Bare et øjeblik. (Ami bog 1)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Færdig
Amelia er kræsen når det kommer til mænd efter at hendes kæreste gennem mange år viste sig at være en utro løgner, hendes veninde har desperat prøvet at finde en date til,hende længe, men ingen falder i hendes smag. Endelig møder hun en amerikansk turist, han passer ind i alt hun ønsker af en mand og mere til, han er i Danmark med hans bedste ven en forholdvis berømt skuespiller. Men er hvad når han skal tilbage til USA ? Og er han overhoved den han udgiver sig for eller skjuler han noget for hende ? Og kan hun håndtere hans til tider meget intense følelser og adfærd ?

3Likes
5Kommentarer
3652Visninger
AA

23. "Bare et øjeblik ? Hvordan skal det forståes ?"


 "Sejt, men i ved godt i får klø ikke ?" Sagde Zachary grinende, da han fandt ud af at de skulle spille paintball.
 Joel grinede og sendte ham et udfordrende blik. "Nu skal du ikke blive for kæphøj, du ved karma og alt det der".
 "Okay så man skal rammes enten på hjelmen eller hjerte mærket enten på ryggen eller brystet for at man er død". Amelia så på dem begge to.
 Zachary lagde armen om hende. "Jo smukke, men jeg er ked af at jeg nok bliver nød til at slå dig ihjel".
 "Vi får se, vi får se, måske jeg har skjulte talenter". Sagde hun bare med et grin og blinkede til ham.
 "Ups undskyld Joel". Amelia kunne ikke lade være med at fnise, hun havde skudt efter Joels brystmærke og han havde forsøgt at hoppe for at undgå skuddet, som så ramte ham i skridtet.
 Hun kunne høre Zachary grine ubamhjertigt et eller andet sted i nærheden. "I det mindste er du da ikke død, selv om du nok ville ønske det".
 Det endte med at være Zachary der fik ram på Joel med et perfekt hovedskud og han trak sig ud af spillet.
 "Hvor er du smukke ? Det nytter ikke at gemme dig". Zachary kaldte lokkende på hende.
 Hun trådte ud lige bag ham og egentlig kunne hun have skudt ham i ryggen eller hoved bag fra, men hun kaldte. "Jamen lige her skat".
 "Av det var koldt, skød du mig seriøst lige i hjertet ?" Han så ned af sig selv og så på hende med fremskudt underlæbe og hunde øjne.
 Hun grinede og blinkede. "Ja man skyder da ikke folk i ryggen vel, hov hvem var det der fik klø ?"
 "Du glemte vist at fortælle at du havde prøvet det før". Sagde Joel grinende da de kom ud fra banen og gav hende en high five.
 Hun trak på skuldrene. "Måske et par gange og så har jeg gået til skydning som barn, så har nok lidt erfaring".
 "Det er faktisk lidt sexet". Zachary trak hende ind til sig og kyssede hende dybt og inderligt.
 Bagefter tog de på Mash og spiste en fantastisk middag, de havde overvejet Noma, men var blevet enig om at det nok var et nummer for fancy til Zacharys smag og en god bøf på mash var bedre.
 "Tak Joel, det har virkeligt været en fantastisk dag". Zachary gav sin bedste ven et varmt knus, da de stod af hjemme ved Amelias lejlighed.
 Joel gengældte knuset og smilte. "Jeg er glad for at du nød det, det var jo det det handlede om, vi snakkes".
 "Jeg har også en lille ting til dig, det kan ikke leve op til Joels gave godt nok". Hun tog en lille æske frem og rakte ham.
 Han smilte glad til hende og tog imod den. "Du havde slet ikke behøvet at købe noget til mig, at jeg har dig er nok".
 "Jamen jeg ville gerne give dig noget, selv om det var svært at finde det rette". Hun smilte nervøs, usikker på om han ville kunne lide det.
 Han åbnede gaven og tog uret ud, det havde været temmeligt dyrt, men hun havde fået et forskud for singlen og da hun kun fik de penge på grund af hans hjælp havde hun intet imod at bruge en stor del af dem på ham.
 Han gav hende et stort kram og et meget kærligt kys. "Tak skat, det havde du ikke behøvet, det har ikke været billigt".
 "Det betyder ikke noget og jeg du sagde dit ur var gået i stykker, så jeg tænkte du kunne bruge et nyt". Hun smilte, glad for at han virkede glad for det.
 Han vendte det om og så inskribtionen på bagsiden. "Bare et øjeblik ? Hvordan skal det forståes".
 "At havde jeg rejst mig et øjeblik før eller et øjeblik senere, så havde vi nok aldrig mødt hinanden, jeg er ikke så meget til at bruge det samme som alle andre gør". Hun bed sig i læben.
 Han smilte og tog uret på. "Jeg synes det er den mest perfekte inskription jeg nogen sinde har set".
 "Ami der er noget jeg er nød til at sige til dig, og jeg håber det ikke skræmmer dig og du behøver ikke sige noget tilbage". Han greb begge hendes hænder i sine og så hende dybt i øjnene.
 Hun kunne mærke sit hjerte banke helt vildt, hun kunne ikke helt finde ud af med sig selv om hun havde lyst til at han fortsatte. "Hvad er det Zac ?"
 "Ami jeg ved det er hurtigt, men jeg elsker dig, så meget det næsten gør ondt". Han kyssede blidt hendes hænder.
 Hun havde jo godt lidt vist det var det han ville sige, men hun anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige, hun følte sig ikke parat til at udtrykke sine følelser så klart, men hun ville heller ikke såre ham.
 Hun strøg ham blidt over kinden. "Tak Zac, det er så sød sagt og jeg ville ønske jeg bare kunne sige det tilbage, men det er ikke noget jeg har let ved at sige".
 "Det er okay, jeg forstår det godt, du behøver ikke sige noget". Han smilte til hende, men hun kunne se i hans øjne at han havde håbet.
 Hun lagde en hånd på hver side af hans ansigt og så ham dybt i øjnene. "Men jeg kan virkeligt godt lide dig, mere end jeg kan beskrive, så please giv mig tid".
 "Alt den tid du behøver". Svarede han og kyssede hende blidt og inderligt, et kys der hurtigt blev mere krævende.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...