Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3659Visninger
AA

8. "Nej jeg er ikke jomfru"


 Den grå nissan holdt over på den anden side af vejen og Zachary åbnede galant døren for hende, inden han gik om til føre siden og hoppede ind.
 "Hvor hurtigt kan den egentligt køre ?" Amelia lænede sig over mod ham for at se på speedometeret.
 De kørte ned på motervejen og han gassede op, inden han grinende svarede. "En del hurtigere end man må kører, mener rekorden er 311 på bane".
 "311 km i timen, åh wow, det turde jeg ikke". Sagde hun med store øjne og undrede sig hvorfor der dog var behov for sådan en fart.
 Han havde øjnene på vejen, men hun kunne så et lille smil lurer i hans mundvig. "Jeg tror heller ikke det er behageliget når den kommer der op, allerede ved 250 slår den temmeligt kraftigt i hånden ved sving".
 "Vil du fortælle mig du har kørt 250 kilometer i timen i din egen ? Det lyder ikke særligt sikkert". Hun så overrasket på ham, okay så han var altså fartgal.
 Han trak på skuldrene og skævede til hende. "Altså det var på en lukket bane, jeg indrømmer gerne jeg ind imellem kommer til at køre lidt for stærkt, men er ikke tosset nok at at køre så stærkt på gaden".
 "Jeg fatter ikke du tør, heller ikke på en bane, men godt du i det mindste vælger at gøre det der og ikke på gaden". Selv om hendes fornuft sagde at sådan noget var tosset og farligt var der også en del af hende der fandt det ret sexet.
 Han grinede. "Helt uansvarlig er jeg ikke, men indrømmet er nok lidt af en andrenalin junkie ind imellem".
 Hun rystede opgivende på hovedet af ham, men sendte ham alligevel et sødt smil og håbede at det var det der var hans 'fejl', det kunne hun godt leve med.
 "Hvad har du lyst til at spise ? Sushi eller sådan noget ?" Han så spørgende på hende.
 Hun bed sig tænksomt i læben. "Hmm vi kunne også bare tage en pizza med hjem ?"
 "Det lyder perfekt og skønt med en kvinde der ikke altid spiser salat og sushi". Sagde han smilende.
 Hun grinede. "Det burde jeg nok, men kunne godt forestille mig at presset i LA for at være perfekt er ret stort".
 "Det er helt åndssvagt ind imellem, ikke kun kropsmæssigt, men folk er også bange for at være ærlige omkring mange ting fordi det kan skade en eventuel karriere de nok aldrig får". Han rystede på hovedet.
 Amelia følte han havde noget på hjertet. "Det lyder anstrengende altid at skulle lade som om man er en anden og ikke bare kunne være ærlig".
 "Tro mig der er så meget uærlighed og skjule ting, jeg mener selv idag tør mange ikke indrømme deres sexualitet eller deres religion af frygt for at blive sat i bås eller fordømt". Hans stemme var passioneret.
 Hun troede det gerne. "Det er trist, man burde jo kunne være sig selv og har man talent burde det ikke påvirke ens karriere".
 "Næh det skulle man ikke mene, men jeg får ofte at vide jeg ikke burde være så åben omkring at være kristen og jeg er bare mig". Han skævede kort til hende.
 Åh så han var kristen, mon han var sådan meget religiøs ? Altså mange amerikaner var sådan lidt tossede, måske det var hans 'fejl', måske han ikke gik ind for sex før ægteskabet og sådan noget.
 Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. "Så du er kristen ? Nu må du ikke blive sur vel, men det havde jeg ikke lige forventet, altså ikke at der er noget galt med det".
 "Bare roligt det er du ikke den første der siger, oftest tror folk jeg er jødisk af en eller anden grund". Han trak på skuldrene.
 Hun var selv medlem af folkekirken, men gik ikke i kirke, men et eller andet sted troede hun nok på noget. "Så går du i kirke hver søndag og sådan noget ?"
