Take The Chance - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2016
  • Opdateret: 6 mar. 2017
  • Status: Igang
Emily Wood og hendes bedste Veninde, Ashley Carter, går på Londons største musikskole.
En dag lancere Rektor en konkurrence, hvor man skal synge One Directions sange.
Drengene og deres sanglærer sammensætter nogle elever der har deltaget, til et band som skal opvarme for 1D på deres næste Tour.

Hvad sker der når Emily bliver valgt?

Kan hun klare et helt år med hate fra fansene og uden hendes bedste veninde?

Og hvad med drengene? Kommer der følelser i klemme for enten Emily eller de andre vindere?

Læs med i 'Take The Chance'

(Forfatterbesked: Jeg ved at tiden ikke passer mht. Zayn, drengenes kærester, udseende og sange. dette er med vilje, da jeg synes at det passer bedre ind i historien.

I starten er kapitlerne meget korte, da jeg lige skulle igang:) - de bliver længere jo længere man kommer ind i historien. Typisk er de mellem 1200-3000 ord.

Det skal lige siges, at jeg ikke er fan)

38Likes
33Kommentarer
43966Visninger
AA

16. "Hvad Fuck har du gang i!?"

Næste dag i koncertsalen

(Liams P.O.V.)

"Hvor f*nden er de!? Vi skal spille om 2 timer!"

"Liam rolig nu. Du bander..." Zayn kigger beroligende på mig. Han har jo ret! Jeg bander aldrig! Kun hvis jeg er virkelig frustreret eller sur, og i dette tilfælde er jeg begge dele. Vi skal til at gøre klar inden koncerten og Louis og Emily er ikke dukket op endnu. Jeg tror jeg har ringet til dem begge 100 gange, eller sådan noget! Mindst!

Ej okay, måske lige i overkanten, men overdrivelse fremmer forståelse.

Men det ændre ikke på at de ikke tager den vel?

"Prøv at ringe til dem igen"

(Louis' P.O.V.)

Jeg vågner med armene rundt om Emily, ved at min telefon ringer. Vi havde en fantastisk nat. Uden tvivl en af de bedste i mit liv. Jeg sidder og kigger lidt på Hende og glemmer helt at min telefon ringer, så jeg når ikke tage den. Da jeg tænder ser jeg hurgtigt at jeg har 38 ubesvarede opkald. Hvad er det der er så vigtigt? Hurgtigt ringer jeg Liam op, som var den sidste der ringede.

"Louis hvor fanden er i?"

"Jamen også godmorgen til dig da!"

"Hvor er i!? Og godmorgen? Hvad er det for noget at sige?"

"Vi er på et hotel og man plejer at sige godmorgen til folk når man står op"

"Er i ikke engang stået op!? Den er 13:15, vi har en koncert om mindre end 2 timer!"

"Det er en joke ikk? Sig det er en joke"

"Gu fanden er det ej en joke, Louis! Gider i godt at få fingrene ud af røven og skynde jer her hen!"

"Jaer vi er på vej!"

"Tak!"

Og så har han lagt på. Han virkede virkelig oprevet, han bandede. Han bander aldrig! Kun hvis der er noget i vejen. Altså vi har jo 1 time og 45 min. til at komme hen til koncertsalen... og turen tager ca. halvanden time, men vi er midt myldretiden, så vi skal nok regne med en halvtimes tid mere... Fuck! Fuck, Fuck, FUCK!!!

Det er jo 2 timer! Det kan vi sgu da ikke nå!?"

"Emily! Emily vågn op! Liam har lige ringet, vi kommer forsent til koncerten!"

Med det samme er hun vågen og kigger lidt forvirret på mig, indtil det ligesom går op for hende hvad jeg lige har sagt.

"HVAD!? Det kan vi sgu da ikk'"

Hun flyver op og begynder at tage tøj på. Jeg har allerede taget mit på, så jeg har lige tid til at nyde synet lidt.

"Louis, lad vær med at glo på min røv og så find nøglekortet istedet!"

Okay så, ikke alligevel...

Jeg finder kortet samme tid med at Emily er klar. Vi styrter ud af døren, ned af trapperne (vi har ligesom ikk' tid til at vente på elevatoren, vel?) og hen for at tjekke ud ved skranken, hvor hende den møgsure bitch heldigvis ikke sidder mere. Puha!

