Det føles forkert

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2016
  • Opdateret: 26 aug. 2016
  • Status: Igang
Anastasia er en pige som har været udsat for psykisk vold. I denne fortælling snakker hun om, hvordan hun ligger skjul på følelserne. Hun kigger tilbage på de ting der, på en eller anden måde virkede gode. Men ikke var det. Og om hvordan hendes syn ændre sig. Deltager i Fordi jeg elsker dig - valgmulighed 3

0Likes
0Kommentarer
90Visninger
AA

3. Starten på en katatrofe

Det havde været under omløb længe, men kunne ikke ses. Jeg havde mærket nogen, var anderleds. Det var blevet så meget sværere, det var hårdere. Hvad jeg langsomt ikke længere tog som sjovt. Vi havde altid haft det så godt sammen, og så.... puf. Jeg havde prøvet at holde det ud. Men det var så svært, som de ønskede mig ondt. Jeg vidste godt jeg var lidt anderleds. Og ikke den mest spændende af os, men hvorfor. 

 

Jeg havde holdt det ud længe, de ting som ikke betød noget. Problemet var bare, at det gjorde de. Hver en sætning som hun havde sagt. Eller de blikke hun kunne sende en. Og så blev det heller ikke bedre af at Melanie var ligeså slem. 

 

 

"Ej Ana, du bare overhovedet ikke bære den der kjole" sagde Jasmine 

" Hvad er der galt med min kjole" Jeg havde lige købt den her kjole

"Den passer bare ikke til dig. Den ville se så meget bedre ud på mig"

Hvordan kunne hun dog sige så noget. Var det for sjovt. For sådan lød det bare ikke. Sådan her havde hun været hele ugen. Nej, hele måneden og det havde været forfærdeligt. Hun hakkede konstant på mig og de andre sagde ingenting. Hun ville tydeligt have min opmærksomhed. 

"Nu ikke tag det så personligt. Du har bare ikke den rigtige figur" 

Hvordan kunne jeg ikke tage det personligt. Ikke den rigtige figur, jeg var helt væk. Hvor den gamle Jasmine blevet af. Hende der altid støttede en og sagde søde ting. Hun var blevet så led. Jeg kunne mærke hvordan mine tørrer begyndte at presse på.

"Åhh helt ærligt, begynder du nu at græde. Du tager bare også alting for personligt. Du sådan et tudefjæs"

Jeg ville bare væk. Eller faktisk gad slet ikke hende mere. Jeg var færdig med Jasmine. 

"Jeg gider dig ikke mere. Du er bare hele tiden på nakken af mig. Så enten taler du pænt fra nu af, ellers så taler du slet ikke til mig"

Jeg kunne godt selv høre hvor nervøs min stemme lød. Men det var dog nødvendigt. Hendes ansigtudtryk skræmte mig dog meget. Var jeg nu sikker på det her, var det rigtige. 

 

 

Det var sådan det hele begyndte. Det begyndte da jeg ikke længere ville høre på Jasmine. Da jeg sagde en sætning, som ødelagde alt. Nogengange er det bedst, ikke at tænke over tingene. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...