Den giftige varsel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 24 aug. 2016
  • Status: Færdig
Da Harriet Watson endelig beslutter sig for at rette op på sine tidligere fejl og gøre forholdet mellem hende og ekskæresten, Clara, godt igen, går ingenting som planlagt. Hun finder til sit store chok Clara forgiftet og halvdød på gulvet, og alle beviser peger mod Harriet som gerningsmand, på trods af hendes uskyld. Det viser sig at være rigtig nyttigt at have en bror, der står Sherlock Holmes nær i sådan en situation. Sherlock og John kommer hurtigt på sagen, der slet ikke er så enkel, som politiet tror.

0Likes
0Kommentarer
115Visninger

5. 5

Del 5

 

Sherlock står med rynkede øjenbryn bøjet over mikroskopet i det lille svagtoplyste køkken og prøver at identificere giften. Klokken er 3 og imens Harry stadig sover i sofaen, er John faldet i søvn i sin stol med en bog i skøddet. Sherlock nyder nattens stilhed - det er om natten, han tænker klarest.

Der er gennembrud i Sherlocks undersøgelser omkring en time senere. “Ah,” mumler han, da alting går op for ham. Han står bøjet ind over bordet med begge hænder på overfladen helt stivnet opslugt i tanker, imens han regner de sidste detaljer ud. “John!” siger han så.

John blinker et par gange og vågner så helt op. Han går straks med hurtige skridt over til Sherlock ved køkkenbordet.

Sherlock rører sig ikke, men forklarer med en hurtig stemme: “Det er her er giften botultoxin. Opløsningen af den er specielt designet til at holde offeret udenfor bevidstheden i ret præcist 24 timer og derefter dræbe det. Modgiften er yderst sjælden. Gerningsmanden må have den. Det er selfølgelig ikke et tilfælde - denne her sag er ikke for politiet. Den er for mig. Bagmanden valgte Clara og Harry, fordi det ledte til dig, der leder til mig. Jeg vidste det! Hvor er det spændende.”

John kigger på ham. “Sherlock, der er lige nu jeg-ved-ikke-hvor-få timer til, at min søsters kæreste dør, og du står der og smiler. Hav lidt situationsfornemmelse.”

“Ja. Okay…” Sherlock er hurtigt distraheret fortsætter så: “Vi bliver nødt til at vække Harry.”

 

De sætter Harry i stolen, hvor deres klienter normalt sidder, og Sherlock begynder: “Har du nogen fjender, Harry?”

“Jeg troede ikke, det her havde noget med Harry at gøre alligevel?” undrer John sig.

“Det behøves det heller ikke at have.” John er forvirret, men slipper det. Han stoler på Sherlock.

Harrys svar lyder: “Jeg har ingen fjender. Folk går ikke rundt med fjender, Sherlock.”

John smiler og Sherlock sukker, ruller med øjnene og siger så halvirriteret: “Har du så nogen, der synes mindre om dig?”

“Tja..”

“Hvis du vil redde Clara, er det nu!” Sherlock hæver stemmen en smule.

“Sherlock,” irettesætter John.

Hun virker ikke afskrækket, men siger så hurtigt: “Den eneste, jeg kan komme i tanke om, er min svigerfar, der aldrig har kunnet lide mig. Men han kan ikke stå bag.”

“Fordi..?”

“Han døde sidste år.”

“Og du kan ikke komme i tanke om nogen som helst anden?”

Hun rynker brynene, lukker øjnene og tænker sig om. “Jeg skylder nogle penge til en alkoholforhandler. David Nilson, hedder han. Selvom han nok var træt af mig efterhånden, var det slet ikke voldsomt nok til sådan en hævn.” Hun har tårer i øjnene igen nu.    

“Ja, det virker voldsomt, hvad siger du, Sherlock?” John lægger trøstende hånden på Harrys skulder, og hun laver en lille bevægelse som for at ryste den af. Han fjerner den igen lidt akavet.

“Som sagt: jeg tror ikke, den her sag direkte har med Harry og Clara at gøre. Jeg ved ikke hvem der står bag, men alkoholforhandleren kan sagtens være involveret - han er dog ikke bagmanden. Den her gift er for svær at komme i besidelse af. Vi mangler en rigtig bagmand og et ordentligt motiv i den her sag. Vi må finde David.”

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...