So Much To Show

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2016
  • Opdateret: 6 dec. 2016
  • Status: Igang
Joshlyn Ramsey Uri. Far løs. Mistede sin gamle kæreste i bil ulykke. Lad os bare sige det ikke gået godt for hende. Og da hun møde Sam Harwood blir det ikke ligefrem bedre. Han er populær, hun er middel. De har deres problemer. Men som sagt gennem sygdom og sundhed ik? eller det håber Joshlyn ihvertfald.

2Likes
0Kommentarer
1169Visninger
AA

7. 5.

Joshlyns synsvinkel

Jeg vågnede ved et dejligt syn, Sam og hachi der puttede. Det skulle ikke undre mig at hachi var kravlet op imellem os. Jeg aede ham, han rejste sig og gik så. Jeg lå og kiggede lidt på sam, da jeg fik en trang til snapchat, Jeg tog min mobil frem og tog et billede af ham, selv når han sov så han godt ud 


 

Jeg smilte af billedet. Han så så godt ud. Jeg lagde det på my story. Jeg gav ham et lille kys, jeg tror han vågnede for han rykkede på sig. jeg gik over mod mit walk in closet, og tog min trøje af for så derefter at tage en ny trøje på. Såå tog jeg mine calvin klein jogiing bukser på. Jeg lagde os lige lidt mascara på mine øjenvipper. bare for ikke at ligne lort. Jeg børstede mit hår og satte det op i en rodeknold. Da jeg vendte mig mod sengen lå sam og smilede skævt til mig. " hvad smiler du for?" sagde jeg og smilte. Jeg gik hen til sengen igen. " jamen godmorgen til dig også " sagde han og smilede skævt. Jeg grinte lavt. Han rejste sig og tog så sine adidas busker på. for så derefter at tage hans sorte langærmer på. Han så fanme godt ud med morgenhår. Ærligt. Jeg rejste mig igen, og så gik vi nedenunder. " jam, hun er jo helt underlig fortiden, hun har en dreng med hje.." hørte jeg jake sige, hvem snakkede han med. " efter austin? er hun da kommet videre?" lød der en stemme. Parrish. No way, jeg begyndte at smile, og løb så derefter ned ad trappen, Og jeg havde ret, der stod parrish, parrish var jakes bedste ven. 


 

Jeg stod lidt, og bare kiggede på ham. Jeg havde kendt Parrish eller jordan som han faktisk hedder hele mit liv. Han var ligesom min anden bror, og ja, så var han os min bedste ven. Jeg løb hen til ham, han kunne godt høre mine skridt så han vendte sig om og kiggede, hans milte til mig og bredte så sine arme ud, Jeg var hurtig til at hoppe op i hans armen og svinge benene om ham, " Parrish!" hvinede jeg. Han grinte fjoget. Jeg havde savnet ham ad H til. Han gav mig et kys på kinden,ikke sådan kæreste måden, men sådan venne måden. Jeg smilte ustyrligt. Han satte mig ned igen. Han kiggede bag mine skuldre, jeg drejede en omgang, sam stod stadig ved trappen. " hvem er så det?" spurgte parrish om. Jag smilte. " det er sam." sagde jeg og gik hen til ham, Han havde bare stået og set på mig og Parrish. Han tog 2 skridt frem og gav Parrish hånden. " Sam" sagde Sam. " Parrish, eller Jordan" sagde Parrish selvfølgelig. Han smilte venligt. Parrish tog det hele meget pænt faktisk, men hvad kunne jeg have regnet med, parrish var en god fyr. " er du sulten?" spurgte jeg sam om, han nikkede stille. Vi gik over i køkkenet for at finde noget mad. ehm, ja hvis der altså var noget. Jeg kiggede i fryseren og der var heller ingenting, jeg kiggede i køleskabet og der stod noget koldskål som jeg tog ud. Og så gik vi ellers igang med at spise.

