Captured - Liam Payne

Kathrin Carter er vant til halsbrækkende stunts og vilde udflugter. Men sådan en mission har hun alligevel aldrig fået.
Det verdenskendte boyband One Direction har fået flere dødstrusler end sædvanligt her på det sidste, og da deres turne snart vil begynde, har de brug for en 'livredder'.
Lad os bare sige, at det ikke er alle der er lige begejstret for ideen, især Liam, der måske misforstår hendes signaler lidt for meget.

16Likes
6Kommentarer
5139Visninger
AA

15. A new start

>>>=<<<

Liam Payne

>>>=<<<

Den aften besluttede jeg mig for at lade hende være et stykke tid. Jeg elskede hende, og jeg var helt sikker på, at jeg skulle have hende hos mig, men ikke nu. Ikke før hun selv ville det. Kathrin var følelsesmæssigt ustabil, og det var nemt at se. Samme aften havde Harry haft præcist samme synspunkt, men vi kunne jo intet gøre. Jeg hjalp ikke Kathrin lige nu. Faktisk ødelagde jeg hende mere ned jeg gavnede hende. Når hun er så følelsesmæssigt forvirret, hjalp det at vi elskede hinanden ikke. Men på den anden side; var det i virkeligheden hendes kærlighed til mig der gjorde hende ustabil og ødelagt? Fordi det var for meget for hende, at en person holdte af hende på den måde? Eller var den kærlighed hun troede hun havde til Marcus, bare gjort hende snotforvirret?

Og efter angrebet tidligere, overraskede det hele mig ikke. Tydeligvis var hun også sat ned i ranken på sit arbejde, og det sårede hende også. Så hvad var der tilbage af Kathrin?

Intet.

Måske hun havde brug for en dum og forkælet popstjerne som jeg, for jeg fik altid hjælp til det hele. Jeg havde gået til psykolog de sidste par uger, bare for at få oplevelserne ud af mig. Men ligeså længe som Kathrin var i mit hjerte, var de traumatiserende øjeblikke der også.

Jeg er ikke læge, ikke psykolog eller en anden form for klog mand. Men jeg håber jeg kan hjælpe Kathrin. For kærlighed heler, ikke?

I dag ville hun komme. Jeg har ikke sagt til hende, hvad vi skal lave – på ingen måde – men hun vil blive skuffet over det. Inderst inde ville hun vide, at det er for hendes egen skyld jeg gør det. Hun valgte det hele selv, og det skulle hun ikke. Dumme tøs.

Der var gået 6 uger siden koncerten, jeg ved ikke hvad hun har lavet de uger, for jeg tror ikke hendes arbejde tog på hendes kræfter, for hun lavede jo ikke noget specielt mere. Det var derfor jeg bad hende om at sige op, tage en pause og komme til hægterne igen. Også kunne hun få min tilladelse til at drage ud på flere farlige ekspeditioner.

Da dørklokken ringede, farede jeg sammen i stolen. Jeg huskede dengang hun ville tage af sted for at beskytte os, og det endte med jeg var så trodsig at jeg dukkede op ved hendes lejlighed, og tog med på vores livs rejse. For jeg tror ikke Kathrin har oplevet bedre, og mere smertefulde ting.

Jeg gik manisk, bange for at se hendes ansigt igen, ud i gangen og åbnede døren. Dér stod hun. I dag havde hun flettet sit hår om på ryggen, og havde nogle lange læderstøvler på. Hendes ikke så tykke vinterjakke blev holdt fast af et gigantisk halstørklæde med stribede tern, og hendes kinder var dybrøde efter den kolde temperatur. Snart ville det blive december, og det jeg ville opnå var, at give hende den bedste julegave hun kunne få. Nemlig et trygt og stabilt liv. Men igen, jeg ville ikke kunne give hende det alene. Og det ville jeg vise hende i dag.