Istedet sidder der så bare en gammel langsom mand, der gerne snart må få lidt fart på, hvis vi skal nå den koncert. Da han endelig for snøvlet sig færdig kommer vi ud.

"Oh shit! Nu skal vi jo til at vente på en taxi" Emily finder opgivende sin mobil frem, og trykker nummeret på et taxiselskab, men jeg hiver den ud af hånden på hende.

"Hvad har du gang i!?"

"Hvis det er mit navn der bliver sagt går det langt hurtigere, bare vent og se"

Ganske rigtigt stopper der 3 min. senere en taxi foran os, vi hopper ind og forklarer manden der kører hvor vi skal hen og at det skal gå ret så stærkt - hvilket jeg iøvrigt troede var en udfordring, men Emily kan åbenbart snakke fransk. Cool nok egentlig!

Chaufføren kunne åbenbart se på os at det skulle gå rigtigt stærkt, for han kører vist liiidt hurtigere end han må.

På vej hen til koncertsalen sidder jeg bare og tripper. Emily ligger en beroligende på mit lår og sender mig et skævt smil. "Rolig Tommo! Vi skal nok nå det, ellers venter de garanteret bare på os"

Jeg slapper lidt mere af, men er stadig lidt nervøs.

1 time senere

Endelig er vi fremme! Emily skulle have været på for 7 minutter siden, så vi spurter ind i make up'en. Lou står allerede klar til at give Hende tøj og sminke på.

"Hvor fanden har i været? Emily du skulle være på nu!"

"Sorry, vi sov over os og-"

"Nej det er min fejl! Vi tog på hotel og jeg glemte at vække Emily"

"Louis det er ikke din skyld!" Emily kigger forvirret på mig.

"Jo jeg kunn-"

"Så i 2! Den må i tage bagefter. Emily skal scenen nu!"

Lou havde fået gjort hende klar på rekord tid, og det er ikke helt dårligt. Man kan ihvertfald ikke se, at det kun har taget 4-5 minutter.

Inden jeg når at opfatte det er Emily løbet op mod scenen. Shit! Nu nåede jeg ikke at gøre det. På vejen her hen var jeg blevet enig med mig selv om at jeg ville gøre det, men nu når jeg det ikke! Jo, jeg skal nå det!

Hurtigt sprinter jeg efter Emily, og stopper hende lige på kanten til scenen.

"Hvad er de-" hun når ikke færdig gøre sætningen, inden jeg har lagt mine læber mod hendes.

"Held og lykke babe!" Med de ord skubber jeg hende ind på scenen, så de kan gå igang. Jeg står lidt og kigger på pigerne (læs:Emily), før jeg vender mig om og bliver mødt af 3 skuffede blikke og 1 frækt. Harry selfølgelig.

"Hvad har i lavet?"

Jeg kigger rødmende ned i jorden, og prøver at skubbe mig forbi dem, men Harry griber fat i mig.

"Hvad har lavet?"

"Øh ingenting?" Løgn! Og jeg ved de kan se det mig. De kender mig simpelt hen for godt!

"I har knaldet!"

Liam griber tager fat i min arm, river mig væk fra Harry og trækker mig med.

"Harry! Det er ikke pointen lige nu. Det er fint, hvis de har hygget sig lidt, men det ændre ikke på at De kommer forsent og Emily skulle have været på scenen for lang tid siden. Jeg kan godt fortælle dig Louis at Modest! ikke er glade!"

"Sorry Guys, jeg ved det godt, men vi glemte lige tiden!"

"Uhh, morgen sex. Frækt!"

"Harry vi sov!"

"Jaer right"

Imens drengene er på scenen

(Emilys P.O.V.)

Jeg sidder i sofaerne backstage, sammen med de andre piger. Eller det vil sige jeg sidder i den ene sofa og de har klemt dig sammen i den anden for at slippe for mig. De er skide sure på mig, selv Lexie, og jeg forstår dem på en måde godt, men så alligevel ikke. Jeg kom forsent, ja, men det var jo et uheld og jeg kom kun 10-11 min. Forsent på scenen. Det er jo ikke den helt store katastrofe.

