Den giftige varsel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 24 aug. 2016
  • Status: Færdig
Da Harriet Watson endelig beslutter sig for at rette op på sine tidligere fejl og gøre forholdet mellem hende og ekskæresten, Clara, godt igen, går ingenting som planlagt. Hun finder til sit store chok Clara forgiftet og halvdød på gulvet, og alle beviser peger mod Harriet som gerningsmand, på trods af hendes uskyld. Det viser sig at være rigtig nyttigt at have en bror, der står Sherlock Holmes nær i sådan en situation. Sherlock og John kommer hurtigt på sagen, der slet ikke er så enkel, som politiet tror.

0Likes
0Kommentarer
96Visninger

7. 7

Del 7

 

Lufthavnen er pakket med mennesker, og flyet boarder om en halv time. Harry er ved at hyperventilere, da det går op for hende, hvor kort tid der er til at Clara dør, og Sherlock er ret stresset over ikke at kunne tænke ordentligt i sådan en menneskemængde. Alt i alt er situationen en smule hektisk. John fører nu an over mod Dublin-gaten, hvor David gerne skulle være. De bliver stoppet af en vagt. “Ingen adgang uden chek-in.” John begynder at forklare, men Sherlock er hurtig og viser “sit” politiskilt og siger, at de må finde en David Nilson og om vagten kan se, om han er tjekket ind. Det er han. 

Boardingen er efterhånden i gang. De kigger alle tre på strømmen af mennesker på vej mod flyet, for at finde den rigtige passager - Sherlock og John mindre sikre på, hvad de kigger efter.

Harry gisper da hun spotter David. “Det er ham med solbrillerne derovre!” 

Sherlock går med hurtige skridt over til ham og siger med en meget venlig stemme: “Undskyld mig, Hr. Jeg er fra lufthavnens sikkerhedsafdeling. Jeg kunne godt tænke mig at veksle et par ord med dig. Måske over en kop te? Selvfølgelig helt ufarligt.” 

David bliver helt belg i hovedet, da han forstår Sherlocks hentydning. Han begynder at stamme noget, ingen får fat i, og snubler med Sherlock. Synet af Harry gør ham helt sikker på, hvad der sker.

 

De stopper i et hjørne af lufthavnens indgangshal. 

Sherlock kigger direkte på David og begynder hårdt: “Vi leger nu en lille leg der hedder: ‘Fortæl os hvad du ved’. Jeg starter. Du, David Nilson, solgte alkohol billigt til Harry, og hun skylder dig penge. Som en slags hævn puttede du gift i Harrys kæreste, Clara, te. Hun er ved at dø. Der en anden bag dig, der har stået for alt det her. Du har modgiften. Har jeg ret?”

David kigger ned i jorden og nikker.

Sherlock ser tilfreds ud. “Godt, vi dræber dig selvfølgelig ikke… Hvis du fortæller os om bagmanden, og hvordan du kom i besiddelse af giften og modgiften,” truer han. John og Harry står med krydsede arme bag Sherlock forsøger at leve op til hans attitude.

David begynder at snakke med en lav og bange stemme, mens han ser sig skyldigt og paranoidt omkring. “Jeg har aldrig set ham. Han ringede mig op en dag og gav mig instrukser, jeg skulle følge. Han ville dræbe mig, hvis jeg ikke adlød. Instrukserne gik ud på at få fat i gift og modgift i en taske på togstationen, hvor han havde gemt den, beholde modgiften og få Clara til at drikke giften. Min plan gik som smurt. Det var ikke engang svært at gemme sig ude foran Harrys åbne vindue og hælde gift i teen, imens hun tog imod Clara. Så snart jeg var væk derfra, fik jeg at vide at I to,” han peger på Sherlock og John. “…nok ville opsøge mig, men at jeg var sikker så længe jeg havde modgiften. Jeg skulle være steder, jeg normalt ville være, og forvente at se jer. Jeg begyndte at tvivle og tænkte, at jeg kunne komme ud af det her, hvis jeg rejse væk et stykke tid.” David kigger op. “Men nu hvor I har mig: For at få fat i modgiften, må I give mig koden til regeringens overvågnings- og mikrofonsystemer. Det var det, jeg fik besked på at få fra jer.”

“Den har jeg ikke”, erklærer Sherlock.

“Men det har din bror, Mycroft,” svarer den nu lidt mere selvsikre David. “Hvis i giver mig den, redder I både Clara og mig.”

“Det har han nok, ja. Og tro nu ikke, at vi en slags helte”

“Kan du få fat i den kode, Sherlock?” spørger John. Han ser nervøst på Harry, der snart ikke kan holde alting ud mere.

Sherlock svarer ikke, men tager telefonen op af lommen og ringer til Mycroft.

“Sherlock, har du fundet ud af, hvem min hacker er?” Lyder det fra telefonen.

“Det kan man godt sige, ja.” John kigger spørgende på Sherlock. “Jeg skal bruge koden til systemerne - jeg står overfor en lille udfordring her.”

Ulig ham selv, giver Mycroft koden uden at stille spørgsmålstegn til Sherlocks intentioner.

Sherlock smiler og lægger på.

“Jeg har koden: r3db3ard2010,” siger han.

David ser en smule mistænksom ud, da det ikke var sværere, men er lettet da kan sms’er koden til hans overordnede.

 

De står alle fire i lidt akavet stilhed og venter Davids godkendelse til at give modgiften videre. John holder om Harry, men da han tænker over, hvad han gør, og hvilket forhold de har, tager han lidt afstand igen. Sherlock står rank og selvsikker med hænderne i lommen og et lille tilfredst smil på læberne, imens han kigger sig om i lufthavnen.

Davids telefon bibber, og de er straks opmærksomme. David ser uendelig lettet ud, da han læser beskeden. “Godkendt,” læser han højt. Han rækker ind i sin jakkelomme og tager det lille glas med modgiften frem. I samme øjeblik begynder tonerne af Bee Gees’ “Stayin’ Alive” at høres i højtalerne - meget højere end den før stille baggrundsmusik. 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...