Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3658Visninger
AA

24. "Jeg føler mig som en bitch"


 "Jeg føler mig som en bitch for at være ærlig". Amelia sukkede dybt, det var tirsdag eftermiddag og hun sad hjemme hos Linda.
 Linda tog en tår af sin te og så på hende. "Men du skal jo ikke sige det, bare fordi han gør, hvis det ikke er det du føler".
 "Jeg er ikke helt sikker på mine følelser, jeg er vild med ham, jeg er i hvert fald forelsket i ham, men elsker er bare så seriøs en ting at sige, især efter ikke engang 5 uger". Hun tog sig til hovedet.
 Linda nikkede. "Jeg kan godt følge dig og lad mig gætte, det at han rejser om en uges tid, det påvirker vel også dine følelser ikke ?"
 "Jo, jeg synes det virker uoverskueligt, især fordi jeg får meget mere at se til nu hvor singlen snart kommer ud og han har allerede meget at se til, hvornår skulle vi se hinanden ?" Svarede hun.
 Linda sendte hende et medfølende smil. "Ja det vil ikke være nemt, men på den anden side er du så parat til bare at lade ham gå ? Lade det bare være et øjeblik i havde og så slut ?"
 "Nej det tror jeg ikke, men jeg ved ikke hvordan han vil håndtere afstanden, han har sendt 3 beskeder mens jeg har været her, det er det samme når jeg er på arbejdet". Hun kiggede på sin telefon og en 4 besked tiggede ind.
 Linda rejste sig og satte mere vand over til te. "Ja han er altså en anelse kontrollerende, også selv om det bare er søde beskeder han sender, men det nytter jo ikke at han ikke kan undvære dig en time uden at skrive".
 "Nej det er jo det, og jeg er bange for at det glider over i noget langt værre når vi er så langt fra hinanden, at det så netop ender i kontrol af hvor jeg er og havd jeg laver". Amelia bed sig i læben, hun kunne ofte fornæmme jalousien lurer lige under overfladen.
 Linda skænkede dem hver en ny kop te. "Ja, jeg kan godt lide Zac, men jeg forstår godt din frygt, også den der måde han ser på dig ind imellem, han ligner en der overvejer at falde på knæ og fri".
 "Sig det ikke please, jeg ville slet ikke hvide hvad jeg skulle gøre hvis han gjorde det, men forhåbentlig er det ikke noget han overvejer". Hun var ved at gå i panik bare ved tanken.
 Linda sukkede og tog en tår te. "Nej det håber jeg heller ikke for ham, men han virker bare så sikker på sine følelser og så intens omkring dig, at det næsten ikke ville overraske mig hvis han gjorde".
 "Ja han er så enormt intens omkring alt, han kan ikke gøre noget halv hjertet, alt skal være alt eller intet og jeg frygter lidt hans reaktion hvis han bliver såret eller vred". Hun tog en lang tår af sin te.
 Linda rynkede panden og så på hende. "Du tror vel ikke han kunne finde på at blive agressiv eller sådan noget ?"
 "Nej, nej, bestemt ikke, det kunne jeg slet ikke forestille sig, blive vred og bande og måske råbe, men ikke mere end det, men jeg frygter han kunne finde på at gøre dumme ting, jeg kan ikke helt sætte en finger på det". Hun kørte en hånd gennem håret.
 Det var rart at få snakket, hun vidste ikke hvorfor, men hun havde bare en voksende følelse af at være på vej imod en afgrund og hun kunne ikke finde ud af hvorfor.
 Zachary var som altid sød, hengiven og kærlig, men han havde som sagt et seriøst problem med at undvære hende selv i kort tid og skrev konstant når de ikke var sammen, godt nok søde og kærlige beskeder, men det gik hende på alligevel.
 Og så var der det med intensiteten, han fortalte hende flere gange om dagen at han elskede hende, gerne med temmeligt storladne ord og hun følte sig efterhånden presset til at sige noget tilbage.
 Så hun var meget splittet, hun holdt meget af ham, men de var ved at være presset for tidog hun vidste ikke hvad der ville ske når han rejste.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...