Miraculous ladybug - Marichat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 sep. 2016
  • Opdateret: 20 sep. 2016
  • Status: Igang
Marinette, som hemmeligt er Ladybug, bliver afvist af sit crush Adrien, som hemmeligt er Chat Noir, og begynder derfor at få følelser for Chat Noir. Da Adrien ser hende detransformere, ved han at han har lavet en fejl, men kan han overbevise hende om det?

2Likes
0Kommentarer
328Visninger
AA

1. Afvisningen

Marinette Dupan-Cheng vågnede, da hendes Kwami, Tikki, tog hendes dyne af hende. Marinette strakte sig og så på sit ur. Hun var ved at komme for sent i skole.

"Tikki! Hvorfor har du først vækket mig nu?" udbrød hun og skyndte sig ud af sengen, og fik tøj på, på rekord tid. Hun skyndte sig ned og fik ingen morgenmad, da hun måtte skynde sig i skole.

Hun løb direkte ind i klassen.

"Undskyld jeg kommer for sent," sagde hun. Mrs. Bustier så på hende, og smilede så.

"Du er her da i det mindste nu. Sæt dig ned, og følg med så godt du kan," sagde hun.

"Hvad er dagens undskyldning så?" spurgte Alya, Marinettes bedste ven.

"Jeg sov over mig. Jeg var længe oppe og... og kigge på billeder af Adrien," løj hun. Adrien Agreste var model, og også fyren Marinette var vildt forelsket i. Den eneste grund til at hun havde sagt hans navn, var at Adrien, endnu ikke var kommet i skole.

"Virkelig?" spurgte Alya. "Så du holdt slet ikke øje med Ladybug og Chat Noir der reddede Paris fra en af Hawk Moths onde akumaer?"

Hawk Moth var den onde fyr der via sorte sommerfugle - også kaldet akumaer - skabte skurke. Det eneste der var nødvendigt var lidt negative følelser og bingo, du havde en ond skurk.

Bagefter kunne personen ikke selv huske at vedkommende havde været akumatiseret. Alya selv var blevet akumatiseret engang til Lady Wifi, og det samme var hendes kæreste Nino, bare til Bobler ikke Lady Wifi. Faktisk var Adrien og Marinette de eneste i klassen der ikke havde været akumatiseret. Nathaniel var blevet til Evilustator, og Chloé var blevet til Antibug, mens Kim havde været Dark Cupid og Alex havde været Timebreaker, bare for at nævne nogle få.

"Virkelig? Hvem var det denne gang?" spurgte Marinette og lod som om hun ikke vidste det. Hun havde jo i virkeligheden været ude og kæmpe mod skurken, som havde været en ved navn Dr. Tandpine, sammen med hendes makker Chat Noir, og hans ustandselige flirten og jokes. Hun afviste ham gang på gang, men han blev ved.

"Dr. Tandpine. Han ville have at hele Paris havde ondt i tænderne, fordi hans tandlæge ikke havde gjort et godt nok arbejde," fortalte Alya. "Og vil du høre en hemmelighed?"

"Selvfølgelig," sagde Marinette. Det var garanteret omkring Ladybug. Alya var så stor fan, at hun havde en blog kaldet Ladyblog, hvor hun postede hver gang Ladybug var i nærheden.

"Jeg tror endelig Ladybug er ved at bløde op over for Chat Noir. LadyNoir, går snart i luften," sagde hun.

"Ladynoir?" spurgte Marinette.

"Ladybug og Chat Noir i et ord. Det er hvad man vil kalde dem når de begynder at date," fortalte Alya.

"Og hvad hedder du og Nino så?"

"Vi... diskuterer stadig."

I det øjeblik kom Adrien ind af døren.

 

Adrien havde sovet over sig, efter gårsdagens akumaangreb. Han var kun vågnet fordi hans kwami, Plagg, havde stukket sin ildelugtende ost op i hovedet på ham. Han var vågnet med det samme, og havde fået tøj på og skyndt sig i skole. Han var lidt deprimeret med man kunne ikke se det på ham. Ladybug havde afvist hans følelser igen.

Men hun skulle nok elske ham.

En dag.

"Undskyld jeg kommer for sent," sagde han og satte sig på sin plads ved siden af Nino, hans bedste ven.

"Dude, du kommer for sent igen. Når du gør, plejer du da at komme før Marinette. Hvad sker der, bro?" spurgte han.

"Jeg sov over mig. Jeg var sent oppe i går. Dr. Tandpine fik ram på mig. Jeg kunne ikke falde i søvn af bar smerte," løj Adrien.

Klokken ringede ud og alle gik til frikvarter.

 

"Tøs, du er nødt til at gøre det nu. Skoleåret er snart slut," sagde Alya.

"Du har ret. Jeg gør det med det samme," sagde Marinette. Alya havde i et langt stykke tid prøvet at overbevise Marinette om at hun skulle fortælle Adrien sine følelser, men det var først nu, hun havde modet.

Hun rejste sig og gik over til Adrien og Nino.

"Hej Marinette. Hvordan går det?" spurgte Adrien.

"D... det går f... fint. V.. vil du m...med i b... bio... biografen, p... på et tidspunkt?" spurgte hun. "Som en date."

Adrien så overrasket på hende.

"Undskyld. Jeg... jeg kan lide en anden," sagde han.

"Det er okay," sagde Marinette. Så løb hun grædende hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...