Sam var lige taget hjem, så jeg sad egentlig bare i stuen. Der skete ingenting på min mobil det var pænt kedeligt. Parrish stod i dørkarmen og kiggede på mig. " skal du med?" spurgte han. " hvorhen?" spurgte jeg og smilede, han trak på skuldrene og lavede så et hint til at jeg skulle følge med. Jeg rejste mig for sofaen og fulgte efter ham, Han kaldte på hachi og så åbnede han døren. Han lukkede hachi ud i haven imens han selv gik ud til bilen, Hvad skulle vi?. jeg fulgte efter ham og gik så ind i bilen. Han spændte sig fast og tændte så for bilen. Jeg kiggede spørgende på ham. " hvad skal vi?" spurgte jeg. Han grinte. " et ord. Paintball." sagde han så og smilede stort, åh gud, er han seriøs" nej vej?" grinte jeg. Han smilte så og så kørte vi ellers.

" ham sam der? Hvad laver du sammen med ham?" spurgte parrish om i bilen da vi stadig var på vej. " altså, han er faktisk ny i skolen, og ja så snakkede vi bare lidt sammen." sagde jeg. Jeg kiggede på parrish, han rynkede brynene og spændte sine kæber. " parrish? hvad er der?" spurgte jeg bekymrende om, Han kiggede kort på mig. " er du sikker på det en go ide?" sagde han så. " hvorfor skulle det ik være det?" han er bare en ven. 

" bare en ven? kysser venner?" spurgte han om. Hvordan vidste han det? " Jeg ville gå ind til dig igår, men i lå der og kyssede.." sagde han så, Jeg spærrede øjnene op og vendte så hovedet den anden vej, Jeg rødmede, " jeg vil bare have du skal være glad, jeg hader at se dig ked af det, sagde han og tog min hånd. Jeg lænte hovedet tilbage i sædet, Jeg kiggede på parrish. Han nussede min hånd. " han er.. anderledes end de andre drenge, han er... " jeg blev afbrudt " ligesom austin" sagde parrish. " ja.. ligesom austin.." sagde jeg og kiggede på ham, Han kiggede på mig og klemte min hånd, Han lænte sig over mod mig og kyssede min kind, Det fik mig til at grine lidt. verdens bedste "bror" det er han. " hvad skulle jake siden han ik er her?" spurgte jeg, " nah, han skulle ingenting, jeg ville bare være sammen med min "lillesøster" lidt." sagde han og smilede skævt.  Jeg fniste

Jeg gemte mig bag en væg, Jeg tog et hurtigt kig forbi væggen og så parrish stå bag en anden væg og kigge smilende på mig, Jeg trak mig tilbage om bag væggen og tog en dyb indåndning. Adrenalinen pumpede i blodet på mig, Jeg strammede grebet om mit gevær. Så rykkede jeg videre til næste væg, Jeg løb alt hvad jeg kunne og lavede et rullefald til sidst. Jeg rejste mig op og kiggede mod parrish igen, Han ville lave det samme som mig, Han løb os alt hvad han kunne men da han skulle lave sit rullefalde rullede han ind i væggen og lå til sidst bare på jorden og sagde " avv..." Jeg grinte og gik så hen til ham, Jeg stod over ham og kiggede ned på ham, " hvad var det lige" sagde jeg og grinte, " han ømmede sig, " jeg troede det ville se mere proffesionelt ud" sagde han jamrende. Han fik mig til at grine. Jeg sigtede på ham. " nej.. Josh.. Ik gør det.." sagde han bedende forsjov selvfølgelig. Jeg grinte og skød så på hans vest, " jeg vandt,igen" sagde jeg så og rakte ham hånden for at hjælpe ham op. " du snyder" sagde han så og skubbede lidt til mig. " mmm, det det jeg gør" sagde jeg og smilede skævt. Han svang hans ene arm om mig og den anden arm slog han mig med på min hjelm. " ahhah" grinte jeg. Han slap grebet om mig dog stadig med en arm om min talje, " lad os tage hjem" sagde han så. Han var savnet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...