Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3669Visninger
AA

18. "Det hører vel ikke med til jobbet ?"


 Den næste uges tid forløb stille og roligt, Amelia tilbragte næsten alt sin fritid sammen med Zachary, han var virkeligt fantastisk, altid opmærksom, sød og kærlig.
 Når de ikke var sammen, oftest fordi hun var på arbejde, skrev han søde beskeder til hende og havde hun lange vagter kom han ofte forbi i løbet af dagen, bare for lige at sige hej og snige sig til et hurtigt kys.
Amelia var dog lidt splittet, for selv om hun elskede at han var opmærksom og kærlig, så følte hun lidt at det gik for stærkt, at han ind imellem blev for intens.
 Hun frygtede lidt at hans trang til at være sammen med hende hele tiden, skulle kamme over i noget som hun måske ikke helt kunne håndtere.
 Det var fredag aften og Amelia var på atbejde, der var ofte en del små fulde mennesker i restaurentens bar sådan ens fredag aften og den dag var ingen undtagelse.
 Hun stod og forklarede en ung mand at han ikke skulle have mere at drikke, han var fuld og fjollet, hun var vandt til typen og ham her var på ingen måde skræmmende eller truende.
 "Kom så, gå hjem med dig og få sovet ud søde, så bliver jeg glad". Hun vidste at det oftest virkede at tale sødt og en lille smule flirtende med de unge fyre, så føjede de sig gerne.
 Fyre lagde en hånd på hendes hofte, ikke direkte gramsende men dog en hentydning, han sagde let snøvlende. "Hvis du går med og putter mig".
 "Desværre jeg er nød til at passe mit arbejde, kom så afsted med sig". Sagde hun sødt og prøvede at smyge sig væk fra hans hånd.
 Fyren greb fat i hendes forklæde så hun ikke kunne flytte sig væk fra ham, hun følte sig dog stadig ikke truet, han var bare fuld og hun kunne sagtens håndtere det.
 Hans hånd prøvede at tage fat om hendes hofte, men fik i stedet fat halvejs på hendes bagdel. "Åh kom nu smukke, så ville jeg blive så glad".
 Hun skulle lige til pænt men bestemt at bede ham om at gå, men pludseligt var Zachary der, hun havde ikke hørt ham komme og han var rasende.
 Han vred fyrens arm hårdt om, næsten tvingende ham i knæ og hans stemme var skræmmende vred. "Få så din fucking hånd væk fra min kæreste tak".
 "Zac slip ham, han mente ikke noget ondt med det, du brækker hans arm for pokker". Hun var ved at gå i panik, alle gloede på dem og fyren klynkede.
 Zachary stirre på hende, hans øjne en sær næsten giftig grøn farve. "Og ? Han skulle ikke have rørt ved dig".
 "Zac jeg tror han har forstået det, vær sød at give slip på ham så han kan gå". Hun lagde beroligende sin hånd på hans arm og fastholdt hans blik.
 Han fnøs irriteret, men slap fyren, der nærmest løb ud af døren, mens han tog sig til armen.
 Da det var sent var der heldigvis kun få mennesker tilbage i restaurenten, Maria var også gået hjem og kokken også, så der var kun Amelia og en mandlig bartender der hed Søren.
 "Du sætter dig der, mens jeg får lukket ned her og tro ikke at jeg ikke er rigtig gal på dig lige nu". Hun sendte ham et vredt blik og pegede på en bar stol.
 Zachary sukkede og satte sig ned, vreden var tydeligvis forduftet og han sad nu og hang, han så noget brødebetynget ud.
 Amelia fik ordnet de sidste ting og gennet de sidste gæster ud, hun sagde farvel til Søren og lovede at hun nok skulle låse af og til sidste låste hun indgangs døren.
 Hun vendte sig imod Zachary med armene krydset foran sig. "Hvad helvede skulle det til for om jeg må spørge ?"
 "Han lagde an på dig og han rørte ved dig, det er ikke i orden". Han så op på hende.
 Hun sukkede, det var lige sådan noget her hun havde frygtet. "Nej det var ikke okay, men han var ikke truende eller farlig, du kan ikke lave sådan en scene på mit arbejde".
 "Så jeg skal bare lade sådan en knægt stå og rage på dig, det høre vel ikke med til jobbet". Han havde rejst sig nu og hans stemme var irriteret, havde hun ikke været så vred havde hun fundet ham temmeligt intimiderende.
 Hun prøvede at lade være at hidse sig op, men hendes stemme blev en anelse høj. "Stop det Zac, jeg havde det under kontrol, der var sku ingen grund til praktisk taget at brække hans arm".
 "Han fortjente det, du er min og ingen skal røre dig, det vil jeg ikke acceptere". Hans stemme var vred nu.
 Amelia bed hænderne sammen og sagde så roligt som muligt. "Zac du er nød til at slappe af, vi har kun kendt hinanden i to uger, du ejer mig ikke".
 "Du har måske ikke noget imod det eller hvad ? Giver det selvtilliden et boost når fyrene ikke kan holde fingrene fra dig ?" Han råbte nu.
 Amelia trak sig ufrivilligt et skridt tilbage, hun kunne mærke tårene presse sig på. "Zac jeg tror bare du skal gå nu okay".
 "Gå ? Du.. Du .. Mener du sådan for alvor, som i at vi er ..". Han han blinkede og alt vrede var væk.
 Hun trak vejret dybt, hun kunne simpelthen ikke håndtere hvis hun skulle frygte hans reaktion hvis andre fyre snakkede med hende. "Ja Zac, det er det jeg mener".
 "Please Ami, du må ikke, undskyld tilgiv mig, jeg .. Jeg kan ikke miste dig". Han greb desperart hendes hænder og en tåre løb ned af hans kind.
 Det gjorde ondt at se ham sådan, seriøst han græd, hun var splittet. "Zac du er nød til at slappe af, du er alt for intens, du skræmmer mig og du kan ikke gøre sådan noget, prøv lige at tænke hvis nogen genlendte dig".
 "Undskyld, jeg ved ikke hvad der gik af mig, jeg plejer ikke at gøre sådan noget, jeg var bare så bange for at han skulle gøre dig noget, jeg lover jeg gør det ikke igen". Han så bedende på hende.
 Uh fornuften sagde hende at det her ikke bare var noget han kunne stoppe, men hun kunne mærke fornuften falde, hun kunne ikke stå for hans ulykkelige ansigt.
 Hun lagde blidt hånden mod hans kind. "Lov mig at du pakker det der macho pis væk ikke ? Jeg har ikke brug for det".
 "Det lover jeg, jeg gør alt hvad du ønsker, bare sig det". Hans øjne brændte sig ind i hendes.
 Hun rystede på hovedet og smilte til ham. "Bare vær dig selv Zac, du skal ikke være andet end dit normale søde og charmerende selv".
 Han lagde armen om hende og kyssede hende blidt, og hun mærkede sig selv smelte ind i hans favn.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...