Hans grønne øjne ind i mine blå

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2016
  • Opdateret: 30 aug. 2016
  • Status: Færdig
En lille novelle om en ung fyr Kristian, som oplvere kærligheden, men måske ikke helt som han havde håbet?

1Likes
0Kommentarer
365Visninger
AA

1. Den Fremmede

 

Klokken ringer, jeg er kun lige ankommet - altså, trådt ind af døren, i den anden ende af universitetet i forhold til hvor jeg skal være. Jo længere ned af skolens gange jeg slænger mig, jo vredere ser de forbipasserende lærerer ud. Teknisk set var de også ved at komme for sent, hvis de altså har timer… Men deres morgenkaffe betyder jo alt, især for de sorte poser under øjnene.
Jeg smadrer døren op, læreren glor meget beklagende og utilfreds, hvilket ikke ligefrem gjorde hendes rynker mindre synlige.. 1, 2, 3, 4 rynker havde hun i hele panden. “Jamen undskyld at jeg kommer for sent,” siger fru Oldeborg ironisk. Jeg hader, når hun forsøger at virke ung, kan hun ikke bare fatte, at hun er ved at være en ældre dame?

 

Timen gik som var det ingenting, og alle fór hurtigt ud af lokalet, inklusiv mig. Jeg skulle godt nok ikke nyde mere af fru Oldeborgs ‘lærerige’ lektioner. Jeg fulgtes med mit sædvanlige slæng ned af de fyldte gange, som myldrede med mennesker. Når vi er samlede ved alle hvem vi er, for vores omdømme er stort… Hvilket gør det anstrengende at ændre sig som individ, eftersom alle forventer, at vi er ens. Jeg går lidt i mine egne tanker, og uden at opdage det bevæger jeg mig længere og længere væk fra mit slæng. Pludselig stopper jeg brat op! Jeg kan mærke noget blødt stof mod mit ansigt, en t-shirt? Uden at tænke over det trækker jeg impulsivt mine hænder op foran brystkassen og skubber mig selv langsomt væk fra den… Fremmede? Jeg kigger op på det nye ansigt, der nu er lidt på afstand. Vi kigger ind i hinandens øjne. Hans grønne ind i mine blå, mine blå ind i hans grønne… Vent, hvad? Jeg skynder mig væk og retter hurtigt blikket mod jorden, mumler et tøvende undskyld. Jeg får hurtigt øje på mit slæng længere nede ad gangen, men jeg har stadig lyst til at kigge bagud på… Ham.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...