Take The Chance - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 sep. 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Emily Wood og hendes bedste Veninde, Ashley Carter, går på Londons største musikskole. En dag lancere Rektor en konkurrence, hvor man skal synge One Directions sange. Drengene og deres sanglærer sammensætter nogle elever der har deltaget, til et band som skal opvarme for 1D på deres næste Tour. Hvad sker der når Emily bliver valgt? Kan hun klare et helt år med hate fra fansene og uden hendes bedste veninde? Og hvad med drengene? Kommer der følelser i klemme for enten Emily eller de andre vindere? Læs med i 'Take The Chance' (Forfatterbesked: Jeg ved at tiden ikke passer mht. Zayn, drengenes kærester, udseende og sange. dette er med vilje, da jeg synes at det passer bedre ind i historien)

33Likes
20Kommentarer
16163Visninger
AA

11. "Dater i?"

Dagen efter

(Emilys P.O.V.)

Lige nu er jeg ved at gøre mig klar, fordi jeg er blevet inviteret ud. Ikke noget særligt. Bare en lille hyggelig tur på café, med en sød fyr. Nemlig Louis. Han virkede meget nervøs da han spurgte, så jeg kunne ikke nænne at sige nej. Ikke fordi jeg ville have sagt nej, jeg vil faktisk rigtig gerne lære han bedre ar kende. Planen er at vi går en tur her i Amsterdam, finder et sted at spise frokost og håber på at chancen for at blive overfaldet af skrigene piger ikke er så stor, fordi at det er en hverdag.

"Er du klar Emily?"

"Jeg kommer nu!"

Da jeg kommer ud begynder han at smile stort, og kigger anerkendende på mig. Vi tager elevatoren ned og går ud på gaden. Heldigvis er der som håbet ikke særlig mange mennesker på, så vi kan gå i fred. Efter lidt tid tager Louis min hånd og fletter hans fingre ind i mine. Jeg kigger op og ser farven stige i hans kinder, hvilket får smilet frem på mine læber. Vi finder hurtigt en lille hyggelig café og går ind for at sætte os. En rar gammel dame kommer med et menukort og spørger hvad vi skal have.

"En sandwich med skinke og ost og en cola"

Hun notere det og kigger spørgende på Louis.

"Øhh... det samme"

Damen går igen og kommer lidt efter tilbage med vores mad, som by The Way smager fantastisk!

Vi spiser og bagefter snakker vi lidt om Touren, drengene, pigerne, fansene og alt muligt andet.

"Hva' så Em? Skal vi til at komme hjem ad?"

Jeg nikker og begynder at finde mine penge frem.

"Hey babe, jeg betaler"

Babe? Han kaldte mig babe! Uhh, det lyder godt når han siger det!

"Nej Louis! Det skal du da ikk'"

"Jeg inviterede dig, jeg betaler!" Siger han og lægger ekstra tryk på JEG. Før jeg kan nå at sige ham imod har han allerede betalt, og er på vej mod mig igen. Da vi går ud af døren stopper han op midt i det hele, og kigger nervøst på mig. Han tager min hånd og fletter vores fingre igen. Jeg giver ham et smilende nik, for at vise at det er okay. Hurtigt slapper han af igen og vi går videre ned ad gaden.

Pludselig bagved os kan man høre små klik, og så går det ikke langtid før vi er omringet af paparazzier.

"Louis er der noget mellem dig og Emily?"

"Hvad med Liam?"

"Må man godt være kærester på Touren?"

"Dater i?"

"Stop det så!" Råber Louis vredt og trækker mig igennem.

"Det må du undskylde Em. De er alle steder!"

"Hey, det gør ikke noget. Jeg skal bare lige vende mig til det. Der jo også nogle der begynder at gå efter mig."

På resten af turen hjem er der stilhed. Ikke akavet eller pinlig, bare en rar form for stilhed.

på scenen om aftenen

(Emilys P.O.V.)

"It Was The Best Song ever" Brooke afslutter sangen og et par minutter efter kan jeg høre melodien til 'What makes you beautiful' i mine ører.

Lexie:

"You're insecure,

Don't know what for,

You're turning heads when you walk through the door.

Don't need make-up, to cover up,

Being the way that you are is enough"

Emily:

"Everyone else in the room can see it,

Everyone else... Av for s*tan!"

Noget hårdt rammer mig i hovedet og jeg taber min mikrofon. Jeg når lige at se den smartphone der ligger på gulvet, inden jeg bliver opmærksom på at noget varmt løber ned over mit ansigt. Forsigtigt rører jeg ved det: blod. Et par arme bliver lagt om mig og giver mig noget papir, jeg hurtigt ligger mod såret.

"Er du okay Emily?"

Det lyder som... nej det kan da ikke passe. Jeg kigger op og ser som jeg havde regnet med Lexie.

"Ja jeg har det fint"

Det er først nu at jeg opdager at musikken er stoppet.

"Emily!"

Louis kommer løbende omme bagfra og ligger armene om mig.

