Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3649Visninger
AA

1. "Som undskyldning for at imitere en mur"


 Amelia stod foran spejlet og gjorde sig klar, hun skulle for en gangs skyld i byen en fredag aften med sin bedste veninde Linda, noget hun ikke gjorde ofte.
 Hun redte det lange rødligt blonde hår og overvejede om det skulle være løst eller oppe, hun endte med at lade det falde løst ned over skuldrene.
 Da hun gav make-uppen et sidste tjek, så hun ind i sine egne blå-grå øjne, jo hun så fint nok ud.
 De skulle på kareoke bar, så hun trak i et par skinny jeans og en stram T-shirt, der efterlod et par cm af hendes maveskind bart, hun var godt tilfreds med hvordan det fremhævede hendes krop uden at være for meget.
 Hun var slank og helt ind til hun blev 18 år havde hun været for tynd og uden former, men så pludseligt kom der både bryster og bagdel til og pludseligt så fyrene efter hende.
 Nu var hun 26 år og hun var godt tilfreds med hvordan hun så ud, hun var atletisk uden at det blev for meget og havde former men uden at det blev vulgært.
 "Hey Ami, er du klar ?" Linda smilede til hende, da hun trådte ind i s-toget og hun satte sig ved siden af veninden.
 Amelia nikkede. "Ja, så klar som jeg nogensinde bliver til en by tur, ej det skal nok blive hyggeligt, er Kasper okay med at du går ud ?"
 Kasper var Lindas kæreste, de havde været sammen i næsten 2 år nu og Amelia mente de var perfekte for hinanden.
 "Ja selvfølgelig, han ved jo at jeg er sammen med dig og du i hvert fald ikke lokker mig i fordærv". Sagde Linda grinende.
 Amelia havde kun haft en kæreste i sit liv, Daniel som hun mødte da hun var 18 år, de havde været sammen i 6 år og hun troede det var for evigt, indtil hun opdagede han havde været hende utro igen og igen, hun havde ikke haft en kæreste siden.
 Hun rystede på hovedet. "Nej det er nok nærmere dig der prøver at lokke mig i fordærv".
 "Du kan ikke være singel for evigt på grund af den nar Ami, du er så smuk og har så meget at byde på, du kan sagtens finde en sød fyr". Sagde Linda og smilte sødt.
 Amelia rystede på hovedet. "Jeg kunne sagtens finde en fyr, men de fleste mænd er ikke til at stole på, du har været heldig at finde en af de meget sjældne undtagelser".
 "Men så ikke en kæreste, en at kysse lidt på, have lidt sjov med inden du bliver til jomfru igen". Sagde Linda grinende.
 Hun rullede med øjnene. "Du ved godt det ikke er mig Linda, desuden så er der bare ikke et særligt tiltalende udvalg af mænd".
 "Eller også er du blevet så møg kræsen søde, der er jo ingen der kan leve op til dine standarter".  Sagde Linda drillende.
 Var hun kræsen ? Det synes hun egentlig ikke, hun gad bare ikke spilde sin tid på en fyr der ikke tiltalte hende, det var ikke så meget udseendet, selv om han da gerne måtte være lækker, men mere hele hans udstråling og selvfølgelig væremåde, det var svært at sætte en finger på.
 Hun trak på skuldrene. "Ikke kræsen, jeg ved bare hvad jeg vil have og især hvad jeg ikke vil have".
 De kom ind på baren og satte sig med hver en drink, de kiggede på de andre der var til stede og Linda skubbede til hende. "Slet ingen interessante emner ?"
 "Nope ikke umiddelbart, har ikke set nogle over et 6 tal endnu". Svarede Amelia grinende, hvorfor havde veninden så travlt med at finde hende en fyr ?
 Linda tog en tår af sin drink. "Og lad mig gætte, intet mindre end et 10 tal er godt nok til dig ?"
 "Ej hold op, et solidt 9 tal kunne også gå eller et 8 tal hvis han havde andre talenter". Svarede hun og løftede det ene øjenbryn.
 Linda rystede på hovedet. "De talenter opdager du jo aldrig, når du ikke engang vil snakke med fyrene".
 "Hvis der dukker en interessant en op, så skal jeg nok snakke med ham". Sagde hun og kiggede op på scenen, hvor den første gjorde klar til at optræde.
 De sad og hyggede sig og grinede lidt af dem der var oppe og synge, en lyshåret fyr gik på scenen. "Ham der Ami, han ser da sød ud".
 "Tjoh han ser da vel meget sød ud, han kunne måske snige sig op på et 8 tal". Han begyndte at synge og Amelia skar et ansigt. "Okay, glem det, der røg han ned på et 6 tal".
 "Fordi han har en lidt skinger stemme ? Seriøst ?" Linda se opgivende på hende.
 Amelia så på fyren igen og rystede på hovedet. "Prøv at forestille dig ham stønne dit navn med den stemme, ej kunne slet ikke".
 De begyndte begge at grine ved tanken, Amelia vidste godt hun havde sjove ideer omkring mænd ind imellem, men nogle ting var bare virkeligt turn off.
 "Så ham der da, han er ski da et rent 10 tal". Linda gjorde et kast med hovedet og lignede en der savlede.
 Amelia drejede hovedet og så på veninden som om hun blev dårlig. "Ej seriøst, se de arme, han har ingen hår på armene, han har seriøst pige arme".
