Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3676Visninger
AA

22. "Og 210 km i timen er ikke at køre forsigtig Zac"


 Det var torsdag morgen og Zacharys 36 års fødselsdag, Amelia listede ud af sengen og ringede til Joel for at høre om alt var parat, før hun tog et hurtigt bad og tog tøj på.
 "Godmorgen og tillykke med fødselsdagen". Hun kyssede ham blidt og han greb fat om hende og hev hende ned i sengen til sig.
 Hun gjorde sig blidtbfri fra ham efter et par minutter og sagde grinende. "Så så du, du skal op og i bad, vi har mange planer for idag".
 "Jeg troede ellers at du var min gave, er du sikker på jeg ikke må pakke dig ud ?" Han rejste sig og greb fatnom hende og truede med at hive hendes bluse af.
 Hun kyssede ham og fjernede så hans hænder. "Se så at komme i bad, Joel henter os om 15 minutter".
 Et kvarter senere kravlede de ind i den ventende limosine hvor Joel allerede sad. "God morgen og tillykke med dagen gamle dreng".
 "Tak, hvad skal vi ?" Zachary så spændt på Joel og derefter på Amelia, men de rystede bare begge 2 hemmelighedsfuldt på hovedet.
 De kørte ud til lufthavnen og gik ombord på det ventende privat fly, hvor der blev serveret luksus brunch.
 "Og jeg kan stadig ikke få at vide hvor vi skal hen vel ?" Zachary så spørgende på dem, men fik intet svar.
 Flyveturen tog et par timer og de blev igen hentet af en limosine, Zachary var dog ikke længe om at tyde vejskiltene nok at så udbryde. "Hvad laver vi i italien ?"
 De ankom og steg ud af limosinen og en professionelt udseendet mand gav dem hånden og sagde. "Velkommen til pista di Fiorano".
 "Åh shit seriøst ?" Zachary så fra den ene til den anden og lød som om han forventede at de ville afsløre at det var en joke.
 Selv Amelia der ikke gik op i biler syntes det var lidt cool med en rundvisning og mulighed for at prøve at køre på Ferraris private test bane og han svarede grinende. "Ja fucking seriøst".
 Zachary var som et barn i en kæmpe legetøjs butik, han for omkring, kom med glædes udbrud og pillede ved alt.
 "Er du helt sikker på han ikke har damp eller sådan noget ?" Amelia så grinende efter Zachary og vendte sig så mod Joel.
 Han grinede og trak på skuldrene. "Nogle gange er jeg faktisk ikke helt sikker, men da godt han hygger sig".
 Da de havde set alt fik de mulighed for at køre en omgang på banen i en af racer bilerne, med en professionel kører.
 Amelia havde dog ikke lyst, men Joel syntes det var fedt og Zachary var helt elektrisk og fik lokket sig til en ekstra tur, hvornkøreren kørte som han ville have gjort uden passager.
 Bagefter fik de lov selv at kører i en af de lidt langsommere gade biler, og det lykkedes Zachary at lokke Amelia til at køre en omgang med han, hvis han kørte forsigtigt.
 "Se det var da sjovt ikke skat". Zachary så på hende med lysende øjne, han nød tydeligt hvert øjeblik.
 Amelia hoppede ud af bilen, en anelse bleg. "Sjovt var ikke det ord jeg ville bruge, og 210 km i timen er ikke at køre forsigtig Zac".
 Han grinede bare og kørte en tur mere og hun rystede opgivende på hovedet og så på Joel. "Godt han trods alt kører pænere til dagligt".
 Mens Zachary var ude på en omgang kom den professionelle kører over og snakkede med dem.
 "Zac kunne du tænke dig en ekstra omgang i en anden bil ?" Hun gik over til ham, da han steg ud af bilen.
 Han lyste op og smilte til hende, han gav hende et hurtigt kys. "Ja helt klart, hvad for en ?"
 "Hvad med den der ?" Spurgte hun og pegede på racer bilen der stadig holdt ved siden af banen.
 Han så på hende med store øjne og halv åben mund. "Men det er kun de professionelle kørere der må kører racer bilerne".
 "Chefen har åbenbart set dig kører oppe fra huset og han har givet speciel tilladelse til at du må kører en omgang i racer bilen selv". Hun smilte til ham.
 Zachary så ud som om han skulle til at besvime, men så hvinede han glad som et lille barn og krammede hende.
 Egentlig var hun ikke helt glad for at han blev sluppet løs i en racer bil, men hun kunne jo heller ikke forbyde ham det, især ikke noget han så gerne ville.
 "Bare han nu ikke slår sig selv ihjel". Amelia borede fingrene ind i Joels arm, bange for om Zachary kunne styre den kraftfulde bil.
 Joel så heller ikke hundrede procent tryg ud, men sagde beroligende. "Bare roligt, han har kørt på bane før, men godt nok kun gade biler, eller en Ferrari racer".
 "Joel ikke beroligende okay". Hun sendte ham et blik, der fik ham til at tie stille.
 Men de havde ikke behøvet at være nervøse, Zachary så ud til at have fuldt styr over bilen, men hans fart fik Amelia til at gispe og holde sig for øjnene ved hvert sving.
 "Var jeg ikke god skat ?" De sad i limosinen tilbage imod lufthavnen og Zachary talte konstant om sin omgang i racer bilen.
 Joel slog sig for panden og sukkede opgivende inden hun kunne svare. "Seriøst Zac, vi har fattet det, du havde den 10 bedste tid på banen nogensinde, chefen kom personligt ned og roste dig, bare roligt han ringer nok i næste uge og tilbyder dig et job".
 "Jo Zac, det var flot og temmeligt uhyggeligt at se på og bare en anelse dumdristigt, og Joel mener det ikke ondt, han er nok bare lidt træt". Hun så sødt på ham.
 Ja hun var egentligt også ved at være træt af at høre om det og tænkte lidt det samme som Joel, men Zachary havde set så såret ud og det var ikke fair på hans fødselsdag.
 "Sorry,  det var ikke min mening Zac, det var imponerende, jeg har bare lidt hovedpine". Joel smilte undskyldende.
 Og så var Zachary glad igen og de var tvunget til at høre hver detalje af banen igen og igen indtil de nåede lufthavnen.
 "Joel sover, han hører ikke noget ?" Zachary kyssede hende drillende op ad halsen og lod hånden glide op på hendes bryst.
 Joel havde taget et par hovedpine piller og tog nu en lur så han kunne være klar når de landede i København igen.
 Hun fjernede meget bestemt hans hånd. "Zachary stop så det pjat, nej vi skal ikke være med i nogen mile high club".
 "Av Zachary ligefrem, så ved man der falder brande ned". Han grindede og kyssede hende blidt.
 Han droppede dog heldigvis alle forsøg på,at lokke hende til sex på,flyet og hun puttede sig tilfreds ind til ham.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...