"Er du okay?"

Jeg nikker stille.

"Kom. Du skal ud og have gjordt noget ved det sår" han skubber mig forsigtigt ud fra scenen, hvor der står folk til at tage imod. Imens jeg står i Louis arme når jeg at høre Zayn sige: "vi tager lige en kort pause", inden alt bliver sort.

(Louis P.O.V.)

Ligepludselig falder hun bare sammen i mine arme.

"Hjælp lige! Hun besvimer!"

Paul og Lou kommer løbende og hjælper med at få hende over i sofaen.

"Hun er blevet ramt lige på tindingen og har mistet en masse blod. Vi bliver nok nød til at få fat i en ambulance."

"Må jeg komme med?"

"Louis jeg ved du er glad for Emily, men du skal ind og synge videre med drengene. Der er 30.000 piger der har betalt for det. Du kan ikke skuffe dem."

Han kigger undskyldende på mig og inderst inde ved jeg jo godt at han har ret. Imens jeg har snakket med Paul, har Lou fået ringet op til en ambulance. De andre drenge kommer ind i rummet, og kigger først på Emily og så hen på mig. Pigerne er ikke med, men de er jo også ligeglade. Det irretere mig helt vildt, at de ikke bare kan give hende en chance. Og så hende der kastede telefonen! Hvad f*nden er det for noget?! Undskyld mit sprog, men det er sgu ikke iorden!

Liam står og snakker med Paul imens de andre kommer hen til mig.

"Louis køl lige lidt ned. Vi skal på scenen igen omlidt." Først der går det op for mig at jeg står og borer min negle ind i håndfladen. Da jeg er faldet lidt ned går vi på scenen og synger videre.

En halv time senere

"Efter den næste sang, tager vi lige nogle Twitter spørgsmål"

Sangen der går igang er 'c'mon c'mon'

En god sang egentlig, men mit humør er ret ødelagt af det der er sket. Jeg tænker hele tiden på hvordan hun har det, og derfor er jeg nok også lidt fraværende.

"Hvem slår de værste prutter?" Harry læser spørgsmålet op og flækker af grin. "Øhh... det ved jeg ikke lige?" Vi andre ryster grinene på hovedet.

"Er Limely Pood sandt?"

"Nej. Liam beskyttede bare Emily fra fansene, fordi hun var lidt utryk ved dem. Der er slet ingenting imellem dem" svarer Zayn helt roligt.

"Hvad er der sket med Emily?" Drengene kigger over på mig, som tegn på at jeg skal svare.

"En fan kastede en mobil i hovedet af hende. Den ramte hende på tindingen, så hun begyndte at bløde ret voldsomt, og derfor besvimede pga. blodmangel. Her for godt en halv time siden blev hun hentet af en ambulance og kørt til nærmeste sygehus. Der bliver helt stille i hallen mens jeg fortæller. Jeg kigger ud mod publikum og ser mange stå med triste udtryk, som viser at de heller ikke synes det var i orden. Og det giver mig mere mod! Så derfor rejser jeg mig fra sofaen vi sidder i og går ud imod scene kanten: "og er der iøvrigt nogle der vil indrømme at det var dem der kastede telefonen?"

Ca. 2 meter fra hvor jeg står råber en pige højt: "det var mig!"

"Jamen hvorfor?!" Jeg skal virkelig styre mig for ikke at gå amok på hende.

"Hun er dum..."

"Det kan sgu da godt være at du synes hun er dum, men du skal da ikke bare kaste ting efter hende! Det kunne jo være gået meget mere galt end det allerede er gjordt!" Harry kom og trak mig tilbage mod sofaen.

"Rolig Louis. Stop den der diskussion. Vi synger lige de sidste sange og så kører vi hen på hospitalet til Emily. "

Hans stemme har en rolig virkning på mig, så jeg slapper af.

Efter vi er færdige på scenen spurter jeg ud bagved og skifter tøj. Jeg gider ikke at gå i bad, jeg vil bare hen til Emily. De andre derimod vil gerne i bad, så jeg tager bare en taxi alene derhen. Da jeg stiger ud bliver jeg mødt af blitzlys fra kameraer.

"Louis, Louis! Skal du ind til Emily?"

"Hvorfor er de andre ikke med?"

"Hvad med pigerne?"

"Er der noget mellem jer?"

Jeg svarer ikke på noget, men prøver bare at komme igennem dem. Der er faktisk mange, nu når man tænker over det. De må næsten været fulgt efter mig. Inde i receptionen sidder en ung pige med næsen i en computer.

"Undskyld mig, men kan du fortælle mig hvilken stue Emily Wood ligge på?"

"Nej desværre. Hun ligger på en beskyttet stue. Du skal have tilladelse for at komme ind." Hun kigger ikke op men glor stadig ind i skærmen.

"Øhh undskyld mig?" Siger jeg lidt mere bestemt og får øjenkontakt med hende.

