[Gamebook] Arbejde

Dette er en "gamebook". Det vil sige, at det er en interaktiv historie, og læseren har mulighed for at vælge historiens gang. Undervejs vil du altså blive spurgt om du vil gøre A eller B, og læser så videre på den anviste side. Af denne grund kan der også være mange forskellige slutninger. Selve historien handler om mandag morgen, som altid er lidt en trist dag. Jeg vil ikke afsløre, hvad der vil ske, men den er hurtigt læst. Jeg har skrevet denne historie som en lille øvelse for mig selv. Jeg ville se, om jeg kunne finde ud af at lave en gamebook og finde et godt workflow, der passer til. Der er ikke gjort super meget ud af plottet.

0Likes
0Kommentarer
87Visninger
AA

3. Sektion 3

Du pakker dine ting, låser døren og smutter ud på gaden. Det nærmeste busstoppested er lige om hjørnet. På vejen passerer du en kvinde i et rød jakke og med en matchende stor, rød hat. Kvinden minder dig om et eller andet, men du er ret sikker på, at du ikke kender hende. Måske var det din drøm. I næste øjeblik får du øje på bussen, som kommer nærmere. Perfekt timing, tænker du og begynder at finde din pung frem. Hvis du er heldig har du måske et klippekort med klip på endnu. Men nej, du bliver nødt til at betale. Det er det værd tænker du, da du sætter dig udmattet i et af sæderne.

Du er ikke alene i bussen. Oppe foran sidder en stor kvinde, som virker meget snaksaglig. Hun fortæller om sin hund til buschaufføren, som egentligt ikke må konverserer under kørsel. To sæder foran dig sidder en ung mand. Han er umiddelbart faldet i søvn. Imponerende, tænker du, da du også kan se, at han har musik i ørerne. Han har nok også haft en hård weekend. Omme bag i bussen sidder tre drenge med skoletasker og snakker.

Du har siddet i bussen et par minutter, da du lægger mærke til, at der sker noget bag dig.

”Heeey, gi’ mig min taske, Erik, ” siger den ene dreng.

”Hvad? Skal du bruge den? ” Svarer den anden, mens den tredje griner. ”Andreas, hold ham lige væk mens jeg kigger om der er noget interessant i... Bøger, bøger, bøger, en mappe. Kedeligt. Hvad med denne lomme? ”

”Hold nu op, Erik, ” siger den første dreng.

”Her er en madpakke! ”

Den fredelige tur er ovre, tænker du. Hvorfor skal børn altid slås? Du var aldrig op og slås som barn. I hvert fald ikke med vilje. Du var flittig i skolen og gjorde, som de voksne sagde. Måske var det derfor, at du blev mobbet. Tæller det her som mobning, eller er det bare drilleri? Du sukker for dig selv. Man kunne jo godt gribe ind alligevel. Det kunne være, man fik lidt ro så. Men på den anden sidde skal du af om få minutter. Du kigger dig omkring, og det ser ikke ud som om, at der er andre der vil gøre noget ved det.

”Din madpakke ser bedre ud end min. Gør det noget, hvis vi bytter? Andreas, vil du ha’ et stykke bacon? ”

”Ja da! Jeg skal lige have den lille mide til at ligge stille. ”

Sig noget til drengene. Gå til sektion 4. Forbliv stille. Gå til sektion 5.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...