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det, derfor skal jeg starte på "Roselil's akademi for særlige unge". Jeg glæder mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...