Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3899Visninger
AA

4. "Du kan jo ikke gøre for at du har charme"


 Selv om Amelia var kommet sent i seng vågnede hun tidligt næste morgen og hun var så spændt at hun ikke kunne falde i søvn igen, hun skulle på en date.
 Hun overvejede om hun skulle skrive og fortælle det til Linda, men hun ville gerne lige sikre sig at det faktisk var noget før hun fortalte om det, hun ville ikke sætte Lindas forventninger i vejret.
Måske han viste sig at være en total nar eller måske havde han en eller anden totalt turn of ting hun ikke havde set i den halvmørke bar, måske kom han slet ikke.
 Hun tog et bad og spiste lidt morgenmad, men hun havde svært ved at få noget ned, nervøsiteten var ved at indfinde sig, det var mange år siden hun havde været på en date.
 Tøj mæssigt havde hun ikke det store valg, hun skulle på arbejde lige bag efter, så hun tog sit arbejds tøj på, en sort knælang nederdel og en hvid skjorte bluse.
 Hun samlede håret i en hestehale og tog en meget let make-up på, hun kunne jo ikke være dullet totalt op hver dag og var hun ikke god nok som hun normalt så ud, så var han ikke værd at spilde tid på.
 I toget begyndte hun næste at fortryde, der var sikkert noget galt med ham og selv hvis der ikke var, hvad var ideen i at starte noget når han snart skulle tilbage til den anden side af verden.
 Da hun gik op mod uret håbede hun næsten at han ikke ville være der, det ville gøre det hele meget nemmere, hun ville ikke behøve at skulle tage nogle valg.
 Hun fik øje på ham med det samme, han var også ret svær at overse, han stod lænet op af søjlen, ført et par velsiddende cowboybukser, en grå langærmet T-shirt og en omvendt kasket på hovedet.
 Amelia havde tænkt at han umuligt kunne være så lækker som hun huskede ham, halvmørket og alkoholen måtte have spillet ind, og nu hvor hun så ham ædru og i klart dagslys kunne hun så konstatere at han faktisk så endnu bedre ud.
 Pludseligt var hun ved at gå i panik, hun kunne ikke gøre det her, hun var ikke klar, og hun vendte sig for at gå, men så hørte hun hans stemme. "Ami ?"
 "Åh hej Zac". Hun vendte sig imod ham, og blev mødt af et smil der med det samme fik hende til at falde til ro, hvad var hun dog ved at gå i panik over ?
 Han kom over til hende med hurtige skridt og gav hende et lidt forsigtigt kram. "Jeg håber du har sovet godt ?"
 "Ja ikke så længe, men ellers ganske godt, det har du vel også ?" Hun kunne mærke hun begyndte at slappe af.
 Han tilbød hende sin arm og hun tog imod den. "Jo tak, jeg har sovet fantastisk, jeg skulle hilse fra Joel, han havde arbejde idag".
 "Tak, du må hilse igen når du ser ham, hvad filmer han egentlig her i Danmark ?" Hun kunne ikke lade være med at spørge.
 De gik ud fra hovedbanegården. "Jeg ved faktisk ikke ret meget om det for at være ærlig, de holder det sådan lidt hemmeligt, men et eller andet historisk".
 "Har du nogle planer om hvor du vil spise ?" Hun skævede op til ham, her i sollyset virkede hans øjne meget grønne.
 Han stoppede ved en fodgænger overgang. "Altså jeg er jo ikke så kendt her, vi ankom først i onsdags, men jeg så en hyggelig cafe over på hjørnet igår, så jeg tænkte vi kunne gå der hen".
 "Den kender jeg godt, de har super mad, så det synes jeg lyder som en god ide". Svarede hun.
 De gik over til cafeen og fik et bord bagerst ved vinduet, hvor de sad rimeligt meget i fred, men kunne se folk gå forbi på gaden, han trak galant stolen ud for hende.
 "De ben der, er de ikke ret tit i vejen ?" Hun smilte drillende til ham da han prøvede at få plads til dem under det lille bord uden at ramme hende.
 Han grinede. "Jo det hænder, især i fly og andre trange steder, og det er uhøfligt at sidde med dem spredt, har jeg fået at vide".
 "Tænkt det troede jeg kun var kvinder ? Men for min skyld kan du sidde som du finder mest behageligt". Sagde hun og kiggede på menukortet.
 Han sukkede og slappede tydeligvis mere af, nu han ikke skulle bekymre sig om at sidde korrekt. "Tak, jeg ved ikke hvorfor sådan nogle cafe borde altid er så små".
 Hun skævede over til ham, mens han kiggede i menukortet og fortrød lidt hun havde sagt han bare kunne sidde som han ville.
 Den måde han sad med fødeerne samlet og så knæene faldende ud til siden vidt spredt, fik cowboybukserne til at sidde stramt spændt over hans lår og skridt og det var en anelse distraherende.
 "Ami ? Ami er du her stadig ?" Pludseligt gik det op for hende at han snakkede til hende.
 Hun så forfjamsket op, ildrød i hovedet, åh shit havde han lige taget hende i at sidde og glo på hans skridt ? "Øh ja ? Jeg sad vist lige i mine egne tanker".
 "Jeg har vist brug for din hjælp, menukortet er kun på dansk og så langt rækker mine sproglige evner ikke". Sagde han med et smil, havde han opdaget hvad hun stirrede på lod han sig ikke mærke med det.
 Hun rejste sig og gik om på hans side af bordet, hun begyndte at pege på de forskellige ting og forklare hvad de var, men det var rimeligt besværligt på grund af den måde han havde sine ben på.
 "Se nu er de ben i vejen igen". Sagde hun med et grin, og så tog hun et skridt, uden om hans knæ og satte sig på hans højre lår.
