Den giftige varsel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2016
  • Opdateret: 24 aug. 2016
  • Status: Færdig
Da Harriet Watson endelig beslutter sig for at rette op på sine tidligere fejl og gøre forholdet mellem hende og ekskæresten, Clara, godt igen, går ingenting som planlagt. Hun finder til sit store chok Clara forgiftet og halvdød på gulvet, og alle beviser peger mod Harriet som gerningsmand, på trods af hendes uskyld. Det viser sig at være rigtig nyttigt at have en bror, der står Sherlock Holmes nær i sådan en situation. Sherlock og John kommer hurtigt på sagen, der slet ikke er så enkel, som politiet tror.

0Likes
0Kommentarer
113Visninger

1. 1

Del 1

 

Hjertet banker på livet løs i Harrys bryst, da Clara banker på. Tænk, at Clara er villig til at give en chance til efter alle de fejl, Harry har lavet. Gang på gang var hun kommet alt for fuld hjem, og gang på gang var de endt i skrigende, voldsomme, udmattende skænderier, der sårede Clara langt mere, end hun fortjente.

Men denne gang skulle det være slut. Harry havde taget sig sammen, og i dag skulle de begynde det liv sammen, de altid havde gået og drømt om. Uden alkohol. Uden brud.

 

Harry har stillet Claras absolutte yndlings-te frem og den kage fra bageren, de altid roste. Hun går ud til døren, åbner og ser Claras smukke, uskyldige ansigt. Et øjeblik står de bare. Overvældede af alle de minder, der pludselig dukker frem i deres bevidsthed. Harry tager sig sammen og lukker Clara ind. Stemningen føles skrøbelig og usikker. De vil begge det her. Harry kan mærke det. Det skal kunne lade sig gøre. Der må ikke fejles nu.

“Det ser godt ud, Harry,” bemærker Clara, da hun ser anretningen, for at bryde stilheden.

“Sæt dig ned, jeg skal lige hente noget.”

Harry går ind i soveværelset og tager den lille æske med ringen i. Hvis nu alting går over alle forventninger…

Hun tænker alt det, hun vil sige og undskylde for igennem endnu engang, og retter lidt på håret for at trække tiden ud så længe hun kan. Så tager hun en dyb indånding og går ind i stuen…

Vantro er det eneste der dukker op i Harrys hoved, da hun ser Clara. Hun ligger på gulvet bevidstløs med galle ud af munden. Hendes te er spildt ud over hende, og hun har stadig koppen i hånden. Det her kan ike ske. Harry falder ved hendes side. Hun rusker i hende. Skriger hendes navn. Ingen reaktion. Tårerne strømmer ned af hendes kinder. “Clara! Clara, nej, nej, nej nej.” Hurtigt får hun fat i en telefon og ringer til alarmcentralen. De tager afsted med det samme med fuld udrykning. Hvordan kunne det her ske? Clara er ikke allergisk overfor den er te. Fortvivlet undersøger hun teen, mens hun sidder ved Claras side. Man kan svagt se noget mel-lignende pulver svømmende rundt deri. Gift? En tanke slår Harry. Hvad vil det ikke ligne, når politiet kommer? Clara har drukket giftig te, som Harry tydeligvis har lavet. Enhver vil mistænke hende med det samme. Det må ikke ske. Harry rejser sig op og ser sig forvirret rundt efter en løsning. Den eneste vej ud af problemer, hun har kendt til de sidste mange år, ligger i en flaske i hendes skur. I strømpefødder tumler hun ud i skuret og tager fat i en af de sidste få flasker, hun stadig har tilbage. Efter alt for meget stærk alkohol på alt for kort tid, sortner det for hendes øjne. 

Hvad der føles som sekunder senere kommer bevidstheden igen, og Harry kan høre udrykning og en politimand, der råber: “vi bliver nødt til at finde gerningsmanden, de kan ikke være langt væk!” Det går op for Harry, at hun ikke kan blive her. Hun sniger sig ud af skuret og begynder at løbe hen imod den nærtliggende skov. Hun tumler afsted. Fuldstændig fortvivlet af sorg og angst. Da hun er ude af syne, falder hun om på den hårde skovbund, hulkende. Hun finder sin mobil frem og taster nummeret på den eneste person, hun kan komme i tanke om, der måske vil hjælpe. En der har hjertet til det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...