Desprisionens net.

Hvordan føltes desprision - her er et digt om hvordan det kan føltes.

0Likes
2Kommentarer
42Visninger

1. Nettet

Alt er så meningsløst. Meningsløst, koldt og tomt og alligevel så lunefuldt.

Jeg er fanget på bunden af det dybe hav med net omkring mig. Det er trygt men jeg kan ikke svømme, kan ikke noget - er som en vandmand som bare glider med strømmen. Jeg glæder mig til at bryde overfladen og få luft, men når jeg får det bliver det for meget og vil nu bare tilbage til dybet.

Mine tanker er som alger, indviklede.
Jeg prøver og prøver på at forklare hvorfor jeg har det som jeg har det.
Men det lykkes ikke.
Så her sidder jeg og prøver med metaforer at skrive mine dybeste følelser ned. Mens jeg udenpå er som en porcelæns dukke - en fin en af slagsen som staser sig ud og et malet klistrede smil som hele tiden sidder der - i hvert fald i offentligheden, indtil jeg igen kan få lov at synke ned på bunden i mit net og bare lade mig rive med af følelses strømmende.
Så jeg undskylder, undskylder hvis mine udbrud er meningsløse -
Men jeg har egentlig bare brug for at du holder mig tæt og lader mig flyde trygt - indtil jeg når kysten igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...