 ´´kom ind, Kathrin´´ jeg flyttede mig fra døråbningen og lod hende træde ind i min lejlighed. Rystende fra kulden tog hun med det samme sit overtøj af, og viste en ulden striktrøje frem. ´´Kom med ind, du fryser jo, ´´  jeg forsøgte at virke cool, men jeg var virkelig nervøs og overvældet. Det var længe siden jeg havde set solstrålen i efterårsvejret. Hun nikkede lydløst, og lod mig ligge min arm om hendes liv og skubbe hende ind i stuen, hvor hun forsigtigt tog plads i sofaen. Jeg fandt et tykt tæppe og lagde det om hendes skuldre, inden jeg satte mig på hug foran hende. Jeg lagde min ene hånd på hendes knæ.

’’Er du okay, Kathrin? Har du savnet mig?’’

>>>=<<<

Kathrin Carter

>>>=<<<

Jeg sad rystende inde i Liams sofa. Jeg kunne ikke rigtig formulere nogle fornuftige ord, så jeg rystede nikkende på hovedet. Jeg sendte ham et stivfrosset smil, de seneste uger havde jeg brugt på kontoret. Endnu en nedgradering, jeg tro snart de ønskede at jeg ville forlade arbejdet. Det skal da heller ikke komme bag på folk at det ikke var gået forbi mig, så meget at jeg faktisk havde truffet en alt afgørende beslutningen.

Den skulle sættes i værk snart, om en lille månedstid havde jeg kontrakten, nu var det bare hvordan Liam tog det.

Ville han være taknemlig for beslutningen, ligesom jeg var. Det skulle jeg finde ud af nu, dødens time er kommet.

”Liam?” min stemme rystede og Liam satte sig ved siden af mig og holdte om mig. Hans varme sivede langsomt igennem min frosset krop.
”Hvad er det Kathrin?” jeg rykkede mig lidt og kiggede tøvende hen på ham. ”Du må ikke blive sur, lov du lytter først” han nikkede lydløst, bange for hvad jeg ville sige. Jeg tro han var bange for jeg havde endnu en farlig mission, men den tid er ovre nu.

”Der har været en del snak på gangene” han greb fat om mine hænder, jeg trak dem bare væk. Jeg havde brug for at være fokuseret når jeg skulle sige det.

”Om hvad Kathrin?” jeg sendte ham et roligt smil, der bare gjorde ham endnu mere nervøs i sine sammentrækninger i ansigtet. ”Jeg…” jeg afbrød mig selv og startet på en anden sætning.
”Kan vi ikke lave noget te, jeg kan ikke mærke mine tæer længere” Liam grinede nervøs inden han nikkede sødt med hovedet. Han rejste sig op og jeg prøvede da også, men mine ben knækkede under mig, og lod mig falde sammen på sofaen.

Liam som havde overværede det grinede hjertelig af mig, jeg derimod lagde irriteret mine arme over kors. Det burde virkelig ikke være så koldt allerede, derfor er det ikke særlig sjovt i London på vej til vinter.

Efter nogle minutter kom Liam tilbage med noget te til os og satte den på bordet ved os. Han vente lidt efter opmærksomheden mod mig og den nyhed jeg kom med.

På en mærkelig måde kunne det egentlig være meget komisk at sige at man var gravid, men jeg har ikke den humor til at drille folk med den slags spøg.

”Hvad ville du så sige?” jeg trak teen op til mig selv, varmede mine finger med den varme te i koppen. ”Jeg… Jeg har startet” jeg stoppede igen og Liam rystede grinende på hovedet af mig. ”Jeg har brugt nogle af mine børnepenge fra min far af, til at…” det irriteret mig grænseløst at jeg ikke bare kunne sige det. Det burde da virkelig ikke være så synderligt svært, kunne det være så svært.
Det kunne det så åbenbart, og hvorfor snakkede jeg med mig selv?

”Det lyder da godt. Til hvad?” han klemte blidt min lidt optøet krop. ”Til at starte et sikkerhedsfirma op” han nikkede nervøs inden han åbnede munden. ”Hvad for noget sikkerhed?” han rømmede sig hostende da jeg sagde de næste ord. ”På alt, fra overvågning til beskyttelse af udsatte mennesker” han nikkede stum. ”Det er på deltid?” han lød frustreret, nok fordi han var bange for at jeg ikke ville kunne ses så mange gange.

