Love is Hard | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 24 sep. 2016
  • Status: Igang
Sophia er en helt almindelig pige fra Cardiff i Wales. Hendes bedste ven er fodboldspilleren Gareth Bale som spiller i Madrid. Hendes kæreste Nathaniel er model og skuespiller og er i gang med at indspille en film i USA. En dag da hun er i byen med sin bedste veninde Isabel møder hun en fyr der hedder Harry. Et par dage senere da han invitere hende ud, finder hun ud af at det er Harry Styles fra One Direction.

24Likes
1Kommentarer
1136Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg prøvede at få min vejrtrækning under kontrol men det var alt for svært. Jeg pustede og stønnede som en dampmaskine. Måske skulle jeg starte i fitness eller sådan noget. Jeg ved ikke hvordan han havde fået mig overtalt, men jeg fortryder virkelig at jeg også gav ham lov til at vælge hvad vi skulle lave. Jeg vidste sådan set godt at vi skulle spille fodbold, fordi der altid lige var noget på en finte han lige skulle finpudse eller at der var en bestemt dribling han havde brug for at få styr på inden næste kamp. Der var altid noget han skulle få på plads inden en vigtig kamp, selvom det er fem dage før.

 

"Gareth er du ikke snart færdig med at øve dig? Jeg har ikke mere energi i min krop til at prøve at komme i nærheden dig for at tage bolden." Han skød bolden igennem vores lille improviserede mål, af en tennisbold og et håndklæde. Han gik hen til bolden og tog den under armen. "Kun hvis der er noget du har lyst til at fortælle mig." Jeg kiggede spørgende på ham. Hvad skulle jeg fortælle ham? "Hvad snakker du om?" "Om din nye kæreste." Jeg kiggede med det samme op på hans ansigt. Hvordan vidste han det? Jeg havde ikke fortalt det til nogen eller lagt noget ud på min instagram.

 

"Hvilken kæreste er det du snakker om?" Jeg prøvede at lade som om jeg ikke vidste hvem han snakkede om, problemet var bare at han måske var ved at blive min kæreste. "Årh det ved du godt, lad være med at spille dum. Jeg snakke jo om Nathaniel." Selvfølgelig vidste han det. Han har altid vidst hvad der skete i mit liv, selv om jeg ikke fortalte ham alting. "Jeg vil nu ikke sige at han er min kæreste." "Hvad vil du så kalde jeres forhold?" Han lavede gåseøjne. Jeg trak på skulderne "I hvert fald ikke et forhold."  "Come on Soph, jeg har set hvordan han laver hentydninger til dig på sociale medier, som ingen andre lægger mærke til. Han er jo skudt i dig."

 

"Hvilke hentydninger er det du snakker om?" Jeg vidste selvfølgelig godt hvad det var han snakkede om. Jeg ville bare ikke have at vi skulle snakke om mig og dating, fordi hver gang vi har gjort det, har Gareth formået at finde nogle fejl ved dem. Jeg ville gerne have at Gareth kunne lide dem jeg gik ud med og det var også derfor jeg tit spurgte ham om hvad han syntes, men også bare om råd.

 

"Soph fortæl mig det nu bare. Har du noget med Nathaniel eller ej? Hvis du ikke svare pakker jeg mine ting og tager på hotel og venter på de andre spillere og vil så holde op med at snakke med dig." Han prøvede at holde et grin inde ved det sidste i hans sætning, for jeg ved godt at han ikke vil droppe kontakten med ham, jeg har trods alt kendte ham det meste af mit liv og har nogle historier om ham som han ikke vil have offentliggjort.

 

"Ja, det har jeg." Jeg begyndte at rødme og kiggede derfor ned i græsset. Han kom hen til mig og løftede min hage, så jeg blev nød til at se på ham. Først var hans ansigt helt koldt, men han begyndte straks at smile som en lalleglad idiot. Min lalleglade idiot af en bedsteven. 

 

"Fortæl ham at hvis han gør dig ondt, skal jeg få det til at gøre endnu mere ondt på ham." Jeg elskede når han var overbeskyttende. Den rolle har han altid haft, fordi han er den ældste af os, selv om det kun er med et halvt år. Jeg var virkelig glad for at jeg havde ham som min ven. Hvis jeg ikke havde ved jeg ikke hvad jeg ville have gjort.

 

Det var blevet eftermiddag og jeg lå og slappede af på min sofa, i mens Gareth var ude for at "lave lidt sjovt med bolden" som han selv siger. Hvis man spurgte mig vil det sige at han var ude at træne. Jeg forstod ikke hvorfor han kunne bruge så meget af sin tid med en fodbold uden at få lyst til at smadre den mod et eller andet. Eller nogen for den sags skyld. Jeg ville ikke være blevet en god fodboldspiller, af flere grunde. Den første må være at min kondition er det man vil kalde ufattelig dårlig, nærmere ikke eksisterende. For det andet vil jeg selv sige at jeg var boldmongol, men Gareth vil sige at jeg bare skulle bruge en del tid med en fodbold og til sidst ville jeg være den bedste. Sidste grund til at jeg ikke ville være en god fodboldspiller var at jeg ikke kunne se hvorfor nogle mennesker ville løbe rundt i omkring halvfems minutter, med enogtyve andre på banen, og løbe efter en bold, for at sparke den ind i et mål. Seriøst hvad var konceptet lige ved det?

 

_______________________

Undskyld for dette korte kapitel og det halvlange ventetid. Jeg skal nok prøve at se om jeg kan finde mere tid til at skrive, men jeg kan ikke love noget.
-Louise

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...