Imens jeg sidder og tænker kommer drengene larmende ud fra scenen, men da de ser os, tier de stille med det samme. Det har måske noget at gøre med at der sidder 4 piger i en 2-personerssofa og giver mig dræberblikket på skift. Louis er hurtigt til at sætte sig over til mig, så jeg ikke sidder helt alene.

Dagen efter

Jeg sidder helt alene i min seng og stener, fordi drengene er til et eller andet interview. I dag er sidste dag inden vi har 1 uges pause. Mit hoved er fyldt med tanker om hvordan jeg skal få pigerne, eller ihvertfald Lexie tilbage, og hvad der skete mellem mig og Louis i forgårs. Jeg kan rigtig godt lide ham, men har ikke ville gå længere med ham før nu. Jeg stoler på ham, jeg føler mig tryk ved ham og jeg fortryder intet af det det er sket. Pludselig bliver mine tanker afbrudt af min telefon: en besked fra Ashley.

Hej Emily

Jeg savner dig rigtig meget, og det gør ondt at skrive det her, men vi er nødt til at sætte vores venskab på pause indtil du kommer hjem. Jeg har prøvet at lave aftaler med dig om hvornår vi skal snakke, men dem glemmer du og hvis du endelig har tid til at snakke er det kun i ca. 5 min. Og det handler kun om dig. Jeg ved at vi havde en lang snak her den anden dag, men du var så fraværende og hvis du endelig sagde noget handlede det om dig eller Louis. Det gør mig glad at du har det så godt, og det er meget svært for mig det her, men jeg vil gerne have at du lader være med at kontakte mig, inden du kommer hjem. Jeg har fundet en ny rigtig god veninde der hedder Maria, og vi har det rigtig godt sammen.

-Xoxo Ashley

PS. Du skal ikke prøve at svare på denne besked. jeg har blokeret dit nummer, Sorry Em...

What The Actual Fuck!? Hvad skete der lige der? Har det så godt? Hun skulle bare vide! Mine følelser er blandede lige nu, jeg er vred og skuffet, men alligevel begynder jeg at græde.

Nogle minutter senere går døren op, og drengene kommer glade ind.

"Hey Em! Nu skal du bare hø- Hvad er der galt Emily"

Louis kommer hen i min seng og ligger armene om mig. De andre sætter sig bare på kanten af madrassen.

"Hvad sker der babe?"

Jeg viser dem hurtigt sms'en, og lukker mig inde i mig selv. Det er som om jeg har en osteklokke over hovedet. Deres stemmer er utydelige og mine tanker løber afsted med mig.

Hvorfor?

Er det min skyld?

Kan jeg ikke bare få en chance mere?

"Emily rolig! Det skal nok gå. Jeg er her for dig. Drengene er her for dig. Det skal nok gå alt sammen."

Osteklokken springer og jeg kan høre alt igen. 

"Har du fået aftensmad?" Okay totalt emneskift der, Niall! Men han har faktisk ret. Kl. Er lidt over 19:00, og jeg har slet ikke så meget som tænkt på mad endnu. Stille ryster jeg på hovedet.

"Skal vi så ikke gå ud for at få noget at spise og så tage i byen bagefter? Vi har jo ferie imorgen."

2 timer efter

"Når hvor skal vi så gå hen?"

Vi er lige kommet ud fra restauranten, og prøver at finde en natklub at feste på. Mit outfit består af et par sorte skinny jeans, en hvid tanktop med en rød ternet skovmandsskjorte udover. På fødderne har jeg et par sorte Vans og over skulderen har jeg en lille taske.

Louis må jeg indrømme også er ret lækker, med hans røde hue og grå t-shirt.

"Hvad med der!?" Harry peger på en stor natklub på den modsatte side af gaden.

"Den tager vi!" Zayn er allerede på vej derover, så vi andre følger bare med.

Da vi kommer ind møder lugten af sved og alkohol os. Der er mange mennesker her inde og røg, lys og musik fylder det hele. Fedt sted!

Jeg snakker lidt med de andre, får noget at drikke, danser lidt med Louis og pludselig har vi været her i 2,5 time. For noget tid siden forsvandt Louis, så siden har jeg siddet i baren og snakket med Harry.

