So Much To Show

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 aug. 2016
  • Opdateret: 6 dec. 2016
  • Status: Igang
Joshlyn Ramsey Uri. Far løs. Mistede sin gamle kæreste i bil ulykke. Lad os bare sige det ikke gået godt for hende. Og da hun møde Sam Harwood blir det ikke ligefrem bedre. Han er populær, hun er middel. De har deres problemer. Men som sagt gennem sygdom og sundhed ik? eller det håber Joshlyn ihvertfald.

2Likes
0Kommentarer
1039Visninger
AA

4. 2.

Joshlyns synsvinkel

 

Den nye dreng fik pladsen ved bordet, som så stod ved siden af mig. Ærligt, det tegner ikke godt, Men min storebror siger altid man aldrig skal dømme folk på det ydre, selvom vi alligevel ikke kan undgå det, så prøvede jeg da at skubbe det væk. Jeg sad og kiggede på ham igennem mit hår, Hans perfekte hår hang lidt i panden på ham, så han kastede lige en enkel gang med håret. Synes altid det ligner drenge har Tiks når de gør det. Fordi fjernede håret, blottede han bare sit fantastiske ansigt endnu mer. Hans hud, var helt fejlfri, ingen bumser, ingen urenhed, bare, helt perfekt. Han havde flotte kindben. Jeg slog blikket lidt mer ned af, hans Adams æble var os bare helt perfekt. Og hans læber, amen jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Den knægt var alt for perfekt. Jeg lagde pludselig mærke til at han sad og stirrede på mig, han lignede et kæmpe spørgsmåls tegn. Jeg slog øjnene op, og kiggede hurtigt den anden vej, man kunne høre ham grine svagt.

Pis. Ydmyget. igen.

 

Det ringede ud, ja det vil sige frikvarter. Jeg var hurtig til at sætte noget musik i ørerne, for at undgå al den larm der kom fra de andre elever. Jeg gik over til mit skab, for at låse det op. Jeg lagde min bøger på plads. Derefter lukkede jeg mit skab. Da jeg kiggede til siden stod Ham den nye dreng lige bag min skabslåge og smilede, 

Et.ord. CHOK.

Jeg gispede. Han grinte. Jeg kiggede underligt. Han smilede. jeg stod stille og følte mig malplaceret. " hej.." sagde han så, OKAY! Nyt level der ramte akavet hed. fuck. " ehmm... hej..." sagde jeg så og kiggede ned. Han grinte, igen. " hvad var det du hed?" spurgte han og blinkede. jeg spærrede øjnene op, kraftedme nej, det her sker ik, " det ku du lide at vide var" sagde jeg og vendte så om på min hæl og gik. 

Hvad.fanden.laver.jeg..

Jeg satte farten op, i en følelse af at han fulgte efter mig, jeg kiggede hurtigt over min skulder, han stod bare og kiggede fornærmet ved mit skab. Pyyyyha, jeg slap væk. Jeg gik ud af skolenes døre, jeg var ligeglad med timerne lige nu, jeg skulle bare ikke have samme time som ham, Jeg tog hjem.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...