"Åh! Det må de virkelig undskylde Mr. Tomlinson. Hun ligger på stue 381, 4. Etage"

"Mange tak" jeg skynder mig hen til elevatoren, som heldigvis er på denne etage. Hen ad gangen er der helt stille og jeg møder ikke et øje. 378, 379, 380, 381. Der! Forsigtigt åbner jeg døren og ser Emily ligge helt stille på sengen. Hun har en bandage om hovedet og alt blodet er tørret væk. Ved siden af sidder Lexie? Gad vide hvorfor hun er her?

"Hey Louis" hun kigger trist på mig og jeg nikker til hende.

"Hva' laver du her?"

"Jeg tog med ambulancen..."

"Jamen hvorfor?"

"Sandheden er at jeg faktisk godt kan lide Emily... det er virkelig ondt det Alison gør, men jeg er bange for hende så jeg tør ikke andet end at være med. Jeg burde have stoppet det. Det indså jeg idag på scenen, da hende og de andre bare stod og små grinte ad Emily, da hun fik telefonen i hovedet. Det var også derfor jeg hjalp hende. Og derfor jeg er her nu. Jeg vil bare så gerne være venner med hende" hun kigger på mig med tårer i øjnene.

"Det vidste jeg slet ikke. Hvad med de andre piger? Har de det ligesom dig eller hader de virkelig Emily?"

"De er allesammen på Alisons side"

"Ved du hvad? Når Emily vågner, så fortæl hende det samme du lige har sagt til mig. Så er jeg sikker på at hun vil være venner med dig" jeg smiler til hende.

"Tak Louis... men må jeg spørger dig om noget?"

"Ja selvfølgelig"

"Er du vild med Emily?"

"Øhh...-"

I det samme bliver døren åbnet og resten af drengene træder ind.

"Forstyrre vi?"

"Nej nej"

"Hvad så, hvad sker der?"

Jeg kigger på Lexie, for det har jeg jo sådan set ikke fået afvide.

"Hun sover"

Lige da ordene bliver sagt, rører Emily på sig, og åbner øjnene. Jeg får øjnene kontakt med Lexie og hun nikker stille.

"Kom drenge"

"Louis hvad mener du? hun er jo lige vågnet?" Liam kigger mærkeligt på mig

"Kom nu bare!"

Vi når knapt nok ud af døren inden Harry spørger: "hvad' har du gang i Louis?! Det er ikk' sådan man scorer damer"

"Slap nu af drenge. Lexie skal bare sige noget til hende."

"Hvad laver hun iøvrigt her?"

"Det er det hun er ved at fortælle Emily. Det er fordi Hun gerne vil have at de 2 bliver venner. Lexie kan godt lide Emily, men er bange for Alison. Det er derfor hun har været med til at være ond"

"Nårrh på den måde..."

"Er i pårørende til Emily Wood" en lille dame står og kigger ventende på os.

"Øh... ja. Hva' så?"

"Hun må gerne komme hjem nu" er det eneste hun siger, før hun vender sig og går.

Hjemme på hotelværelset

(Emilys P.O.V.)

Efter alt det Lexie har fortalt mig, har jeg tilgivet hende og håber på at vi kan blive gode veninder. Lige nu ligger jeg i min seng og slapper af ligesom lægen har sagt jeg skal.

"Må jeg komme ind?" Jeg kigger over mod døren og ser Harry stå med et spørgende blik. Et lille nik fra mig viser at han er velkommen.

"Jeg vil bare vise dig noget" han sætter en computer foran mig, som er slået op på en nyheds/sladder side.

'Liam eller Louis?'

'Dater Tomlinson en ny pige?'

'Emily går efter L'erne'

'2 drenge, én pige'

'Splid i 1D?'

"Hvad?"

"De skriver ikke om andet lige nu. Efter i blev set i eftermiddags med flettede fingre og Louis løb hen til dig på scenen og blev set så hurtigt på sygehuset efter koncerten, tror alle at i dater."

"Og" jeg kigger spørgende på ham.

"Louis vil højest sandsynligt se det og spørge dig om det samme: Dater i?

Jeg mener bare at du skal tænke dig om inden du svarer. Han kan virkelig godt lide dig Emily" noget så alvorligt havde jeg ikke regnet med kunne komme ud hans mund. Altså perverse, sjove og for det meste glade Harry, snakke alvorligt. Det er vidst ikke særligt tit det sker.

Jeg nikker stille og han forlader rummet igen. Lige da jeg er ved at falde i søvn, bibber min telefon:

'Hey Em! Jeg har læst det om dig, Louis og Liam i Avisen. Passer det? Dater du dem?

Xoxo - Ashley'

Jeg griner stille for mig selv. Selvfølgelig vil hun vide det.

'Hey Ash

Hvis det skal passe så skal det nok være med Louis, Liam er lidt som en far for mig, såeh... ja.

Xx Em'

'Jamen dater i? Jeg skal nok lade være med at sige det til nogle?'

'Hvis du ikke siger det til nogle, så tror jeg vi gør. Skal lige snakke med ham først...'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...