 "Nej, det har jeg slet ikke tid til, og jeg er nok ikke så traditionel kristen, jeg har nok lidt mine egne ideer om det hele, hvilket også provokere folk til tider og jeg er langt fra perfekt, jeg laver konstant fejl, men Gud er heldigvis tilgivende". Han blinkede til hende.
 Hun pegede henne af vejen. "Der ligger et super pizzaria lige her oppe til højre, og de er også hurtige".
 "Super så stopper vi her". Han manøvrede øvet bilen ind mellem to andre foran pizzariaet.
 Han åbnede bildøren for hende og tog hendes hånd, så gik de ind på pizzariat og hun spurgte. "Hvad vil du gerne have på ?"
 "Uhh jeg er ikke kræsen, bare ikke champignon, hvad kan du anbefale ?" Han så spørgende på hende.
 Hun tænkte sig om. "De har en med kebab, pepperoni og bacon, den er ret god".
 "Det lyder fint med mig". sagde han smilende og Amelia gik op og bestilte en i famile størrelse, hun regnede ikke med at en halv pizza var nok til ham.
 Hun vendte sig mod ham. "Og idag giver jeg, jeg kan ikke helt leve op til din date igår, men en pizza, det kan jeg klare".
 "Helt okay". Sagde han grinende og hun vendte sig for at betale og tage imod pizzaen.
 Da de sad i bilen igen for at køre det sidste stykke hjem til hende, så han spørgende på hende. "Jeg håber ikke det med min religion skræmmer dig, jeg ved faktisk ikke helt hvordan i ser på sådan noget i Danmark".
 "De fleste danskere er kristne, men uden rigtig at tro på noget, men næh skræmmer mig ikke umiddelbart, du lyder jo ikke fanatisk eller noget". Der var jo værre ting at være.
 Han trak ud i trafikken. "Det er jeg glad for, og nej jeg er ikke fanatisk, og jeg prøver ikke at påtvinge min tro på andre, jeg prøver bare at være et godt menneske".
 "Det lyder som en god ting at være, men hvad så med alle reglerne og sådan, jeg mener.. Øh med kærester og sådan noget ?" Amelia rødmede, men hun kunne ikke lade være med at spørge.
 Han grinede, tydeligt klar over hvad hun tænkte på. "Nej jeg er ikke jomfru, jeg tror ikke Gud går op i hvem vi har sex med og hvornår så længe vi selv kan stå inde for det".
 Hun var lidt pinligt berørt over at have bragt emnet på banen, men det var jo rart at vide, så hun ikke gjorde sig selv til grin og hun var ganske enig i hans indstilling.
 "Men jeg bør nok fortælle at jeg har været gift, hun var skuespiller og det var en fejl, jeg troede det var det rette at gøre men vi kunne ikke få det til at fungere". De var næsten ved hendes lejlighed nu.
 Det havde hun ikke lige forventet, men det var jo ikke mærkeligt, hans alder taget i betragtning. "Åh, det er jeg ked af at høre ? Hvor længe var i sammen ? Og er det længe siden ?"
 "Var var gift knapt et år, men vi blev sepereret efter 5 måneder, som sagt en stor fejl, vi blev skilt sidste år i april". Han parkerede foran hendes lejlighed.
 Hun bed sig i læben, det var lidt meget at tage ind, men hun vidste jo ikke hvad der var sket og kunne jo ikke dømme. "Ja det lyder som en fejl, altså når det ikke holdt længere, men vi laver jo alle fejl, jeg spildte 6 år af mit liv på en utro løgner".
 "Det er jeg ked af at høre søde, det er der ingen der har fortjent". Han havde slukket bilen og så på hende.
 Hun sukkede, han havde tydeligvis ønsket at være ærlig inden de eventuelt tog deres forhold videre og det satte hun pris på. "Tak, men skulle vi se at komme op inden pizzaen bliver kold ?"
 "Så du vil stadig have mig med op ? Nu du kender mine hemmeligheder". Han så hende direkte i øjnene og de der øjne fik hende til at smelte, hun lænede sig frem og kyssede ham varmt som svar.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...