Den giftige varsel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 24 aug. 2016
  • Status: Færdig
Da Harriet Watson endelig beslutter sig for at rette op på sine tidligere fejl og gøre forholdet mellem hende og ekskæresten, Clara, godt igen, går ingenting som planlagt. Hun finder til sit store chok Clara forgiftet og halvdød på gulvet, og alle beviser peger mod Harriet som gerningsmand, på trods af hendes uskyld. Det viser sig at være rigtig nyttigt at have en bror, der står Sherlock Holmes nær i sådan en situation. Sherlock og John kommer hurtigt på sagen, der slet ikke er så enkel, som politiet tror.

0Likes
0Kommentarer
111Visninger

4. 4

Del 4

 

I en gyde overfor indgangen til politstationen må John og Sherlock vente på det helt rigtige tidpunkt. Om en halv times tid, mener Sherlock, er de fleste gået hjem. Han sætter sig ned på de kolde brosten og stirrer ud i luften. John kigger på ham med sit undrende blik. Han bryder stilheden: “Bliver du aldrig træt af altid observere alting - aldrig at kunne slippe det?”

Sherlock sender et spørgende blik til John, før han svarer: “Du ved, hvordan det er - man bliver afhængig af krigen. Det er det her, jeg er god til.”

“Du nyder altid at kunne være den klogeste,” retter John.

“Ja, du har ret,” indrømmer Sherlock hurtigt. De griner begge lavt, og grinet bliver til et smil, der bliver på deres ansigter, imens de sidder i mørket og kigger på stenmuren overfor dem. 

Lidt senere bryder John igen stilheden: “Men et normalt liv har aldrig interesseret dig? At slå sig ned med en familie og sådan?”

“Kan du helt ærligt forestille dig det, John?”

“Måske ikke, nej,” smiler John. “Men jeg kan se mig selv sådan. Hvad siger du, Sherlock? Mig, der kommer hjem fra mit helt normale job hver dag til min familie og min hund… For kedeligt?” Han kigger op og ser en fuldstændig uopmærksom Sherlock med fokus fuldt rettet mod politistationen.

“Der tog Lestrade afsted som den sidste, kun få vagter og rengøring er der nu, lad os gå,” siger Sherlock uden at vente svar.

De går ind af svingdøren på politistationen og griber en stor sort jakke og en politikasket for at komme ind lidt mere ubemærkede. Sherlock ved tilsyneladende præcis, hvor de skal gå hen og marcherer afsted med faste skidt. Han virker utrolig overbevisende, og John prøver at gøre ham efter ved at tilføje lidt selvsikkerhed til hans skridt og holdning.

De når usete til laboratoriet, og Sherlock har ingen problemer med at finde det rigtige skab med teen i. Han tager nøglen, der er gemt bag en potteplante, og låser skabet op. “Har du været her før? Du ved hvor nøglen er?” spørger John forvirret.

“Det er logisk. Politimænd er også bare mennesker og derfor meget forudsigelige. Det holder ikke at en enkelt person passer nøglen, så den må være et sted på politistationen. Det er mest praktisk at have den tæt på, og rummet her har ikke super mange gemmesteder. Potteplanten var oplagt.”

John nikker anderkendende, “ah.”

Sherlock får hurtigt fat i en lille flaske og putter et eksempel af politiets te deri. Hurtigt forlader de to stedet igen kun med et undrende blik fra en rengøringsdame, der mumler noget om mange nye ansatte og natteaktivitet.”

En taxi kommer forbi, og de sætter sig ind og siger “221B Baker Street”. Snart suser de gennem Londons gader på vej hjem igen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...