 Han så overrasket på hende, men smilte så et af de der smeltende smil. "Jamen hej og velkommen til".
 "Jeg håber det er okay, det er bare meget nemmere at komme til". Hun bed sig i læben og så på ham, lige nu var hans øjne nærmest samme farve som smeltet chokolade.
 Hun mærkede hans arm forsigtigt ligge sig om hendes ryg, hånden på hendes hofte. "Det er helt okay med mig, du vejer jo intet".
 Hans berøring føltes på ingen måde pågående, mere beskyttende og hun begyndte igen at forklare ham hvad alle tingene på menukortet var.
 "Det var det hele". Hun rejste sig og gik tilbage til sin plads, ikke at hun havde lyst, men hun kunne jo ikke sidde og spise på hans skød.
 Servetricen kom ned og de bestilte deres mad, hun kom hurtigt med deres drikke varer, hun stirrede temmeligt meget på Zachary.
 Da servetricen havde været tilbage med deres mad kunne Amelia ikke lade være. "Jeg tror altså vores servetrice er lidt lun på dig".
 "Uh hvorfor i alverden tror du dog det ?" Han så forvirret efter servetricen der stod ved disken og slog smut med øjnene efter ham.
 Amelia skævede til den unge pige og så så på Zachary med det ene øjenbryn løftet. "Tjah måske måden hun stirre på dig lige nu og at hun hele tiden lige skulle røre din arm hver gang hun var ved bordet".
 "Det bemærkede jeg slet ikke, en jeg har altså ikke gjort noget, andet end at være helt almindeligt høflig". Han så på hende og sank nervøst.
 Hun smilte beroligende, han havde flirtet med servetricen, men hun kunne også se at det ikke var bevidst og han absolut intet lagde i det, så det irriterede hende faktisk ikke. "Du kan jo ikke gøre for at du har charme".
 "Bare servetricen ikke er den eneste det virker på". Sagde han drillende og Amelia skyndte at tage en bid af sin mad.
 Tiden gik alt for hurtigt, Amelia syntes det var så let at snakke med Zachary, som om de var gamle venner, det var længe siden hun havde grinet så meget.
 Amelia havde været på toilettet inden de skulle gå og da hun kom ud igen, så hun at Zachary stod oppe ved disken, han skrev noget på et stykke papir og skubbede det smilende over imod servetricen der fnisende tog det.
 Hun følte sit hjerte synke, typisk, han havde også virket for perfekt, selvfølgelig kunne det ikke være rigtigt.
 "Hvad er der Ami ?" Spurgte han overrasket da hun nærmest hev sin taske, som han havde taget med fra bordet, ud af hånden på ham og hurtigt gik ud.
 Hun nåede ikke mange skridt hen af gaden før han greb hendes arm og tvang hende til at se på ham. "Ami hvad foregår der ?"
 "Undskyld men gav du lige servetricen dit nummer, mens du er på date med mig ?" Hun kunne mærke tårene presse sig på, det var den eneste konklusion hun havde kunnet se.
 Han kom til at grine, men sagde så alvorligt. "Sødeste Ami, jeg er ked af at du tænker sådan om mig, men jeg ville aldrig gøre sådan noget, heller ikke hvis jeg ikke havde været interesseret i min date".
 "Men nej, kort læseren var nede, så hun var nød til at bruge fluesmækkeren og bad mig om mit navn og hotel i tilfælde af problemer". Han så hende uden tøven i øjnene.
 Amelia følte sig dum, nu havde hun da ødelagt alle chanser, ved at opføre sig som en jaloux kæreste på første date, hvorfor skulle Daniel blive ved med at ødelægge hendes liv flere år efter.
 Hun så undskyldende på ham. "Åh, jeg er ked af at jeg var så hurtig til at drage forkerte konklusioner, jeg har vist dårlige erfaringer, men det er jo ikke din skyld".
 "Det er okay Ami, jeg kan godt se det kunne se forkert ud". Han strøg blidt en enkelt tot hår der var kommet løs om bag hendes øre og et lille gisp undslap hende.
 Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre, hun var flov over sig selv og han havde sandsynligvis ikke lyst til at se hende igen.
 Han tog hendes hånd i sin og så spørgende på hende. "Må jeg få lov at følge dig ned til dit arbejde ?"
 "Gerne, hvis du da ikke er blevet skræmt af min opførsel". Hun begyndte at gå ned af gaden og beholdt hans hånd i sin.
 Han grinede smittende og sendte hende et sigende blik. "Tro mig, jeg er ikke så nem at skræmme, jeg har prøvet langt værre".
 "Det er så her jeg arbejder". Det var 5 minutter senere og de stod ude foran hendes arbejdplads.
 Han så på hende og sank nervøst. "Jeg tænkte på om jeg måtte invitere dig rigtig ud, næste gang du har en aften fri ?"
 "Jeg har fri i overmorgen mandag, hvis det passer dig ?" Sagde hun og kæmpede med at holde lidt igen på sit smil, så hun ikke lignede en tosse.
 Han holdt derimod ikke sit smil tilbage. "Hvis du giver mig dit nummer så giver jeg dig besked om tid og sted når jeg har planlagt noget".
 Hun ventede mens han tog sin telefon frem og gav ham nummeret, så han kunne taste det ind.
 "Nå jeg må ind på arbejde nu, så vi ses på mandag". Sagde hun lidt usikkert på om hun skulle give ham et knus.
 Men han trak hende ind til sig og kyssede hende på kinden. "Jegkan sten ikke vente, god arbejdes lyst".
 Hun så efter ham da han gik ned af gaden og bed sig i læben, inden hun smuttede ind på arbejdet, som idag slet ikke føltes så slemt.

 
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...