King Rising - Louis Tomlinson fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2016
  • Opdateret: 28 sep. 2016
  • Status: Igang
Louis William Tomlinson er en ung konge, hvis rebelske hjerte leder ham i store problemer. Hans folk forventer at han snart finder en dronning, nabokongen er på grænsen til at starte en krig, og uden sine forældre at spørge om råd, skal han begå sig i en verden hvor de royale spiller et magtspil, hvor ét forkert valg kan koste ham og alle han elsker livet. Dette er hans historie.

24Likes
5Kommentarer
1399Visninger
AA

3. Kapitel 2

Der gik kun et par dage, før Haley stod foran Louis i en smuk, rød kjole, og nejede høfligt. ”Kong Louis,” hilste hun sødt. ”Det er en ære at møde dig.” Hendes smil var en perfekt blanding af genert og charmerende, og det var tydeligvis indøvet og unaturligt. Louis gøs, men prøvede at skjule sin væmmelse bag et mindst lige så falskt udtryk.

”Haley,” hilste han tilbage, og gjorde opmærksom på at hun endnu ikke havde en formel titel. ”Velkommen.”

Han tog hendes hånd og kyssede den blidt, og hun fnisede som en forelsket skolepige. Hele skuespillet gav Louis lyst til at kaste op.

”Jeg har sørget for at du får et af slottets bedste værelser,” sagde den unge konge, og gøs over den måde Haleys øjne glimtede på.

”Forhåbentligt ikke for langt væk fra dit værelse, min konge,” flirtede hun, og Louis blev både en smule forarget og imponeret over hendes direkte svar. Han lod sig ikke charmere, men i stedet forholdt han sig tavs længe nok til at Haleys smil begyndte at glide af hendes perfekt malede læber.

”Der er tilpas afstand imellem os,” forsikrede Louis hende med en falskt beklagende grimasse. ”Alt andet ville ikke være passende.”

Han havde ikke tænkt sig at byde hende velkommen i sit private værelse. Hun kunne flirte alt det hun orkede, men han havde taget en beslutning, og hvis han var stolt over noget, så var det sin egen stædighed.

Haleys kinder var røde, da Louis vendte tilbage fra sine grumme tanker om hvad hun muligvis havde ønsker om. Han havde en smule ondt af hende, det måtte han indrømme. Hun var tydeligvis flov over at være blevet afvist så tydeligt af kongen, men selvom Louis vandt dette slag, så det ikke ud som om Haley ville lade ham vinde krigen.

”Selvfølgelig,” sagde hun høfligt. ”Alt til sin tid.”

Hun blinkede et par gange efter hinanden, uden tvivl endnu et forsøg på af vinde kongens interesse. Louis lagde hovedet på skrå. ”Har du noget i øjet?” spurgte han i et tonefald, der lød mere bekymret end han egentlig var. ”Er alting okay?”

Haley slog blikket ned. ”Ja, min konge. Tak for din bekymring.” Hendes tonefald var betydeligt mere nedslået, end det havde været da hun ankom. Louis gjorde sig umage for ikke at smile tilfreds.

”Perfekt. Jeg har også pligter der skal ordnes, men jeg går ud fra at vi mødes til middag?” spurgte han, og gjorde antydning til at gå. Haley greb hans arm.

”Vent,” sagde hun ivrigt. ”Hvordan skal jeg dog finde rundt på slottet? Får jeg ikke en guide?” spurgte hun smilende. Louis nikkede straks. Han havde forudset hendes spørgsmål. ”Jo, selvfølgelig!”

Han vendte sig mod de vagter, der som altid stod og bevogtede indgangshallen. ”Horan!”

En vagt iklædt en skinnende sølvfarvet rustning med Tomlinson-slægtens våbenskjold på brystet trådte frem. Hans holdning var stolt og selvsikker, og passede slet ikke til det legesyge smil, der næsten altid kunne findes på hans ansigt. Hans blå øjne var venlige, og han bukkede elegant for Louis.

”Min konge,” hilste han med accent, der bestemt ikke kom fra England. ”Horan,” svarede Louis tilbage, og kunne ikke lade være med at smile. Niall Horan, en nyudklækket ridder født i Irland, var trods alt en af Louis’ mest trofaste tjenere.

”Vær sød at give Haley en rundvisning, og sørg for at hun gennem hele sit ophold her ikke mangler det mindste,” befalede Louis med et smil, og skimtede ud af øjenkrogen hvordan Haleys ansigt fortrak sig i en skuffet grimasse. Louis ignorerede hende.

Niall bukkede igen. ”Skal ske,” lovede han, og holdt en arm ud til Haley. Han behøvede ikke at sige noget, før hun nejede for Louis og tog hans arm, tilsyneladende ivrig efter at komme væk.

Så snart de var ude af syne, trådte Simon frem fra skyggerne. Til trods for at Louis var vant til at se den ældre rådgiver opstå ud af tynd luft, blev han alligevel forskrækket. ”Simon.”

”Louis,” svarede Simon utilfredst. ”Du burde ikke have opført dig sådan overfor Haley. En ting er at du ikke har tænkt dig at frie til hende, en anden er at ydmyge hende på den måde. Du kan ikke lade dig styre af dine følelser!”

Louis bed tænderne sammen så det knagede i hans kæbe. ”Jeg har ikke brug for at få kritik lige nu, Simon. Gem det til en dag, jeg faktisk beder om det.”

Simon rystede langsomt på hovedet. ”Du forstår ikke hvilke konsekvenser dine handlinger har, og en god konge er nødt til altid at tænke sig om. Du har meget at lære endnu, unge konge.”

Det sidste sagde han, som var Louis kun et barn der havde stjålet sin fars krone for en dag; som var idéen om at blive konge kun en fjern fantasi.

”Jeg gør mit bedste, Simon. Ikke ét ord mere,” beordrede Louis hidsigt, men det fik kun Simon til at sukke opgivende. ”Du har stadig ikke kontrol over dit forfærdelige temperament, Louis. Hvornår lærer du det?”

Den unge konge knyttede hænderne i frustration. ”Du tror, at alting handler om kontrol. Jeg skal kontrollere mig selv, mit kongerige og mine følelser, og så er alting godt? Den dag du selv står med et land der regner med dig, så håber jeg ikke, at du også lukker din stålnæve om dem, som du konstant prøver at gøre det om mig.”

Da den unge konge forlod slottet, blev hans ord hængene i indgangshallen, som havde han malet dem på væggene.

_____________________________________________________________________________________________
Kære læsere, jeg beklager at denne historie har stået stille et stykke tid. Planen er nu at holde kapitlerne korte (medmindre andet giver mening), men i stedet udgive dem oftere (flere gange ugentligt). Tak for jeres tid! Spørgsmål, kommentarer og konstruktiv kritik modtages gerne. ~ Imperial

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...