Drukner

Deltager i "at være anderledes" konkurrencen. Mulighed to.

2Likes
5Kommentarer
296Visninger
AA

2. Nu

Hun lader en finger glide ned af den fugtige rude og tegner billede. En sol, en smiley og kruseduller. Smileyens øjne bliver til lange streger, som om den græder. Men munden er stadig glad. Hun smiler;  

”Det er mig” hvisker hun.

Psykologen hæver øjenbrynene og kigger på hende ”hvad siger du, Veronica?”.

Hun svarer ikke, ånder blot på vinduet og tegner videre. Hun kan høre ham gentage spørgsmålet, og snakke videre. Til sidst er det bare en behagelig summen i baggrunden. Hun er ikke interesseret i at blive analyseret, eller at fortælle om sine tanker. Hun vil bare gerne være alene.

Han læner sig frem i stolen og sukker højlydt; ”Veronica, er du ikke sød at lytte?”.

Hendes øjne søger hans, og hun smiler stort ”jeg lytter da, bare ikke til dig. Jeg lytter til stemmerne”.

Han sukker endnu engang ”Veronica, jeg ved godt du ikke hører stemmer”.

”Men jeg er sindssyg?” hun ruller med øjnene, og vender blikket mod vinduet.

”Du er ikke sindssyg, men du har problemer. Problemer jeg gerne vil hjælpe dig med”.

”Jeg behøves ikke hjælp” vrisser hun ”jeg har behov for at I lader mig være”.

Der bliver stille i rummet, man kan kun hører regnen som trommer mod vinduet og det gamle ur som tikker. Hun stirrer på uret, og venter på frihed. Hun vil bare gerne ud af dette rum, endnu et bevis på at alle synes hun er mærkelig. Anderledes.

Endelig slår klokken to, og hun rejser sig brat op, for at gå ud af rummet. Han følger hende med blikket, med et smerteligt udtryk. Hun smiler til ham;

”Samme tid, på fredag?”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...