Den giftige varsel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 24 aug. 2016
  • Status: Færdig
Da Harriet Watson endelig beslutter sig for at rette op på sine tidligere fejl og gøre forholdet mellem hende og ekskæresten, Clara, godt igen, går ingenting som planlagt. Hun finder til sit store chok Clara forgiftet og halvdød på gulvet, og alle beviser peger mod Harriet som gerningsmand, på trods af hendes uskyld. Det viser sig at være rigtig nyttigt at have en bror, der står Sherlock Holmes nær i sådan en situation. Sherlock og John kommer hurtigt på sagen, der slet ikke er så enkel, som politiet tror.

0Likes
0Kommentarer
111Visninger

2. 2

Del 2

 

“Jeg ved det ikke, Mycroft… Nej, jeg har ikke tid til at finde ud af, hvem der prøver at hacke regeringen… Jeg er ligeglad med national sikkerhed… Det rør’ mig ikke… Farvel!” Sherlock smider telefonen fra sig på sofabordet og sukker irriteret. 

“Jeg troede, du ville gøre alt for en god sag lige nu,” kommenterer John, der sidder overfor ham i sin lænestol i dagligstuen.

“Hrmpf,” Sherlock ruller øjne. Ingen sager af interesse var dukket op de sidst mange dage, og Sherlock havde været nødsaget til at øge dosen af nikotin til fire plastre på hver arm.

“I har et mærkeligt had-kærlighedsforhold, du og Mycroft. I konkurrerer som små børn om hvem der er klogest, og er for stolte til at indrømme at i faktisk godt kan lide hinanden. Men hvem er jeg til at snakke om søskende - jeg ser heller aldrig min søster.” John ser tankefuldt ud i rummet.

“Jeg har ikke et had-kærlighedsforhold til Mycroft. Drop kærlighedsdelen - det holder vi os begge fra. Det er ikke nogen fordel for et klart syn,” siger Sherlock, lidt fornærmet og kold som altid.

John kigger op fra sin computer på Sherlock og skal til at sige noget, men dropper det, og skriver videre på det nyeste blogindlæg om deres seneste sag om Helvedeshunden i Baskerville. De sidder i deres lille victoriansk-inspirerede dagligstue i lejligheden på Bakerstreet, ligesom de har gjort de seneste par dage også. Sherlock er ved at gå til af det fuldstændig uinspirerende tomrum, han lige nu befinder sig i. Hvad som helst kan bruges. Hvad som helst, bare det ikke sker på Mycrofts ordre.

 

Solen er nu ved at gå ned over London, og John har lige bestilt deres aftensmad, kinesisk take-away, da hans telefon ringer. “Harry”, står der på skærmen. Han undrer sig over, hvorfor Harry pludselig vil i kontakt med ham nu. De snakker ellers aldrig. Højlydte og desparate hulk lyder fra telefonrøret, da han tager den.

“John… hulk… kan du… hulk… hjælpe mig?,” græder hans søster voldsomt ind i røret. “Jeg ved ikke… hulk… hvad jeg skal gøre… hulk… det er Clara… hvad har jeg gjort?” Det hele bliver sagt i en mumlen og hulken, der gør det svært at forstå. 

“Harry, hvor er du?” siger John bekymret.

“Surrey… snøft… i skoven… John, politiet er efter mig… Hvad har jeg gjort?”

“Harry? Hvad, siger du? Politiet, hvad er der sket?”

“Jeg…” der bliver lagt på.

“Harry!” råber John. “Sherlock, jeg bliver nødt til at tage til Surrey efter Harry, jeg tror hun har store problemer.”

“Harry? Nå, Harriet? Din søster? Hun ringer da ellers aldrig,” siger Sherlock halvkoldt taget i betragtning af den lidt stressede situation.

“Sherlock, det er min søster. Hun er i fare. Den er ikke længere. Skal du med eller hvad?”

“Har du glemt vores alt-under-en-7’er-regel?” svarer han.

“Nej, jeg havde glemt din umenneskelige psykopatside et øjeblik. Vi ses.” John smækker døren efter sig.

“Jeg er ikke psykopat, jeg er en funktionsdygtig sociopat.”

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...