Heartbeat [HS]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2016
  • Opdateret: 1 sep. 2016
  • Status: Igang
Amanda Teasdale må indrømme, at hun er faldet for One Direction stjernen, Harry Styles. Men hun føler også, at kærligheden til ham ødelægger hende. For er kærlighed overhovedet ødelæggelsen værd? .................. Historien er også på Wattpad:)

3Likes
0Kommentarer
304Visninger
AA

2. Kapitel 1

Hvad var det for en skrækkelig lyd?

Jeg vendte og drejede i sengen, indtil jeg fandt kilden til støjet.

Mit skide vækkeur.

Sukkende slukkede jeg uret. 

Men sjovt nok, var det ikke kilden til støjet.

"Amy?"skreg Lux nedenunder. 

"Hvad?" skreg jeg endnu højere. 

Min mor råbte et eller andet til mig, men jeg ignorerede hende.

Det gjorde jeg efterhånden hverdag. 

Åh Gud, jeg skulle i skole i dag.

Hvorfor fandtes der også noget så åndssvagt som skole?

Altså, tro mig, jeg elskede skolen, men det med at stå op to timer efter man endelig var faldet i søvn, var bare trætende. 

"Amy!" skreg Lux, denne gang endnu højere. 

"Lux, jeg har hørt dig!" bjæffede jeg. 

Det gav genlyd i mine øre da hun igen kaldte på mig.

Jeg var nioghalvfems procent sikker på, at Lux var blevet født med en fejl i øret. 

Jeg slog dynen til side, for at kravle hen til døren.

Jeg havde hverken kræfter eller lyst til at gå.

Jeg gad ikke engang kigge på mit åndssvage skab.

Da jeg endelig nåede gangen og trapperne, måtte jeg indse at jeg umuligt kunne kravle ned af den.

Jeg rejste mig irriteret op. Min morgen kunne umuligt blive værre. 

Døren til spisestuen stod på vid gab, da jeg nåede enden af trapperne.

Lux sad ved spisebordet og gumlede på noget franskbrød.

Hendes smil voksede da hun så mig, så løb hun hen og gav mig et kram. 

"Hvor er mor og far?" spurgte jeg træt. 

"Mor ved jeg ikke hvor er, og far arbejder," fniste hun, da hun satte sig ved bordet igen.

Jeg gav mig til at hælde Coco Pops i min skål, og skovlede det hele ned.

... 

"Du ser..." Jeg kiggede op, og fik øje på min elskede Tristian. Han var min eneste ven, og sikkert skolens dejligste person. 

"Du vover på at slutte den sætning, Morgan!" truede jeg højlydt, med en knytnæve hævet over hovedet.

Tristian kiggede grinende på mig, da han langsomt trak den ned.

"Jeg lover, at jeg ikke kommenterer på dit bemærkeligsværdige tøj." Jeg bankede min knytnæve ind i hans skulder, hvorefter han jamrende lagde en hånd på den. 

Mit tøj var rent faktisk bemærkeligesværdig.

Jeg havde taget det der lå øverst, og mit mest behagelig tøj.

Det resulterede i lilla leggins med dansende ballerina, og en indigoblå hættetrøje, hvor der stod: "I want to sleep", med hvidt. Mit hår var blevet sat op i en rodet nakkeknold, der allerede var ved at falde sammen.

"Jeg vil hjem!" hulkede jeg.

"Mandy, du ved godt, at du har biologi, ikke?" spurgte Tristian, idet jeg lukkede mit skab.

Jeg kiggede ned på bøgerne i mine arme, da jeg sukkede irriteret.

Fedt, jeg havde taget engelsk bøger frem. 

Jeg drejede rundt, åbnede mit skab, kastede mine engelsk bøger der ind, og hev derefter nogle kladdehæfter og én enkel bog ud.

"Dræb mig, please?" hviskede jeg.

"Det vil jeg gøre med glæde, Mandy." Jeg skubbede blidt til Tristian, da jeg nærmede mig ham. 

Jep, helt klart den venligste sjæl på skolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...