Minora


6Likes
10Kommentarer
391Visninger
AA

1. Det stærkeste minde

Første gang jeg så én, var jeg 9. Jeg så den kun på lang afstand, men tæt nok på, til at kunne se dens store vingefang og frygtindgydende øjne. Jeg var vokset op med, at alle omkring sagde, at drager kun kan gøre skade, men jo flere gange de fortalte mig, jo mere havde jeg lyst til at opsøge en! Min lyst blev så stor til sidst, at jeg stak af. Jeg ville se en drage!

Men som 9-årig tænker du ikke meget før at du handler, så selvfølgelig var jeg taget afsted uden hverken mad eller drikke. Jeg havde vandret i dage med bær som den eneste føde. Til sidst nåede jeg en eng. Den så blød og rar ud, og jeg var blevet træt af at lede, og havde givet op. Det endte med, at jeg bare smed mig selv på græsset, og lå kiggede op på himlen.

Det var rart. Fredeligt. Ikke så meget stres som på slottet, og det var i det øjeblik, at jeg så den. En kæmpe skikkelse fløj hen over mig. Med ét sad jeg op. Jeg kunne høre den store skikkelse lande længere bag mig. Stille kiggede jeg mig over skulderen, og så den. En kæmpe, kridhvid, farlig... og alligevel så smuk drage, stod bag mig, og med ét fortrød jeg at jeg var taget afsted. 

Jeg rørte mig ikke. Bange for at den ville angribe. Men den stod der bare. Kiggede. Undrende. På mig! Jeg kunne mærke mine åndedrag blive hurtigere, og var klar til bare at løbe så hurtig jeg kunne. Men det gjorde jeg ikke. Nej, i stedet for rejste jeg mig, og gloede tilbage på den.

Et lille brum kom fra den kridhvide drage. Men det skræmte mig ikke. Jeg var ikke længere bange! Langsomt fik jeg styr på mit åndedræt. Jeg satte roligt den ene fod foran den. Kurs mod dragen. Den rørte sig ikke... Den blev bare stående, og så nærmest nysgerrig ud? Den lignede ikke en der var klar til at æde mig. Den lignede en der var i tvivl... Men om hvad? Om at æde mig?!

Jeg stoppede brat, da den bevægede sig roligt over mod mig, men bange var jeg ikke. Den stoppede først da den stod lige foran mig. Den bukkede forsigtigt sit hoved ned til min hånd, og... kærtegnede den? Forvirret kiggede jeg på den. Den blev ved... Stille løftede jeg min hånd. Den trådte lidt tilbage, men holdte sit hoved nede i min højde. Jeg lagde forsigtigt min hånd på dens hoved. Jeg kærtegnede den. Jeg stod og kærtegnede en drage! Et grin undslap mine læber. Dragen åbnede sin øjne mere, som om at den var overrasket. Jeg smilede blot til den. Den løftede sit hoved lidt, så min hånd bare var strakt ud i luften, og så tog den en dyb indånding og pustede ud. Ild strømmede ud af gabet på den. En skingrende smerte fløj igennem mig. Jeg kunne høre mig selv skrige.

 

Da jeg vågnede igen, lå jeg i min seng på slottet. Var det bare en drøm? Jeg satte mig op i sengen, og kiggede rundt. På natbordet stod et glas vand. Tørsten steg, og min hals blev helt tør. Jeg rakte ud efter glasset, men stoppede halvvejs. En skrigende smerte kom fra mine ribben og ned over min mave. Jeg løftede forsigtigt op i mit nattøj, og så det sorte mønster, der snoede sige over min krop. Hvor kom det fra?! Var det slet ikke en drøm, at jeg havde mødt en drage!?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...