 "Hvad er det med dig og arme ? Du kan ski da ikke vælge eller fravælge en fyr på grund af hans arme". Linda så opgivende ud.
 Amelia tømte resten af sin drink. "Jeg skal i hvert fald ikke have en med pige arme, han skal heller ikke barbere ben eller bryst, en mand skal være en mand".
 De sad og kiggede videre og snakkede, ind imellem udpegede Linda en fyr, men Amelia syntes altid der var noget galt, for lav, små sære øjne alt for vild med sig selv og så videre.
 De fleste bedømte hun ikke til mere end 5 eller 6, der var et par enkelte 7 taller og en enkelt der kunne have været interassant, hvis det ikke var for vielsesringen.
 "Søde jeg er ked af det, men jeg må smutte, Kasper lokker med hed sex hvis jeg kommer hjem, jeg tror han savner mig". Grinede Linda.
 Amelia rakte tunge af hende. "Ja smut du bare hjem til dit 10 tal og få fantastisk sex, og efterlad mig her med afskummet, ej helt okay søde, hils ham, jeg går når jeg har drukket ud".
 De to veninder krammede og Linda skyndte sig afsted, hjem til Kasper, Amelia sukkede, det var jo ikke at hun ikke gerne ville have en kæreste, hun havde bare ikke mødt nogen siden Daniel der tiltalte hende.
 Hun tømte sin drink og rejste sig, da hun vendte sig vadede hun direkte ind i noget og gik direkte i gulvet, det var lidt som at vade direkte ind i en mur tænkte hun, men hvem havde stillet en mur der ?
 "Åh fuck, det må du undskylde". Lød en varm og dyb stemme på engelsk, amerikansk accent hvis hun ikke tog fejl og en stor hånd med lange fingre blev rakt frem imod hende.
 Hun tog imod hånden og lod blikket glide op af personen der havde væltet hende, der første hun så var et par meget store fødder i et par converse sko der så helt nye ud, så nogle enormt lange ben i et par pæne mørke grå bukser.
 "Uhh tak". Han havde en sort lang ærmet og tætsiddende trøje på, med 3 knapper i halsen, den øverste var åben og hun kunne ane lidt mørke hår på brystet.
 Hans ærmer var rullet op til albuerne og afslørede stærke og meget maskuline underarme, intet piget over de arme i hvert fald.
 Hans stemme rev hende ud af hendes tanker. "Er du okay ? Du slog dig forhåbentlig ikke".
 "Nej, jeg er helt okay, jeg troede bare jeg gik ind i en væg". Svarede hun uden at tænke over det, hun var for optaget af at studere ham.
 Hans mund så blød ud og var fyldig for en mands, han havde mørke skægstubbe, sådan lidt, 'har ikke barberet med i 3-4 dage agtigt', hans hår var også mørkt, helt kort i siderne, lægere på toppen og strøget tilbage.
 Han grinede, en blød og varm latter, smilet der fulgte gav ham små smile rynker ved øjnene, han havde de smukkeste øjne, de ligefrem lyste og hun blev fanget i dem, hun kunne ikke beskrive deres farve, et sted mellem brune og grønne, ikke en farve hun havde set før.
 "En væg ligefrem, det tror jeg ikke jeg er blevet kaldt før, det må være fordi du er så lille". Sagde han drillende.
 "Eller måske det bare er dig der er stor, har du overvejet den mulighed ?" Svarede hun tilbage og det var han, hun gættede på lige over 190 cm og forholdvis bred over skuldrene, men de lange ben gav ham et ranglet udtryk.
 Hans ene mundvig gled op i et skævt smil. "Måske, men jeg er nu stadig sikker på at du også er ret lille".
 Normalt følte hun sig ikke lille, hun var rimeligt normal højde 168 cm, men ved siden af ham følte hun sig lille, hun nåede lige under hans skulder.
 "Er du her helt alene ?" Han så sig om, som om han forventede at nogle ventede på hende.
 Hun trak på skuldrene. "Jeg var her med min veninden, men hendes kæreste kunne ikke undvære hende, så hun smuttede, jeg var lige på vej ud af døren".
 "Nåh din kæreste kan måske heller ikke undvære dig længere ?" Spurgte han og så nyskerrigt på hende.
 Hun rystede grinende på hovedet. "Meget diskret, og nej jeg har ikke nogen kæreste, der var bare ikke meget ved at sidde her alene".
 "Var det så tydeligt ?" Spurgte han og lavede et sødt 'ups jeg blev afsløret' ansigt.
 Amelia nikkede. "Måske bare en lille bitte smule, men jeg gætter så på du heller ikke er her med din kæreste siden du spørger ?"
 "Nope, ingen kæreste, kone eller andet i den retning, jeg er her sammen med en ven". Svarede med et sødt lille smil.
 Amelia stod lidt og vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre, så rømmede han sig. "Må jeg ikke invitere dig over og sidde hos os og få en drink ? Som undskyldning for at imitere en mur".
 "Okay da, nu du spørger så pænt, jeg hedder forresten Amelia, men bare sig Ami, det gør alle jeg kender". Hun vidste ikke hvorfor hun sagde ja, der var bare noget tiltalende ved ham.
 Han smilte og gav hende hånden. "En glæde at møde dig Ami, jeg er Zachary, bare sig Zac, det gør alle uanset om de kender mig eller ej".
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...