”Nej fuldtid” jeg kiggede tøvende hen på ham. Han kiggede undrende og nervøs på mig. ”Det skal betyde hvad?” han rømmede sig igen.

”Det betyder at…” han nikkede spændt.

”Jeg er stoppede på arbejdet fra i dag af”

>>>=<<<

Liam Payne

>>>=<<<

Jeg hævede en anelse forvirret øjenbrynene.
Hun havde sagt op. Jeg kom til at smile. Lidt for meget. Nu så hun forvirret ud.
Det var det jeg så gerne ville have hende til at gøre. Jeg vidste det her ikke var hende. Hun var brilliant som specialagent, men ikke længere. Nu skulle hun kun passe på dem, som hun gør. Nemlig med kærlighed. For det har hun nu lært. Hun vil aldrig få samme heltemodige profil tilbage. Nu ville hun være anderledes.
Jeg satte mig op i sofaen til hende, og tog hendes hænder i mine.
"Kathrin..." 
Hun blev dog bare lidt skræmt af mig, og nok også lidt frustreret, så hun trak sine hænder tilbage til sit krus, der nu var hendes tryghed.
"Det er jo helt fantastisk," hviskede jeg. Hun kiggede stumt ned i sit krus, indtil jeg forsigtigt skubbede hendes ansigt hen imod mig. Vores øjne mødtes.
"Det er jo helt, helt perfekt, Kathrin," jeg fornemmede hendes nervøse øjne bløde lidt op.
"Så hvad betyder det?" Hviskede hun. Jeg smilede. "At jeg med alle mine resourcer vil hjælp dig igennem det, og hjælpe dig med at stabilisere dit nye firma, men også dig selv."
Hun sank en klump og lagde kruset fra sig. "Der er noget jeg har tænkt over, Liam."
"Og det er?" Jeg bøjede mig lidt fremover, så tæt på hende at jeg kunne dele min kropsvarme med hende. 
"Du siger selv at jeg er forholdsvist ustabil. Og det..." Hun sank en klump mere. "Det vil jeg ikke nage dig med."
"Hvad mener du?" Jeg tvang hende til at se mig i øjnene, da jeg holdte hendes ansigt fast med min hånd mod hendes kind.
"At jeg ikke bør være sammen med dig. Altså..." Hun hev kort efter vejret. "Vi kan sagtens arbejde sammen, hvis du altså vil hjælpe mig, men jeg-" "jeg kan ikke være i nærheden af dig på den måde, Kathrin," afbrød jeg hende, da jeg godt kunne fornemme havd hun ville sige. Det var ikke i orden. Jeg ville bare ikke være sammen med hende som 'ven'. Niks.
"Men jeg kommer bare til at ødelægge det hele."
"Prøv at høre, Kathleen. Vi har allesammen været ude for en traumatiserende oplevelse, og jeg ved at du er den der er værst ramt. Du har tabt det hele, det ved jeg." Jeg fjernede min hånd fra hendes kind, og kyssede i stedet hendes pande. 
"Liam det går ikke... Jeg får snart utrolig meget at se til."
Jeg sank en klump. "Vil du høre mit forslag?" 
Hun nikkede. "Vi finder ud af at du flytter herind. Også hjælper jeg dig med dit firma, betaler indskud, afgifter af vores fælles økonomi, også kan vi sammen holde det igang." Hun var lige ved at sige noget, men jeg kom hende i forkøbet. "Men jeg har én betingelse. Én betingelse der vil give det rette arbejdsmiljø, og al den kærlighed jeg kan give dig." 
Med sammenrullede læber te hun, og nikkede. "Jeg vil have dig til at søge professionel hjælp. Du kan ikke håndtere dine indestængte følelser mere." Jeg var bange for hun ville sige nej. Men jeg syntes mit tilbud var godt.
"Men Liam..." "Så bare overvej det. Vi ved det er det rigtige."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...