CyberGirl - 5sos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 7 okt. 2016
  • Status: Færdig
Kaitlyn Jenner er hvad hele verden kender hende som. Hun spiller rollen som Michael Cliffords søster, der blev bortadopteret ved fødslen, og nu skal have et forhold til ham, og derfor skal hun med på tour. Sandheden? Ja, den kender hun ikke engang selv

5Likes
1Kommentarer
5422Visninger
AA

24. "Det var min skyld"

~~
“Nej” svarede han og rystede på hovedet, hvilket fik vandet fra hans hår til at flyve om ørene på os alle.

“Hey” lød en lav stemme. Kate stod med rodet hår i en af Lukes t-shirts og et par af hans jogging bukser, der var alt for store. Hun gik over og satte sig ved siden af Luke, der tog hendes hånd.

“Kaitlyn, hvad skete der i går?” spurgte jeg hende, desperat efter at høre det. Hun tog en dyb indånding, før hun begyndte at snakke.

“Jeg var begyndt at fryse, og kom til et diskotek” startede hun ud; “så jeg gik ind. Bartenderen spurgte om der var noget galt, og endte med at give mig et par drinks. Og øh, så tilbød en dreng mig at jeg kunne komme med ned ved hans bord, og jeg sagde ja, og så gik han op for at hente drinks til os” hun trak vejret dybt før hun fortsatte.

“Han gav mig den ene, og var meget forsigtig med hvilken en jeg fik - jeg troede bare det nok var forskellige drinks eller noget.

Så blev alting lidt tåget, og han tog mig med udenfor” hun fik tåre i øjnene; “Og han, han” tårer løb ned af hendes kinder; “Jeg sagde han skulle stoppe, men, men det ville han ikke” sagde hun og begyndte at ryste. Jeg fik tårer i øjnene.


Calum havde hentet Kates dyne som hun nu havde over sig, som hun lå op ad Luke, der ikke havde sluppet hende et eneste sekund.

“Kaitlyn?” spurgte jeg hende, og hun kiggede væk fra fjernsynet for at se på mig.

“Vi har jo en koncert i aften” startede jeg ud; “Vi kan ikke blive væk, men jeg ved ikke om du vil med, eller blive her, eller…” sagde jeg og gik i stå. Der var vel ikke så mange andre muligheder.

“Jeg vil gerne blive her” sagde hun, stadig hæs.

“Hvordan har du det?” spurgte Calum som han kom ind i stuen. Han rakte hende en flaske vand, som hun tog imod.

“Jeg har det fint, tror jeg - pånær jeg har det sådan lidt, jeg ved ikke helt, tømmermændsagtigt - det må være det stof han gav mig” svarede hun ham.

“Jeg, øh, jeg vil faktisk gerne takke dig, Calum” sagde hun og satte sig op.

“Du var så rolig, og det synes jeg bare du skal vide at jeg virkelig sætter pris på det” sagde hun. Han smilede til hende; “Det er vist bare det man gør for dem man holder af” sagde han og satte sig i sofaen ved siden af hendes fødder.

“Men alligevel, tak” sagde hun; “Det gælder også for jer andre, Michael, Ashton” hun vendte hendes blik imod Luke; “Og Luke”.

“Jeg skal ikke takkes” sagde Ashton skamfuldt; “Det var min skyld du gik udenfor i første omgang”.

“Nej, Ashton, du skal ikke have skyldfølelse” sagde hun træt. Ashton rejste sig frustreret op; “Men det var jo min skyld! Hvad jeg gjorde var forkert!”. Kaitlyn rejste sig op og kiggede ham ind i øjnene; “Ashton, hvad du gjorde var fantastisk - det var et tegn på kærlighed, en af de bedste ting du overhovedet kan finde!” forsikrede hun ham.

“Hvis det var så fantastisk” startede han ud; “Hvorfor kyssede du mig så ikke igen?”. Hun åbnede munden for at sige noget, men gik i stå.

“Præcis - det er min..” startede han ud, men blev afbrudt da Kaitlyn kyssede ham. Hun trak sig forsigtigt væk.
“Ashton, det var ikke din skyld, okay?” sagde hun og kiggede alvorligt på Ashton der stod og bed sig selv i læben.

 

Så skete der sku noget:D

 

-Vingummien

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...