"Jeg skal lige på toilet Harry, kommer tilbage om lidt" jeg når ikke at hører hans svar, før jeg er smuttet ind imellem alle menneskerne. Modsat af udgangen er der en lille gang, hvor der er nogle toiletter, der er jeg på vej hen.  Her til aften er det helt lykkedes mig at glemme Ashley, Lexie og de andre piger. Drengene er virkelig gode til at opmuntre mig, især Louis. I et mørkt hjørne tæt på døren til pige toilettet, står der 2 der har godt og grundigt gang i hinanden. Get A room, siger jeg bare!

Imens jeg sidder på toilettet, hører jeg pigen ude fra hjørnet stønne. Og det er ikke tilfældigt hvad hun stønner:

"Louis... Louis... tag mig Louis!"

Der går det op for mig: drengen havde en rød beanie på. Det kunne vel ikke være...

Hurtigt styrter jeg ud fra toilettet, for at se det mest skræmmende syn, jeg nogensinde har set. Drengen, som ikke har nogen trøje på mere, er ved tage pigens bh af sammetidigt med at de står og snaver.

"Louis...?"

Han vender sig om, og kigger irriteret på mig indtil det går op for ham at det er mig.

"Emily vent! Det er ikke som det se-"

Jeg når ikke at høre mere, før jeg er vendt rundt og løbet ind til de mange mennesker, med Louis efter mig. Heldigvis har jeg et forspring, for jeg støder ind i Harry som stopper mig.

"Hey Em! Hvor blev du af? Hvad er der sket!?" Jeg vrister mig bare fri og løber - så godt som jeg nu kan, på en overfyldt natklub - videre ud af døren og ud i den friske luft. Hurtigt spurter jeg bare hen af en eller anden gade, som jeg ikke ved hvor fører hen, da jeg pludselig bliver stoppet af et greb i min arm. Louis. Fuck han er egentlig hurtig!

"Emily lad mig nu forklare! Det er ikke som det ser ud til!"

"Slet ikke som det ser ud til!? Jeg ved sgu da godt hvad jeg så Louis! Hvad Fuck har du gang i!? Hvad fanden havde du regnet med? Det betød heller ingenting her den anden dag eller hvad!? Var det også bare en del af dit spil, var? Jeg troede virkelig vi havde noget Louis, jeg stolede på dig, men du er tydeligvis ligesom alle de andre!" Og med de ord vender jeg mig rundt og løber som om det gældemit liv. Jeg finder hurtigt en gade jeg kender og hurtigt er jeg ved bussen.

På clubben

(Harrys P.O.V.)

Emily er lige stormet grædende forbi mig, og for få sekunder siden kom Louis også. Hvad fanden er der sket!?

Hurtigt beslutter jeg mig for at løbe efter dem, og finder Louis sidde fuld og helt i chok op af en mur.

"Louis... Louis! Louis, hvad er der sket!"

Han svarer ikke og derfor beslutter jeg mig for at ringe til Liam.

"Det' Liam"

"Hey Liam det' Harry. Du bliver nødt til at finde drengene og få dem her ud. Louis er helt ude af den!"

"Hvorfor? Hvad er der sket?"

"Jeg ved det ikke, men jeg tror det er noget med Emily."

"Okay, vi kommer! Hvor er i?"

"I en sidegade til den hvor clubben ligger."

"Ok, ses!"

Få minutter senere kommer alle drengene, og de kan med det samme se at den er helt gal. Vi får ham beroliget og han fortæller hvad der er sket.

"Da jeg var på vej ud til toilettet, kom denne her pige, Zarah, og stoppede mig. Vi dansede og det udviklede sig, så vi gik ud i gangen. Emily kom ud fra toilettet, lige da jeg stod uden trøje, snavede hende og tog hendes bh af. Så løb hun og jeg fulgte efter, vi kom op og skændes og nu aner jeg ikke hvor hun er." Da han havde fortalt færdig, brød han helt sammen i Liams arme.

"Forhelved Louis, den bliver svær at rede sig ud af!"

(Emilys P.O.V.)

Lige nu sidder jeg i et natfly og er på vej imod London. Heldigt for mig at det overhovedet flyver om natten, ellers havde jeg ikke noget sted at sove. Jeg skulle ihvertfald ikke sove sammen med Louis, det fede fucking svin! Efter jeg kom tilbage til bussen, pakkede jeg mine ting, tog en taxi ud til lufthavnen og nu sidder jeg her. Grædende i et næsten tomt fly, på vej til London.

Rip mit liv!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...