Drukner

Deltager i "at være anderledes" konkurrencen. Mulighed to.

2Likes
5Kommentarer
296Visninger
AA

3. Nu

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor du er i denne verden? Der er så mange mennesker, så mange drømme og skæbner. Kun en lille brøkdel opnår det de havde sat sig for i første omgang. Det er dem, som vi hver dag beundrer, fordi de er anderledes. Fordi de gjorde det, som ingen andre har modet til.

De er anderledes og alligevel passer de ind i rammerne. Det er ikke alle som er så heldige. Der er nogle som er anderledes, og som ingen ser op til, nærmere afskyer. Dem som på et eller andet tidspunkt nåede til det punkt, hvor de ikke længere var accepteret i samfundet.

Veronica stirrede blindt ud i rummet. Der var helt stille, man kunne kun hører tunge vejrtrækninger. Man snakkede ikke sammen her, man var her bare. Man skulle følge det samme skema hver dag, uden at blande sig i andres liv. Det var vores normer.

De fleste sad med et tomt blik, og ventede. De sad i et evigt venteværelse, men ingen anede hvad de ventede på. Man var allerede erklæret uegnet til samfundet. Ja, måske mere livet. Død ville nok være den letteste løsning, for det var jo grunden til at de sad her. Så ingen andre ville ligge mærke til dem, så samfundet ikke skulle bebyrdes med deres problemer.

Sygeplejersken stod med et venligt smil foran hende med en hvid bakke i hænderne.

”Så er det spisetid Veronica”.

Veronica kiggede på hende med et hævet øjenbryn, og skulle lige til at protestere. Men hun vidste at der ikke ville komme noget godt ud af det. De ville blot tvinge hende til. Så med mekaniske bevægelser spiste hun måltidet. Det var som om alle øjne var mod hende, og hun rystede af nervøsitet.

”Behøves jeg at spise det hele?”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...