alt for artig

Jeg er Scott. Jeg hverken drikker, ryger eller fester ligesom alle mine andre venner. Mine venner kalder mig kedelig, men jeg har ikke behov for alkohol i blodet for at have det sjovt. Men jeg er kommet på det punkt, hvor mit liv er blevet kedeligt, og hvor jeg egentlig er blevet ret desperat efter kærlighed i mit liv - og hvis man vil møde den helt rigtige dreng, må man også gøre noget for det.

2Likes
0Kommentarer
173Visninger

1. atten

Atten år nu. Gamle jas, som mine syttenårige venner nu kalder mig. Man forventer altid, at det helt store vil ske, at man kan gøre lige hvad man vil, at man kan ytre sig som man vil, eller bare træde ind i de voksnes rækker, som de fleste siger er pisse fedt. Men jeg vågnede op og følte præcis som jeg gjorde i går, da jeg var blot sytten. Jeg mærker ingen forskel. Alkohol drikker jeg ikke, kørekort siger mig heller intet, og det sker at jeg til tider har en vis forvirring over vor politik. Alt hvad min hjerne har fokuseret på de sidste 24 timer, er den kommende bølge af regninger – og det er ikke lige noget jeg just har set frem til. Så er der jobbet. Jeg blev fyret fra Netto’en fordi jeg nu er atten og er for gammel til at være ”ungdomsarbejder” eller hvad det nu hedder. Og jeg hører, at det er svært at få job når man er over atten. Det her kommer til at blive min død. Jeg kommer til at miste penge på en masse lort, og mine venner kalder mig Dumbledore, fordi at de mener at mit skæg snart bliver hvidt. Pisse fedt.

Luna ligger over på mit skrivebord og kigger lumsk på mig, som havde jeg stjålet hendes killinger. Men dog ikke, de ligger inde i stuen med min halvtossede mor, og spinder så sødt på hendes skød. Eller så er Luna bare træt, og prøver at gemme sig fra de energiske unger, der skal have opmærksomhed 24/7. Min mobil brummede i lommen.

”Lad mig tage din alkohols møddom i weekenden på Dansebaren.” skrev Line, som var min eneste veninde på over atten. Hun havde længe plaget om at få mig med i byen når jeg blev atten, men jeg har hver gang takket nej fordi at jeg ikke drikker. Det siger mig absolut intet, men hvad ved jeg? Jeg har aldrig været fuld før. Jeg hører og læser bare historier, der inkluderer en masse vold, nytteløse engangsknald og en masse opkast. Nogen af de ting, der hvertfald ikke siger mig noget. Jeg skrev tilbage med et nej og at jeg stadigvæk ikke drak, og få sekunder efter brummede mobilen igen i lommen, denne gang bare et opkald.

”Du skal med!” næsten råbte hun mig i øret.

”Line, du ved at jeg ikke drikker, hvor mange gange skal jeg sige det?”

”Det er lige meget. Du ved ikke hvad du går glip af.”

”Ih, hvor har jeg dog lyst til at vågne op i mit eget bræk, ja.” sagde jeg, og hun småfnisede i øret på mig.

”Åh, Scott. Du har så meget at lære.” sagde hun, stadig med et lille fnis på læben.

”Hvad mener du?”

”Det er jo det hele værd søde. Selvom du vågner op i dit eget bræk, hvilket altså for i øvrigt ikke er helt hundrede, så kan du tænke tilbage på en fed aften!”

”Javel?”

”Javel. Og jeg garanterer dig for, at der er mange søde drenge.”

”Line dog, du ved jeg foretrækker noget seriøst.”

”Scott! Du behøver jo ikke at knalde dem…”

”Det er rigtig nok.”

”Tag nu med, hvis det er jordens undergang, tager jeg dig med i biografen på søndag. Okay?”

”For helvede Line. Fint.”

”Du vil ikke fortryde det her skat.” sagde hun, og lagde derefter røret på.

Jeg stirrede på min telefon i et par lange sekunder, og rynkede derefter brynene. Jeg kunne ikke tro det. Jeg overvejede at ringe tilbage og aflyse det hele, fordi at jeg fik så dårlig mavefornemmelse over det. Jeg var jo ikke et fest menneske, og jeg havde aldrig drukket. Jeg kunne jo selvfølgelig også bare tage med på Dansebaren og lade være med at drikke. Kan man det? Eller ville det være totalt kikset? Jeg vidste intet. Stirrede bare ud i den tomme luft.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...