Den giftige varsel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 24 aug. 2016
  • Status: Færdig
Da Harriet Watson endelig beslutter sig for at rette op på sine tidligere fejl og gøre forholdet mellem hende og ekskæresten, Clara, godt igen, går ingenting som planlagt. Hun finder til sit store chok Clara forgiftet og halvdød på gulvet, og alle beviser peger mod Harriet som gerningsmand, på trods af hendes uskyld. Det viser sig at være rigtig nyttigt at have en bror, der står Sherlock Holmes nær i sådan en situation. Sherlock og John kommer hurtigt på sagen, der slet ikke er så enkel, som politiet tror.

0Likes
0Kommentarer
97Visninger

3. 3

Del 3

 

John slæber den halvt bevidstløse Harry ind af døren. Han lægger hende på sofaen, og hun falder straks i søvn. “Hvad skal hun her?” spørger Sherlock. 

“Sherl. Jeg tror, jeg har fundet dig en sag.” John halvsmiler.

Det får Sherlocks opmærksomhed, og han analyserer straks hver en detalje af Harrys bevidstløse krop. “Otteogtredive, for meget alkohol, ville gøre hende og Claras forhold godt igen, har gjort sig umage, var meget nervøs, noget gik galt, Harry flygtede ud i skoven, havde ellers tænkt sig at fri. Hvad siger ud, jeg skal op klare?”

“Tænkt sig at fri? Sherlock, hvord…?”

“Det er da logisk: Harry havde gjort meget ud af sig selv netop i dag - hun har strøget skjorten; hendes smykker er ikke brugt ofte, dårlig kvalitet, hvis de havde været brugt, villle de være slidte nu. Hun går normalt ikke meget op i sig selv - som sagt, dårlige smykker og slidte, uplejede hårspidser og negle. Det var noget specielt i dag. Hun var nervøs: render under øjnene - har ikke sovet godt i flere dage. Hvad er noget så vigtigt, at det kan holde nogen vågen om natten? Forlovelser. Plus, jeg går stærkt ud fra, at den bule i hendes lomme er en ring.”

“Imponerende,” roser John.

“Tsk. Min sag?”

“Ja, jeg snakkede lidt med hende i taxaen,” John fortæller Sherlock om situationen, ud fra hvad Harry havde fortalt ham. 

“…Så politiet tror Harry er morderen, men selvfølgelig er hun ikke det. Spørgsmålet er bare, hvem der så har puttet giften i teen? Hvem er ude efter Harry og Clara og hvorfor?”

“Jeg har et par ideer, men jeg bliver nødt til at have noget te,” konstaterer Sherlock

“Noget te?” John er forvirret.

“Ja, noget af teen. Den med giften i.”

“Ah, jamen skal vi gå?” John er nu opsat på noget spænding, og livet med Sherlock er sjældent kedeligt på det punkt.

“Lad os,” siger Sherlock, der ikke heller prøver at skjule hans glæde over situationen. Han tager sin lange frakke på. Sherlock Holmes og John Watson er i deres es.

 

 

 

Politiet er stadig på gerningsstedet i Harrys lille hus i Surrey. Sherlock hopper ivrigt ud af taxaen, før den stopper. John må igen betale. Med sin professionelle jeg-ejer-det-hele-attitude, dukker Sherlock sig under plastiksnoren, der spærrer indgangen til Harrys lille, upassede forhave og hus. Politiet står i den hyggelige dagligstue, da de træder ind af døren. Den første der opdager dem, er Lestrade. “Sherlock? Ingen har bedt dig om at komme. Politiet har ikke brug for en vejledende detektiv denne her gang. Vi kender morderen, eftersøgningen er i gang.”

“Lestrade. Du ved, du bør stole på mig, når jeg siger at Harriet Watson ikke er morderen i denne sag. Lad mig undersøge teen,” siger Sherlock i sit dominerende tonefald.

“Sherlock, hvad handler det her om?” spørger Lestrade. “Ah, Harriet er Johns søster. Jeg er ked af det John. Harriet har begået et mord, i kan ikke redde hende. Hvis I ved, hvor hun er, er i dog velkomne til at sige frem.” Lestrade vender sig om mod resten af politifolkene og råber: “Vi har, hvad vi skal bruge af beviser. Lad os tage på stationen.”

Sherlock giver et højt irriteret suk, men indvender ikke. Han og John går ud af huset, og da de er langt nok derfra, vender Sherlock sig mod John og siger:

“Vi må køre efter dem på politistationen, og vente til vi kan komme ind og undersøge den te”

“Du bliver ikke lukket ind,” siger John.

“Jeg behøver ikke lukkes ind nogen steder, John. Alle kan komme ind alle steder, hvis de vælger det rigtige øjeblik.” 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...