Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3652Visninger
AA

14. "Mit hår ?"


 "Oh shit han har været Tony nomineret for en Broadway musical og jeg idiot spurgte ham om han kunne synge". Amelia sad og læste på hans IMDB profil og tog sig nu til hovedet.
 Linda sukkede opgivende. "Måske du skulle lade være med at hænge dig så meget i det hele, du kører bare dig selv helt op, husk han er stadig den samme som du kyssede farvel i morges".
 "Du har ret, selv om det er rigtig svært ikke at tænke på det, det er bare så sært at tænke på". Hun gik ud fra nettet og lagde sin telefon på bordet.
 Linda så på klokken. "Hvordan og hvornår har du egentligt tænk dig at fortælle ham at du ved det ?"
 "Hmm jeg tror faktisk jeg har en rigtig god ide, hvis det altså er okay med dig ?" Amelia smilede hemmeligheds fuldt.
 Lidt efter sendte hun en sms til Zachary om han gad hente hende og så Lindas adresse og han svarede at han var på vej.
 "Jeg håber jeg overhoved er i stand til at sige noget sammenhængende og undskyld på forhånd hvis din kæreste gør mig lidt star struck". Sagde Linda grinende.
 Amelia grinede. "Du skal nu nok klare det og jeg må vel alligevel hellere vænne mig til at folk reagere på hvem han er".
 Da det ringede på gik Amelia ind i stuen og Linda åbnede døren for ham, hun kunne høre Zacharys stemme. "Uh hej, du må være Linda".
 "Jeps det er mig, rart at møde dig Zac". Det lod til at Linda trods alt ikke mistede mælet.
 Hun kunne næsten forestille sig Zacharys lettere forvirrede ansigts udtryk over at han ikke kunne se hende. "Hvor gemmer Ami sig henne ?"
 "Hun er inde i stuen Zac, hun vil vist gerne snakke alvorligt med dig". Sagde Linda helt alvorligt.
 Amelia kom til at fnise, ej hun var nød til at holde masken, nu lød han temmeligt usikker. "Det lyder en anelse farligt".
 "Sorry jeg kom vist til at afsløre noget hun ikke kendte til, det er jeg ked af". Sagde Linda, Amelia var imponeret over at hun kunne holde stemmen så rolig.
 "Åh, det er okay, jeg må nok hellere gå ind til hende så". Hun kunne høre at han faktisk mest havde lyst til at stikke af lige nu, men hans skridt nærmede sig alligevel.
 Hun stod med ryggen til da han kom ind, Chuck kørte på tv'et og Zachary stemme lød usikkert bag hende. "Uhh Linda sagde der var noget du ville snakke med mig om".
 Hun vendte sig imod ham, armene over kors på brystet. "Sig mig synes du ikke at du har noget at forklare mig her ?"
 "Jo det har jeg nok, jeg øh altså..." Han lignede en der ikke anede hvor han skulle begynde og hun fornæmmede at det ikke var normalt for ham at være mundlam.
 Hun trådte et skridt til side så han kunne se tv'et og pegede på skærmen. "Seriøst Zac, det hår der, hvad sker der lige for det ? Det er du nød til at forklare".
 "Mit hår ? Du snakker om mit hår ?" Han så fuldstændigt forvirret ud og hun gik over tilham, lagde armene om halsen hans hals og kyssede ham kærligt.
 Da hun slap ham, så hun ham grinende i øjnene og sagde sødt. "Ja dit hår, det er så fluffy der".
 "Så du er ikke sur på mig ? Jeg er ked af at jeg ikke har været ærlig". Han nussede hende blidt på ryggen.
 Hun sukkede og rystede på hovedet. "Jeg må indrømme jeg blev noget overrasket og paf, men nej jeg er ikke sur, jeg forstår godt hvorfor du gjorde det". 
 "Det er jeg glad for at høre, og jeg er glad for at jeg ikke behøver at gå i panik hver gang nogen ser på mig mere, af frygt for at de afsløre mig". Han kyssede hende blidt.
 Linda stak hovedet ind og smilte til dem. "Sorry hvis jeg gjorde dig usikker, det var hendes ide og jeg er ked af at jeg afslørede dig".
 "Det er okay, jeg ville selv have sagt noget men det var ikke nemt, så bare rart det er overstået". Sagde han grinende.
 Amelia greb hans hånd og flettede sine fingre ind i hans. "Nå skulle vi se at komme afsted ?"
 "Meget gerne, jeg har savnet dig hele dagen". Sagde Zachary og kyssede hende inderligt.
 Linda rømmede sig. "Ja tak i to, jeg behøver ikke et show, vent venligst til i er alene".
 "Okay da, hils Kasper ikke ?" Amelia trak Zachary med sig og greb sin taske på vejen.
 Da de sad i bilen så Zachary på hende. "Jeg håber du ved at jeg er helt den sammen som jeg hele tiden har været, jeg har helt været mig selv".
 "Det er jeg ikke i tvivl om Zac, det er ikke dig der bekymre mig, men alle andre". Hun bed sig i læben.
 Han startede bilen og trak ud fra fortovet. "Lad være med at tænke så meget på alle andre, det eneste der betyder noget er os".
 Hendes mave slog koldbøtter, ind imellem var han næsten for intens, de havde trods alt kun kendt hinanden en uges tid.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...