Utroskab

Novelle skrevet for et års tid siden

0Likes
0Kommentarer
68Visninger

1. I

Utroskab

Det var en sensommeraften, da de mødtes.
Hun faldt straks for ham og hans smukke, indbydende smil. Han faldt straks for hende og hendes unaturlige grønne øjne. De blev hurtigt gift. Også selvom de ikke var mere end de tyve år. Han fortrød det aldrig. Ikke ligeså meget som hun gjorde. Hun blev mere og mere irritabel. En dag fik han nok af hendes små, stikkende bemærkninger og den måde hun behandlede ham på. Hendes handlinger den aften fik bægeret til at flyde over.
 Hun gik tit i byen og tog tit med mænd hjem. Han anede intet om mændene. Han stolede blindt på hende og deres kærlighed. Men han blev klogere. Meget klogere.
 Den aften var hendes negle lakeret blodrøde og hun havde malet læberne sorte. Med et smil trak hun den sorte blondekjole over hovedet og glattede et par folder ud. Kjolen sad som syet på hende. Han havde vænnet sig til at hun klædte sig sådan. Alligevel fik han et chok. Hun plejede ikke at have læbestift på. Hvis han havde tænk sig bare lidt om, ville han have fattet mistanke.
Da hun tog afsted, stoppede hun i et sekund og tænkte på ham. Hun fortsatte og skubbede ham ud af hovedet resten af aftenen. Han tænkte på hende, også da han tog i byen med hans venner for at slå tiden ihjel.
 Tiden gik hurtigt. Før hun vidste af det, sad hun i en taxi. En ukendt fyr sad ved siden af hende og legede med hendes hånd. Hun kunne ikke huske, hvordan hun havde mødt ham, men han virkede sød. Med hans hånd i sin, låste hun døren op og trak ham med ind i lejligheden. De sparkede skoene af og satte sig på sengen
 Han fik et chok, da han kom hjem. En ukendt fyr lå og sov i hans seng med armen om hans kone. Han vækkede dem med et host og hun kiggede skræmt op på ham. ”U… Undskyld! ”sagde hun og rejste sig op. Hun trådte et skridt hen i mod ham, og han trådte tilbage. Han rystede såret på hovedet og gik ud af værelset. Hun kiggede vredt på fyren i sengen og smed ham ud af huset. De havde ikke gjort noget, bare snakket og sovet. Alligevel ville han ikke forstå det.

 Hun sov på et hotelværelse, mens han pakkede sine ting ned og gjorde rent i lejligheden. Billeder tog han ikke noget af, dem lod han hænge til hende og hendes fremtidige kærester. Eller fyre hun ville tage med hjem. Han kunne ikke forstå, at han havde brugt flere år af sit liv på hende. Han anede ikke noget om alle de andre fyre, hun havde været sammen med. Hvis han gjorde, ville han nok forsvinde med det samme eller gøre værre ting mod hende. Han tog et par dage at pakke de ting han skulle bruge. Hun kom tilbage en dag før det var planlagt. De sov hver for sig, i hvert sit værelse. Så langt væk fra hinanden som de kunne komme. Hun sov i dobbeltsengen, ham på en madras på badeværelset.
 Dagen kom. Han lavede kaffe til dem som før i tiden. Hun troede, at han havde tilgivet hende, bare lidt. Men nej. Morgenmaden blev spist i stilhed og han bar tingene ud i gangen. Hun kiggede op på ham med skræmte øjne. Han var ligeglad. Han var færdig med hende. De var færdige. Hun sendte ham et forsigtigt smil. Han lo af hendes usle forsøg på at få ham til at blive og smed kufferten ud af døren. Den landede med et bump på vejen og han fulgte efter med hurtige skridt. Hun forsøgte ikke engang at forsvare hendes handlinger, det havde hun opgivet. Hun kiggede bare efter ham, da han smækkede døren bag sig og forsvandt ud af hendes liv. Det sidste de nogensinde ville sige til hinanden var ’Jeg hader dig, skrid ud af mit fucking liv.’ 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...