Drukner

Deltager i "at være anderledes" konkurrencen. Mulighed to.

2Likes
5Kommentarer
298Visninger
AA

4. Før

Larmen i klasselokalet var udholdelig. Alle råbte og skreg, de prøvede at overdøve hinanden, men stemmerne druknede og blev til en masse af ukendeligt larm. Jeg lagde mit hoved i mine krydsede arme på bordet, og havde mest lyst til at forsvinde ud af dette helvede. Jeg kunne ikke engang høre læren mere.

Klasseværelset var varmet op af den klare sol, og efterhånden blev det mere og mere forfærdeligt at være i klasselokalet. Jeg kiggede rundt, studerede mine klassekammerater. Jeg kendte dem alle sammen, men jeg kendte dem ikke. De var efterhånden blevet til en stor sammenhængende klump, som gjorde min dag endnu værre. Jeg lod blikket falde på Agnes, som ikke længere fulgte med i undervisningen, men i stedet pjattede med Chloe. De var blevet slyngveninder, siden Agnes og jeg var gledet fra hinanden. Det var nok min egen skyld, men jeg blev altid så indebrændt, når jeg så dem sammen. Men jeg vidste at jeg var bedre tjent uden hende.

Mit hoved dunkede, og jeg kunne ikke længere mærke mine ben. Larmen blev mere og mere fjern, imens jeg mistede stedsansen. Mit blik blev sløret, og jeg blev mere og mere svimmel. Jeg kunne høre mig selv gispe, da stolen forsvandt under mig, og mærke en som tog fat i min arm. En brændende smerte udviklede sig i mit højre ben, og det hele min krop blev kastet ned mod det kolde gulv. Jeg prøvede at trække mig selv op med hjælp fra hånden, men hele min krop føltes tung.

”Veronica kan du høre mig?”

”Ring 112!”

”Tag hendes puls, måske skal hun have førstehjælp”.

Larmen blev til en stille støj, og til sidst forsvandt den. ”Endelig” hviskede hun, og alt blev mørkt.        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...