Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3617Visninger
AA

3. "Til husbehov min bare"


 Det var ham der startede med at synge og Amelia var lige ved helt at glemme hvornår hun skulle starte, synge til hus behov havde han sagt, jo tak det var vist lidt af en underdrivelse.
 Hun syntes det var nemt at synge sammen med ham, han virkede til at være vant til at synge med andre og han tilpassede automatisk sin stemme til hendes når de sang samtidigt.
 Han havde en måde at fange hendes øjne på og synge som om der kun var de to og at han mente hvert ord, hvilket gjorde hende en anelse hed i kinderne.
 Da de var færdige fik de aftenenes største bifald og Zachary lagde en arm om hendes skulder og trak hende med tilbage til deres plads. 
 Joel så op på hende, da hun gled tilbage ind på sædet. "Jeg er imponeret Ami, du har en smuk stemme".
 "Ja, wow Ami du kan virkeligt synge, jeg synes seriøst du skal kæmpe for din drøm". Sagde Zachary 
 Hun smilte genert, det varmede altid at blive rost, så så hun på Zachary. "Du skulle da nødigt snakke, til husbehov min bare, du har en fantastisk stemme, har du aldrig overvejet at leve af at synge ?"
 "Uhh ikke sådan rigtig, jeg har været med i et par musicals, sådan mest for sjov". Sagde han og sendte Joel et irriteret blik, da han næsten fik sin øl galt i halsen.
 Amelia tog en tår af sin drink. "Nå men når du så ikke er med i musicals for sjov, hvad laver du så for alvor ?"
 "Jeg har min egen hjemmeside, med artikler, anmeldelser og så videre af film, computerspil, tegneserier og alt muligt andet nørdet". Han lyste op da han talte om det.
 Hun så overrasket på ham, hun havde faktisk forestillet sig han lavede et eller andet fancy, ejendomsmægler for stjernerne eller producer eller sådan noget. "Du ligner ikke en nørd".
 "Tro mig, du finder dem ikke meget mere nørdet end Zac". Sagde Joel og grinede.
 Zachary trak på skuldrene. "Det er ikke noget jeg ligger skjul på, jeg er en nørd på mange områder, for mig betyder nørd blot at man er passioneret og det er jo ikke skidt at være".
 "Du har helt ret og nej det er ikke en dårlig ting at være passioneret". Hun smilte til ham, hun kunne lide hans måde at tænke på.
 Han blinkede til hende. "Men hvis du havde set mig som teenager havde du helt klart tænk nørd, jeg var typen de satte sedler på ryggen af i skolen".
 "Jeg har virkeligt svært ved at forestille mig det, men jeg må jo stole på dig". Sagde hun med et grin og tog en tår af sin drink.
 Zachary tog også en tår af sin drink og sagde så meget alvorligt. "Tak, det er et stort kompliment at nogle stoler på en, især når de ikke rigtig kender en".
 "Åh Gud, nu bliver han filosofisk eller også er han bare små fuld, kom Ami, lad os gå ud og danse, før han begynder at tude også". Joel hoppede op og tilbød hende sin hånd.
 Amelia rejste sig smilende, hun elskede at danse, Zachary drejede sine ben ud på gangen, så hun kunne møve sig forbi ham.
 Det var sjovt og hyggeligt at danse med Joel og så var det lidt sjovt at han var kendt måtte hun indrømme, selv om ingen andre lod til at genkende ham.
 Hun bemærkede et par gange, at Joel tilsyneladende signalerede et eller andet til Zachary, men han prøvede nok bare at få ham til at købe en ny omgang eller lignende.
 Men pludseligt stod han bag ved hende, hun vidste han var der før han sagde noget, og det gik op for hende at hun havde genkendt hans duft. "Nu må det vist være min tur".
 "Selvfølgelig, tak for dansen Ami". Joel bukkede galant for hende og gav Zachary et klap på skulderen inden han gik tilbage til bordet.
 Hun så op på ham og sagde så. "Hvorfor får jeg pludseligt en snigende fornemmelse af at du også er en fantastisk danser ?"
 Han trak på skuldrene og lavede et meget uskyldigt ansigt. "Det ved jeg ikke hvorfor du tænker".
 "Nok fordi du har det der selvtilfredse smil plastret på ansigtet". Sagde hun grinende, han greb hendes hånd og drejede hende rundt om hende selv.
 Efter en halv times tid lagde hun hånden på hans arm. "Hvad siger super danseren til en pause ?"
 "Nu flattere du mig vist smukke". Sagde han grinende og lagde blidt hånden på hendes lænd og førte hende tilbage mod bordet.
 Men hun mente det nu, han kunne altså ikke kun synge men også danse, gad vide hvilke andre talenter han havde ? "Siger du.. Smukke ?"
 "Hey jeg mente det skam". Svarede han, Amelia rødmede og skyndte sig at sætte sig ind på sin plads.
 Inden hun så sig om blev der kaldt sidste omgang og hende der ville have været tidligt hjem.
 "Tak for i aften Ami, det var virkeligt hyggeligt". Joel gav hende et venskabeligt knus, de stod uden for og Amelia ventede på en taxi.
 Amelia krammede ham tilbage, hun kunne godt lide ham, han var sjov og sød. "Selv tak Joel".
 "Jeg tror jeg går i forvejen, der er vist en der gerne vil spørge dig om noget". Hviskede han og blinkede til hende.
 Hun følte et pludseligt anfald af sommerfugle i maven, hun vendte sig og så Zachary stå bag sig, han greb hendes hånd. "Ami, jeg tænkte på om jeg måtte invitere dig ud i morgen aften ?"
 "Jeg er ked af det, men det kan jeg desværre ikke". Hun skulle på arbejde, men havde hun lyst til at gå ud med ham,?
 Han så skuffet ud, lidt som om han troede det var en afvisning. "Åh, okay, men så en anden gang måske ?"
 "Men hvad med frokost ? Jeg skal først møde på arbejde kl. 16". Ja, her var faktisk for en gang skyld en mand hun havde lyst til at se igen.
 Hans ansigt lyste op i et smil så varmt at hun mistænkte det kunne få blomster til at gro. "Meget gerne".
 "Hvad siger du til hovedbanen under det store ur klokken 11 ?" Hun kunne ikke lade være med at gengælde hans smil.
 Han trak hende ind i et varmt knus og sagde så. "Perfekt, så ses vi i morgen kl 11".
 Amelia hoppede ind i sin taxi og vinkede til ham, hun lod sig synke ned i sædet efter at have givet adressen, seriøst havde hun lige sagt ja til en date ?

 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...